Ministeren har ventet på stor AI-undersøgelse: Nu kommer de første svar

Mange elever har svært ved at undvære AI, men alligevel er det kun få, der selv oplever, at den står i vejen for deres læring.

Det er blandt resultaterne af en ny, stor undersøgelse om AI, hvor knap 6.000 elever har svaret på forskernes indledende spørgeskema. Derudover indgår omkring 100 lærerlogbøger og interview med lærere og elever fra de skoler, der afprøver ministeriets fire AI-initiativer.

Resultaterne giver ikke en enkel opskrift, understreger professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet, der leder evalueringen. Men de peger ifølge hende på, at gymnasiets udfordringer med AI ikke kan løses gennem kontrol med snyd alene.

”Det her kan ikke løses med strakspakker alene. Undersøgelsen viser, at AI berører hele vores måde at tænke skole og uddannelse på,” siger hun.

Undersøgelsen har samtidig direkte politisk betydning. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) har over for Gymnasieskolen sagt, at forskningsprojektet skal være med til at afgøre hans næste skridt på AI-området.

Meldingen kom, efter at Gymnasieskolens spørgeskemaundersøgelse blandt 647 gymnasielærere viste, at 81 procent vurderer, at brugen af AI svækker elevernes læring. Ministeren gjorde det derfor klart, at han tror på lærernes vurdering, og varslede flere initiativer.

Læs: Heunicke om lærernes AI-alarm: Vi er på et fuldstændigt galt spor

Uenige lærere og elever
60 procent af eleverne i undersøgelsen er enige eller meget enige i, at mange bruger AI til at snyde med deres skolearbejde. Samtidig har 37 procent svært ved at undvære AI, når de skal i gang med en skriftlig opgave, 27 procent ved fejlfinding og 22 procent, når lange tekster skal forkortes.

”Vi har et højt antal elever, som føler sig afhængige af AI. Det bør få os til at spærre øjnene op,” konstaterer Ane Qvortrup.

46 procent oplever, at tekster skrevet i samarbejde med AI fremstår selvstændige og originale. Men kun 17 procent mener, at teknologien står i vejen for deres læring. Det står i markant kontrast til lærernes vurdering i Gymnasieskolens undersøgelse, påpeger professoren.

Men ifølge Ane Qvortrup taler de formentlig om forskellige måder at se læring på.

”Eleverne ser det måske som et spørgsmål om, hvorvidt de ender med et godt produkt. Lærerne ser på, om eleverne ville kunne opnå det uden AI. I en faglig skolekontekst må jeg sige, at jeg støtter mig til lærernes vurdering,” siger Ane Qvortrup.

Afhængighed og trivsel
Undersøgelsens kvantitative del peger også på sammenhænge mellem elevernes måde at bruge AI på og deres faglige trivsel.

Elever, der ofte bruger AI eller har svært ved at undvære teknologien, trives ifølge undersøgelsen dårligere fagligt.

De oplever mindre glæde og mening i skolearbejdet og har i mindre grad en følelse af, at de udvikler sig. De elever, der har svært ved at undvære AI, tror også mindre på deres egne skriveevner.

Omvendt trives elever, der forholder sig kritisk til AI, bedre på flere områder og har større tiltro til egne skriveevner.

”Det afgørende for, hvad AI betyder for deres faglighed, er derfor ikke kun, om de bruger teknologien, men også hvordan,” konkluderer Ane Qvortrup.

Det rejser samtidig et spørgsmål om øget ulighed, påpeger hun. I interviewene peger lærere og elever på, at fagligt stærke elever lettere bruger AI kritisk, mens fagligt udfordrede elever lettere bliver afhængige.

”Lige nu tror jeg, at vi er med til at skabe større ulighed med AI. De fagligt svage kan ikke nødvendigvis selv skabe den kritiske tilgang, mens de stærke elever måske allerede kan,” siger hun.

Fagligt afgrænsede AI-assistenter kan ifølge Ane Qvortrup muligvis trække udviklingen i den modsatte retning. De kan give elever, som ikke får hjælp derhjemme, adgang til løbende sparring om eksempelvis tekstlæsning, fagbegreber og feedback.

”AI kan ikke erstatte en lærer. Men måske kan en faglig assistent give elever uden hjælp derhjemme noget af den sparring, de ellers mangler, når læreren ikke er tilgængelig,” siger Ane Qvortrup.

Vilde vesten
Elevernes mulighed for at udvikle en kritisk tilgang afhænger ifølge Ane Qvortrup også af, hvilken skole og hvilke lærere de møder.

