Tekst_
Martin Harvøe Kristensen
Foto_
Rie Neuchs
Hvis eleverne slipper for bøvlet med det svære i undervisningen, mister de afgørende læring. Derfor bør AI reduceres til ét værktøj blandt mange, mener professor Mikkel Flyverbom.
I takt med at AI bliver en stadigt større del af vores hverdag, bliver det også mere presserende at finde ud af, hvordan vi integrerer den i vores samfund – og få steder er det mere kritisk end i uddannelsessektoren. Her bruger elever i stigende grad chatbots som et outsourcingværktøj, der kan lave deres arbejde for dem.
Denne udvikling risikerer at frarøve eleverne vigtig læring, advarer Mikkel Flyverbom, professor på Copenhagen Business School og ekspert i digitale forandringer.
“En stor del af læringen kommer af at gennemføre tidskrævende, besværlige og sommetider irriterende opgaver. Hvis vi holder op med at læse, skrive og bøvle os igennem det svære, mister vi noget vigtigt, for det er ofte selve processen og friktionen, der skaber læring,” siger han.
Danmark er ifølge FN verdens mest digitaliserede samfund. Mens andre meget digitaliserede samfund – som for eksempel Estland – har en national strategi for integrering og brug af AI i deres uddannelser, har vi i Danmark ingen.
Det betyder, at ansvaret for at finde ud af, hvordan AI skal integreres i undervisningen, i høj grad havner hos den enkelte skole, lærer og elev, hvilket har medført, at AI-chatbots på mange uddannelsesinstitutioner ofte bliver brugt som et outsourcingværktøj af eleverne til for eksempel at skrive deres afleveringer.
Derfor mener Mikkel Flyverbom, at der er behov for at tage et langt større fagligt og politisk ansvar for at skabe ordentlige rammer, hvor eleverne bliver nødt til at være i læringsprocessen og møde friktionen og besværet på så mange forskellige måder, at chatbotten kun udgør en lille del af arbejdet.
Om Mikkel Flyverbom
Professor på Copenhagen Business School (CBS).
Forsker i forholdet mellem teknologi, samfund og ledelse og er leder af bacheloruddannelsen Business in Administration and Digital Management.
Er ekspert i kunstig intelligens og de etiske udfordringer, der opstår, når algoritmer får indflydelse på menneskelige beslutninger.
Medlem af Digitaliseringsrådet og Dataetisk Råd.
Det friktionsløse er farligt
Det friktionsløse, som en chatbot tilbyder, er ifølge Mikkel Flyverbom måske noget af det farligste ved den.
”En elev kan sagtens tage nogle smutveje ved at få en chatbot til at læse bogen og skrive opgaven, men det stiller dem dårligt. Det tænker de måske ikke over i øjeblikket, hvor de bare ånder lettet op over at være færdige, men det gør de, så snart de sidder til en mundtlig eksamen og ikke har noget inde i hovedet, fordi de ikke har kropsliggjort eller forstået emnet. Den tilgang sætter læringen, og dermed gymnasiets grundformål, på prøve,” siger han.
Han lægger samtidig vægt på, at læring er meget mere end overførsel af information fra person til person eller fra en chatbot til en elev – det er kun én dimension af det, der foregår.
Læring handler også om at opbygge færdigheder, sociale relationer, en faglig forankring, en historisk forståelse og om at møde og anskue verden på mange forskellige måder, men selv disse kan være truet af kunstig intelligens.
“Hvis for meget undervisning og for mange af elevernes møder med den fysiske verden går gennem en chatbot, reducerer vi noget meget komplekst til noget simpelt og informationsbaseret. Vi risikerer at miste den mangfoldighed af input, friktion og erfaringer, som gør eleverne i stand til at vurdere, hvad der er troværdigt og utroværdigt, og det bliver meget sværere for dem at skille skidt fra kanel,” siger Mikkel Flyverbom.
Skal ikke redde skolen
Han sammenligner indtoget af AI i uddannelsessystemet med den digitaliseringsbølge, der skyllede ind over det danske uddannelsessystem i 2010’erne. Dengang var det iPads og Smartboards, der skulle gøre undervisningen smartere, og teknologien blev lanceret som en form for mirakelløsning, der kunne ‘fikse’ vores uddannelser, og først bagefter opdagede vi de nye udfordringer, det medførte.
“Den samme diskussion har vi med AI nu. Hvis vi forestiller os, at en chatbot kan overtage lærerrollen, reducerer vi læring til en form for overførsel af information – som om uddannelse bare handler om, at én, der ved mere, fortæller noget til nogle, der ved mindre. Hvis det kan gøres hurtigere og mere effektivt, så tager vi glædeligt imod nye teknologier med for lidt skepsis og forbehold.”
Der bør være dele af undervisningen, som er helt fri for kunstig intelligens.
Diskussionen handler dog ikke kun om, hvordan eleverne bruger AI i klasselokalet eller derhjemme, den handler også om, hvilke teknologier vi inviterer ind i uddannelsessystemet – og hvilke værdier, interesser og forestillinger om læring, der følger med dem.
”De store sprogmodeller er ikke neutrale redskaber. De er udviklet af virksomheder, der er drevet af både teknologiske, kommercielle og politiske interesser. Mange af de her teknologier kommer fra Silicon Valley eller Kina, og de er bygget ud fra værdier og forestillinger om samfundet, som ikke nødvendigvis matcher danske eller europæiske samfund særlig godt,” siger han.
