Rektorer efter nye tal: AI-problemet er større end retningslinjer

Kun 23 procent af landets gymnasier har lettilgængelige retningslinjer på deres hjemmesider for, hvordan elever må bruge kunstig intelligens (AI).

Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), som Gymnasieskolen beskrev i sidste uge.

Men tallet skal ikke nødvendigvis læses som et udtryk for, hvor mange gymnasier der faktisk har AI-retningslinjer.

Det mener Maja Bødtcher-Hansen, der er forperson for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium.

“Det ville overraske mig meget, hvis kun 23 procent havde retningslinjer. Mit bud på, hvorfor tallet er så lille, er, at de ikke ligger på hjemmesiderne. De ligger på intranettet,” siger hun.

Danske Gymnasier har selv tidligere undersøgt området blandt sine medlemsskoler. I en medlemsundersøgelse fra februar 2025 svarede 48 procent af skolerne, at de havde skriftliggjorte retningslinjer til lærerne, mens 57 procent havde skriftliggjorte retningslinjer til eleverne.

På hendes egen skole ligger AI-retningslinjerne ikke på hjemmesiden, men på Lectio og skolens læringsplatform.

Det er et bevidst valg, forklarer hun.

“Det er jo der, elever og lærere kommer. Elever og lærere kommer jo ikke på vores hjemmeside,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Hun peger på, at skolernes hjemmesider først og fremmest er rettet mod eksterne brugere. Retningslinjer for AI skal derimod bruges af elever og lærere i hverdagen.

“Vi har tænkt utrolig meget over, hvordan eleverne ikke kan undgå at se dem. Det har været vores hovedkriterie. Hvis jeg lægger et dokument på hjemmesiden, så ser to procent af mine elever det,” siger hun.

“Det gør vi allesammen”
For Maja Bødtcher-Hansen viser VIVE-undersøgelsen derfor først og fremmest, hvor mange gymnasier der har offentligt tilgængelige AI-retningslinjer på hjemmesiden.

Hvis man vil vide, hvor mange skoler der reelt har retningslinjer til elever og lærere, bør man ifølge hende spørge skolerne direkte.

“Jeg ville have spurgt gymnasierne: Har I retningslinjer for brugen af AI tilrettet jeres elever? Har I det tilrettet lærerne? Og i så fald: Hvor ligger de henne?” siger hun.

Også Jakob Thulesen Dahl, der er rektor på Skanderborg Gymnasium, mener at tallet fra VIVE er lavere end de faktiske forhold.

Hans skole er blandt de gymnasier, hvor VIVE har fundet offentligt tilgængelige AI-retningslinjer på hjemmesiden. Men han advarer også mod at bruge tallet som målestok for, om skolerne arbejder med AI.

“Det ville være helt forkert at påstå, at der overhovedet er skoler i Danmark, der ikke forholder sig aktivt til AI-værktøjer og AI-muligheder. Det gør vi allesammen,” siger han.

Ifølge ham kan arbejdet med AI ligge mange steder: i faggrupper, pædagogiske drøftelser, interne dokumenter eller lokale indsatser.

“Jeg er helt sikker på, at der ikke er et eneste gymnasium i det her land, der ikke har en form for italesættelse, retningslinjer, kald det hvad du vil,” siger han.

Jakob Thulesen Dahl mener også, at der kan være en anden forklaring på, at de ikke altid ligger offentligt på hjemmesiderne.

“Nogle har nok en bekymring om, hvad man kan skrive og ikke skrive,” mener han.

Han peger på, at nogle skoler kan være tilbageholdende med at lægge retningslinjer offentligt ud, fordi de venter på klarere meldinger fra ministeriet.

“Jeg tror, der er en del, der har den der: Hvor er vores minister? Hvor er forsøgene henne? Hvor er den klare melding fra central hånd?” siger Jakob Thulesen Dahl.

Problemet stopper ikke ved hjemmesiden
Men de to rektorer afviser samtidig ikke, at gymnasierne står med et stort og uløst problem.

For spørgsmålet er ikke kun, hvor retningslinjerne ligger. Det er også, hvor langt lokale retningslinjer overhovedet rækker, når AI udfordrer hele den måde, gymnasiet er skruet sammen på, lyder det.

“Retningslinjer kan kun bringe os så langt. Når den struktur, vi er i lige nu, ikke passer til AI-virkeligheden, så kan man godt køre en masse retningslinjer, men det nytter ikke noget,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Hun mener, at gymnasiet er nødt til at ændre sig, hvis skolerne for alvor skal kunne håndtere kunstig intelligens.

“Problemet er større end retningslinjer,” siger hun.

