Lærere må selv håndtere AI: 3 ud af 4 gymnasier mangler retningslinjer

Kun 23 procent af landets gymnasier har lettilgængelige retningslinjer på deres hjemmeside for, hvordan eleverne må bruge kunstig intelligens (AI).

Det viser en ny gennemgang af digitale politikker på 160 danske gymnasier. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har lavet gennemgangen, som de offentliggør i dag.

“Det viser, at vi står midt i en brydningstid. På gymnasierne ved man simpelthen ikke endnu, hvordan man skal håndtere den kunstige intelligens,” siger Ditte Andersen, der er professor MSO på VIVE og står bag den nye undersøgelse.

Tallene lander midt i en aktuel debat om AI i gymnasiet. Tirsdag meldte flere partier ud, at de er klar til at se på, om gymnasiets eksamener og undervisning skal ændres. Det skete, efter at Danske Gymnasier og GL – Gymnasielærerne har advaret om, at årets 3.g’ere kan få svært ved eksamenerne, fordi de som den første årgang har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden, mens AI fortsat er forbudt ved eksamen.

Danske Gymnasier har blandt andet foreslået, at de obligatoriske skriftlige eksamener uden hjælpemidler forkortes fra fem til to timer, og at eleverne får mulighed for at bruge AI i forberedelsen til mundtlige eksamener.

Men den nye VIVE-undersøgelse tyder på, at udfordringen ikke kun handler om eksamensregler. Mange gymnasier mangler også fælles retningslinjer for, hvordan eleverne må bruge AI i den daglige undervisning.

At gymnasierne er i vildrede, bliver ifølge Ditte Andersen understreget af, at de relativt få gymnasier, der faktisk har AI-retningslinjer, griber opgaven meget forskelligt an.

Ditte Andersen ser det som tegn på, at gymnasierne stadig leder efter en fælles forståelse af, hvad AI betyder for undervisning, skriftlige opgaver og relationen mellem lærer og elev.

“Og det forstår man jo egentlig godt, for det er kommet meget pludseligt og vender op og ned på rigtig meget.”

Lærerne skal selv sætte grænsen
Manglen på fælles AI-politikker kan få stor betydning for lærerne, mener Ditte Andersen.

For når der ikke findes en fælles ramme på gymnasieniveau, bliver det i høj grad den enkelte lærer, der selv skal finde ud af, hvor grænsen går.

“Så skal den enkelte lærer ligesom selv finde ud af at definere sin rolle og sætte en retningslinje i sine timer og for sine klasser – og det er et stort ansvar at lægge på dem. Så der mangler den der fælles platform og retning og vision for, hvor det er, vi skal henad med det her,” siger hun.

Det handler ikke kun om at afgøre, hvornår en elev har snydt. Det handler også om, hvilken rolle læreren overhovedet skal have i en undervisning, hvor eleverne har adgang til sprogmodeller, der kan forklare, rette, omskrive og producere tekst, pointerer Ditte Andersen.

“Skal man være en dommer, samarbejdspartner med eleverne, der skal finde ud af, hvordan vi gør eller noget helt tredje? Der kan være afgørende forskel i, hvor man lægger vægten,” siger hun.

Hun mener, at AI rammer lærerne på flere niveauer på én gang. De skal forholde sig til regler, snyd og dokumentation, men også til didaktik og læring.

“Man kan godt sige, at eleverne ikke skal bruge det, men det gør de jo alligevel. Så nu skal man redefinere opgaven og sige: Hvordan skal man så lære dem at bruge det?” siger hun.

For eleverne kan manglen på tydelige retningslinjer samtidig betyde, at de ikke ved, hvad de må, og hvad de ikke må, mener Ditte Andersen.

Hun peger på en undersøgelse fra EVA, der i februar viste, at 30 procent af eleverne oplever, at deres gymnasiums retningslinjer for brug af AI er uklare.

”Og det kan man jo godt forstå, når de her tal viser, at de fleste gymnasier ikke rigtig har retningslinjer og politikker for, hvordan man skal klæde eleverne på,” siger hun.

Nogle vil væk fra snydejagten
De gymnasier, der har AI-retningslinjer, viser ifølge VIVE, at der er vidt forskellige måder at forstå problemet på, fortæller Ditte Andersen.

”Nogle gymnasier har især fokus på snyd og plagiat. Vi har et eksempel på et sted, hvor det er lærerens skøn, der afgør, om der er tale om plagiat, og hvor der ikke kræves yderligere dokumentation, hvis læreren vurderer, at teksten er plagiat. Der kan man spørge, hvor det stiller elevens retssikkerhed.”

Andre gymnasier betoner, at de vil undgå, at AI først og fremmest bliver et kontrolproblem, fortæller hun.

”I en af politikkerne skriver de, at formålet med retningslinjerne er at undgå, at læreren bruger tid og energi på at undersøge, om en elevs skriftlige arbejde er snyd, og at relationen til eleven bliver usund, fordi læreren leder efter snyd.”

Ditte Andersen peger på, at det er en central problemstilling, hvor meget læreren skal have rollen som en, der leder efter snyd.

“Der kan komme en usund relation, hvor fokus kommer rigtig meget på mistillid. At eleven per default er under mistanke for at have snydt, og det er rigtig uhensigtsmæssigt for læringen,” siger hun.

Andre gymnasier forsøger at formulere AI som noget, lærere og elever skal undersøge sammen, fortæller hun.

”Odder Gymnasium skriver eksempelvis, at lærere og elever i fællesskab undersøger de mange muligheder, AI giver, og de lægger op til, at eleverne bliver inviteret ind i et læringsrum præget af dialog og kritisk refleksion i brugen af kunstig intelligens. Det er et eksempel på en digital politik, der tager afsæt i, at denne nye teknologi er en udfordring for både lærere og elever, og at vejen skal findes gennem dialog.”

Brug for fælles rammer
Ditte Andersen vurderer ikke, at løsningen er, at alle detaljer skal bestemmes centralt. Men hun ser et behov for, at gymnasierne får mere hjælp til at udvikle fælles rammer.

Hun peger på, at andre digitale områder er langt mere modne.

VIVE’s gennemgang viser, at 87 procent af gymnasierne har regler om, at eleverne ikke må bruge mobiltelefoner i undervisningen, og at 71 procent har regler om, at computere kun må bruges til faglige formål.

Og på området digital mobning har gymnasierne i højere grad en fælles forståelse. Her har ministeriet og faglige centre formuleret definitioner, anbefalinger og materialer, som gymnasierne har kunnet læne sig op ad.

“Man forstår problemet på samme måde, og man har med tiden udviklet nogle måder at håndtere det på,” siger Ditte Andersen.

Hun mener, at noget lignende kan være nødvendigt på AI-området.

Det behøver ikke betyde, at lærerens faglige vurdering forsvinder. Hun sammenligner med mobilreglerne, hvor mange gymnasier har en fælles ramme, men hvor læreren stadig kan dispensere, hvis der er et pædagogisk eller didaktisk formål.

“Man kan have en ramme, og så kan man ellers lade lærerne have en metode inden for det,” siger hun.

Ifølge Ditte Andersen bør næste skridt derfor være udviklingsprojekter, erfaringsdeling og elevinddragelse, der kan danne grundlag for fælles rammer.

Et arbejde, der haster, mener hun. For AI handler ikke kun om nye regler for skriftlige afleveringer.

“I virkeligheden handler det om mere end nye prøveformer og regler. Det handler også om et nyt læringssyn og en debat om, hvordan hverdagen i klasselokalerne skal se ud. Så på den måde stikker det dybt.”