Forskerne har samlet elevernes svar på skoleniveau og målt både AI-brug og graden af etisk bekymring. Resultaterne viste store forskelle på begge parametre fra skole til skole.

”Det viser, at eleverne møder meget forskellige udgangspunkter for brugen af AI,” siger Ane Qvortrup.

Også internt på skolerne er forskellene store. Lærerlogbøgerne og interviewene viser, at lærernes erfaring, motivation og fortolkning af reglerne varierer. Én lærer kan tillade AI som starthjælp, mens en anden helt afviser teknologien.

”Det har på den måde lidt karakter af det vilde vesten. Lærere og elever mangler simpelthen et fælles grundlag for, hvad der er tilladt, og hvad der forventes af dem,” siger Ane Qvortrup.

”Lærerne står med spørgsmålet: Hvad er kravet til mig? Eleverne står med spørgsmålet: Hvornår bliver min brug til snyd? I dag må begge grupper i for høj grad finde svarene selv,” siger hun.

Et selvstændigt fag kan ikke stå alene
Undersøgelsens resultater taler også ind i den aktuelle debat om, hvorvidt digital teknologiforståelse bør være et selvstændigt fag.

Ifølge Ane Qvortrup viser resultaterne en begrænsning ved at undervise generelt i AI løsrevet fra fagene.

Interviewene viser ifølge Ane Qvortrup, at eleverne har svært ved at omsætte brede råd om prompting til et matematisk problem, en fagtekst eller en skriftlig opgave.

”Brede promptkompetencer er ikke nok. Eleverne gennemskuer hurtigt, når de bruger AI for AI’s skyld. De efterspørger, at teknologien hjælper dem med noget, de faktisk skal forstå eller løse i faget,” siger Ane Qvortrup.

Et selvstændigt fag er ifølge hende ikke nødvendigvis en dårlig idé. Generel teknologividen kan være relevant, blandt andet på arbejdsmarkedet.

”Et fag i teknologiforståelse og integration i fagene er ikke et enten-eller. Der kan være generelle kompetencer, eleverne får brug for senere. Men det kan ikke stå alene, hvis målet er at styrke deres læring i gymnasiet,” siger hun.

De resultater, Ane Qvortrup præsenterer nu, er kun det første nedslag. Første delrapport forventes i september, og flere resultater følger, når forskerne har færdigbehandlet slutmålingen.

Forsøgene er samtidig gennemført så forskelligt, at den endelige evaluering ikke vil kunne give et entydigt svar på, præcis hvilke indsatser der virker bedst. Men den usikkerhed er ifølge Ane Qvortrup ikke et argument for at vente.

”Vi kan ikke vente på et perfekt vidensgrundlag. Men hvis vi sætter målrettede indsatser i gang og følger dem systematisk, kan vi opbygge viden, mens vi handler,” siger hun.

Et oplagt initiativ er ifølge Ane Qvortrup at skabe et fælles grundlag for skolernes regler om AI. Hun mener ikke nødvendigvis, at politikerne skal formulere reglerne i detaljer, men at skolerne bør have fælles retningslinjer eller et udkast at arbejde videre ud fra.

”Vi er nødt til at have et solidt grundlag, der går på tværs af skolerne. Men fælles regler er ikke det samme som ensretning af undervisningen,” siger Ane Qvortrup.

Et andet spor er at flytte udviklingsarbejdet ned i fagene. Lærerne har ifølge professoren brug for konkrete redskaber til arbejdet med blandt andet fagbegreber, fagtekster, feedback og sparring.

Ministeriets fire AI-forsøg er gennemført på 75 skoler. Erfaringerne herfra kan ifølge Ane Qvortrup bruges til at udvikle mere målrettede indsatser, som derefter afprøves systematisk på flere gymnasier.

De første resultater giver dermed ikke ministeren en færdig opskrift. Men de peger ifølge Qvortrup på et behov for et fælles grundlag for brugen af AI, konkrete fagdidaktiske redskaber og en mere systematisk opbygning af viden.

”Vi ved allerede nok til at gå videre. Nu skal vi omsætte erfaringerne til mere målrettede indsatser i fagene og systematisk undersøge, hvad de betyder for elevernes læring,” siger Ane Qvortrup.

Ane Qvortrup har inden udgivelsen forelagt sine udtalelser for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), fordi artiklen omtaler resultater, som endnu ikke er offentliggjort i projektets første delrapport. Ifølge Ane Qvortrup er der tale om almindelig faktuel kvalitetssikring, og hun udtaler sig fortsat som uafhængig forsker.