Danske Gymnasier foreslog derfor flere ændringer af gymnasiets eksamener og undervisning. Foreningen vil blandt andet have én samlet årskarakter i fagene, mulighed for at bruge AI i forberedelsen til mundtlige eksamener og kortere obligatoriske skriftlige eksamener uden hjælpemidler.

“Jeg tror, at det, vi har brug for nu, er at få tilpasset den måde, gymnasiet er skruet sammen på med hensyn til hjemmearbejde, undervisning og eksamen,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Lærerne har brug for noget at pege på
På Skanderborg Gymnasium har man alligevel valgt at lægge AI-retningslinjerne offentligt på hjemmesiden. Det handler om at give lærere og elever et fælles udgangspunkt.

“Eleverne har brug for retningslinjer, og lærerne har brug for noget, de kan pege på,” siger Jakob Thulesen Dahl .

Retningslinjerne er blevet til i skolens it-udvalg, hvor både lærere, ledelse og it-vejledere sidder med.

For rektoren er det afgørende, at lærerne ikke står alene med at definere grænsen mellem god brug af AI, fagligt problematisk brug og snyd.

“Vi har brug for guidelines. Vi har brug for et eller andet, der bliver en rettesnor for, hvordan vi skal håndtere ting. Noget, der giver os et fælles sprog, som man kan læne sig op ad,” siger han.

Samtidig understreger han, at retningslinjerne ikke nødvendigvis er et dokument, eleverne sætter sig ned og læser fra ende til anden.

“Eleverne sidder jo ikke og læser retningslinjer som sådan. Det er jo rigtig meget noget, vi skriver til os selv, og vi skriver til lærerne, for at de har noget at læne sig op ad,” siger Jakob Thulesen Dahl.

AI må ikke blive en snydejagt
Skanderborg Gymnasium bliver i VIVE-undersøgelsen fremhævet som et gymnasium, der forsøger at undgå, at AI først og fremmest bliver et spørgsmål om snyd og mistanke.

Det er helt bevidst, fortæller Jakob Thulesen Dahl.

“Vores grundlæggende tilgang er, at eleverne ikke er ude på at snyde. Elever er ærlige, ordentlige mennesker, som i bund og grund bare har lyst til at blive dygtigere,” siger han.

Han mener, at AI-debatten i gymnasiet for hurtigt kommer til at handle om kontrol.

“Det hele kommer til at handle om snyd. Og det er jo en tåbelighed, når vi snakker om læring,” siger han.

Det betyder ikke, at Skanderborg Gymnasium ser bort fra snyd. Men at samtalen skal begynde et andet sted.

“Vi må ikke starte med at lede efter snyd. Det betyder ikke, at vi ikke holder øje med, hvad der sker. Men det handler mere om dagligdagen end om eksamener,” siger han.

For ham handler det om at tale med eleverne om faglighed, ærlighed og ansvarlig brug af AI.

“Vi ville ikke snakke om snyd som en kriminaliseringsting. Vi er nødt til at tale om, at det handler om, at vi som mennesker bliver dygtige og ikke smykker os med lånte fjer,” siger han.

Grænsen er svær
Samtidig anerkender Jakob Thulesen Dahl, at AI skaber nye gråzoner.

For hvis eleverne skal lære at bruge AI som et værktøj, hvor går grænsen så mellem hjælp og overtagelse?

“Hvis vi opfordrer vores elever til at bruge chatten som hjælpelærer i tekstproduktion, hvor er grænsen så mellem, at vi tillader, at du tjekker stavefejl, får hjælp med synonymer eller får peget ud, at du mangler en sætning, til at den producerer det hele? Det er svært at lægge linjen,” siger han.

“Men netop derfor skal vi allesammen bruge meget mere tid på at undersøge og nysgerrigt arbejde med AI i skolen”.

Maja Bødtcher-Hansen er enig i, at AI skaber usikkerhed. Men hun mener ikke, at lokale retningslinjer kan skabe reel tryghed alene.

“Du kan godt lave retningslinjer, som hedder, at du ikke må gå hjem og ryge i din fritid. Så står det i retningslinjen. Er jeg så tryg ved, at folk ikke gør det? Nej, det er jeg ikke,” siger hun.

“Så spørgsmålet er, hvor langt retningslinjer kan bringe os,” siger hun.

Derfor mener begge rektorer, at løsningen ikke kun kan findes lokalt på den enkelte skole.

Jakob Thulesen Dahl mener, at pilen peger på ministeriet, fordi de burde have givet skolerne bedre mulighed for at eksperimentere med AI.

“Det er ærgerligt, at ministeriet ikke er gået mere proaktivt ind i at give os mulighed for at arbejde med AI-værktøjer i bredere forstand. De har svaret med forbud, lukkede tekstfelter og fastholdelse af eksisterende eksamensformer. De kunne have åbnet for forsøg,” siger han.