En stor del af problemet er ifølge Mikkel Flyverbom, at vi mangler et opgør med hele den grundopfattelse, at der er noget i vores samfund, som er i stykker, og som kan repareres teknologisk.
Chatbots skal tilpasses skolen
Derfor mener Mikkel Flyverbom heller ikke, at gymnasierne ukritisk skal kaste sig over de største og mest generelle AI-modeller.
”De sprogmodeller, som fylder mest lige nu, er netop kendetegnet ved, at de kan tale om hvad som helst og bruges til næsten hvad som helst. Men det er ikke nødvendigvis en fordel i en uddannelsessammenhæng,” siger han.
Hør Mikkel Flyverbom give sit bud på, hvordan elever bedst lærer i en AI-verden.
Tværtimod mener han, at uddannelsessektoren har brug for langt mere afgrænsede og fagligt forankrede teknologier. Chatbots, der ikke bare er bygget til at være hurtige, imponerende og imødekommende, men som tager udgangspunkt i det, som lærere og elever faktisk har brug for. I stedet for at tilbyde færdige svar og smutveje kunne de være designet til at stille udfordrende spørgsmål og være med til at bane vej for elevernes egne erkendelser og konklusioner.
“Drømmescenariet ville være, at teknologien blev udviklet med udgangspunkt i den faglighed, ekspertise og erfaring, der findes inden for feltet. Man burde spørge gymnasielærerne: Hvor kan en chatbot faktisk understøtte noget af det, som eleverne har svært ved? Og hvor kan den hjælpe uden at underminere det, der skaber læring?”
Det kræver ifølge ham både politiske rammer og faglige valg. For hvis ansvaret alene lander hos den enkelte skole eller lærer, bliver det for tilfældigt, hvordan AI kommer til at forme undervisningen.
Han efterlyser derfor et mere beskyttet uddannelsesrum, hvor der både bliver investeret i teknologisk forståelse, tilpassede og specialiserede AI-løsninger og i det, teknologien ikke kan levere.
”Det handler ikke kun om at lære eleverne at bruge AI, men også om at give dem erfaringer, relationer og faglig forankring nok til at kunne vurdere, hvornår AI overhovedet er værd at bruge.”
Skru op for menneskelig kontakt
Mikkel Flyverbom peger blandt andet på, at der bør være dele af undervisningen, hvor kunstig intelligens slet ikke er til stede. Ikke fordi eleverne skal skærmes fra teknologien, men fordi de også skal lære at arbejde på måder, hvor de ikke hele tiden kan springe friktionen over ved at bruge en chatbot.
“Derfor bør vi skrue op for menneskelig kontakt, for antallet af lærere og for de ressourcer, der gør det muligt at hjælpe eleverne med det, som de faktisk har brug for. Derudover bør der også være dele af undervisningen, som er helt fri for kunstig intelligens, så eleverne får en mangfoldighed af måder at møde verden og lære på,” siger han.
Derfor tror han heller ikke, at løsningen er at gøre AI til et selvstændigt fag eller at sende alle lærere og elever på prompt-kurser.
Selvfølgelig skal eleverne forstå, hvad teknologien kan og ikke kan, og hvordan de bruger den, men hvis uddannelsessystemet alene fokuserer på at lære eleverne at prompte, risikerer man at bruge for mange kræfter på en kompetence, der hurtigt bliver til en selvfølge – eller forældet, påpeger han.
“Værdien ligger i at kunne sammentænke det, som kunstig intelligens er bedst til, med det, som mennesker er bedst til,” siger han.
Det er ofte selve processen og friktionen, der skaber læring.
Et “mangfoldigt økosystem”
Han mener, at eleverne har brug for bredere og mere fremtidssikrede teknologiske kompetencer. De skal kunne forstå de mønstre, der går igen, hver gang en ny teknologi bliver lanceret som revolutionerende, og de skal lære at gennemskue hype-fortællingerne, de kommercielle interesser og de ideologiske forestillinger, der følger med.
“Uddannelsessystemet bliver mest holdbart, hvis vi tænker i bredere teknologiske kompetencer frem for at bygge det op omkring den teknologi, der fylder mest lige nu. Eleverne skal kunne afkode de oppustede fortællinger, som nye teknologier ofte bliver pakket ind i,” siger han.
Med det mener han dog ikke, at AI ikke kan få en meningsfuld plads i gymnasiet.
”Chatbots kan sagtens være nyttige, de kan give inspiration, stille modspørgsmål, forklare svære begreber på forskellige måder og hjælpe elever videre, når de sidder fast,” siger han.
Men for ham er det afgørende, at teknologien ikke bliver centrum for undervisningen.
”Den skal være ét redskab blandt mange – ikke den indgang, alt andet filtreres igennem,” siger han.
Han synes, at man skal prøve at se læring som et “mangfoldigt økosystem”.
“Hvis man kun planter én slags træer, ødelægger man økosystemet. Det samme gælder læring,” siger han.
Derfor bør gymnasiet ifølge Mikkel Flyverbom ikke spørge, om undervisningen skal være med eller uden AI. Spørgsmålet bør snarere være, hvordan man skaber nok variation, nok friktion og nok menneskelig kontakt til, at eleverne stadig lærer at tænke, forstå, diskutere og være i verden uden altid at have en chatbot som mellemled.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode