Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Jesper Voldgaard
Behovet for efteruddannelse i AI er stort på gymnasierne, og sektoren efterlyser en større indsats. Flere lærere og skoler er dog godt i gang med at udvikle undervisning, som passer til en ny virkelighed med kunstig intelligens.
Fysiklærer Philip Kruse Jakobsen løfter et papkrus og lader det falde mod bordet.
”Hvis man med ligninger og så videre skal beskrive, hvad der sker, når kaffekoppen falder mod bordet, vil det være et ekstremt kompliceret projekt. Men i dag kan vi med AI relativt nemt lave en model, som eleverne kan arbejde med,” forklarer Philip Kruse Jakobsen, som også underviser i geovidenskab og naturgeografi.
Han sidder i et mødelokale på Silkeborg Gymnasium med sine to kolleger Eva Juelsgaard Gjaldbæk og Thomas Hüche Dragsbæk og taler om, hvordan generativ AI ændrer undervisning og læring. Og hvilke muligheder og farer der følger med den teknologiske udvikling.
Fælles viden
Sidste år indledte Silkeborg Gymnasium skoleåret med flere kompetenceudviklingsdage om AI, hvor eksperter og oplægsholdere kom og fortalte og underviste lærerne på det store gymnasium. Dagene blev fulgt op med arbejde med AI i faggrupperne og et opfølgende lærerseminar i oktober.
”Det var rart at få en fælles viden, og så var det godt at begynde at tale om AI uden kun at fokusere på den udfordring, som alle lærere også står med i forhold til snyd og AI. Vi har fået et fælles sprog om AI, så vi alle ved, hvad vi taler om,” siger Eva Juelsgaard Gjaldbæk, der underviser i fransk og matematik.
Philip Kruse Jakobsen nikker.
”Det var godt, at de første oplæg handlede om, hvad generativ AI er. Altså, hvad er det for nogle sprogmodeller, hvordan virker de, og hvilke begrænsninger har de? Jeg tror, det var godt, at alle lige kunne se, hvad der er under motorhjelmen, og få den fælles forståelse,” siger han.

Elever på ChatGPT
Silkeborg Gymnasium er et af de største almene gymnasier i Danmark. Denne dag er første skoledag for mere end 500 1.g-elever, og uden for vinduet samles flere elever i grupper i en pause.
Mange af de nye elever har nok allerede brugt ChatGPT eller en anden sprogmodel. Men om de har brugt dem på en konstruktiv måde, som gavner deres læring, er måske mere tvivlsomt.
Pointen med, at alle lærere på Silkeborg Gymnasium har fået kompetenceudvikling, er netop, at generativ AI skal være læringsfremmende og ikke det modsatte.
”Jeg håber, at generativ AI kan være med til at opkvalificere undervisningen og læringen. Det kan den i hvert fald bruges til,” siger Thomas Hüche Dragsbæk.
Han er engelsklærer og en af to AI-vejledere på Silkeborg Gymnasium. Den funktion fik han i maj sidste år som et led i skolens strategi for at løfte alle lærernes viden og kompetencer om generativ AI. Han og den anden AI-vejleder har holdt eftermiddagskurser for kollegerne, og vejlederne svarer på spørgsmål og hjælper deres kolleger, hvis der er behov for det.
Hjælp til at forberede sig
”Jeg bruger også AI til at forberede min undervisning. Jeg havde for eksempel lyst til at lave et forløb om Nigeria, og der gik jeg med ChatGPT i ørerne og havde en totimers samtale om landets kultur og historie og blev dermed bedre klædt på til et undervisningsforløb,” siger Thomas Hüche Dragsbæk og nævner, at han for eksempel også bruger AI til at udforme arbejdsspørgsmål til eleverne.
Vi kan måske bruge AI til at udligne noget af forskellen mellem A- og B-holdet i gymnasiet.
Thomas Hüche Dragsbæk peger på, at lærere kan anvise og hjælpe elever til at bruge generativ AI som en assistance i klassen eller derhjemme.
”Vi har snakket om, at vi måske kan bruge AI til at udligne noget af forskellen mellem A- og B-holdet i gymnasiet. B-holdet, som er dem fra hjem uden klaver og bøger i reolen, kan måske få hjælp af AI til at få styr på nogle begreber og så videre,” siger Thomas Hüche Dragsbæk.
Gode snakke i faggrupperne
Noget af det mest givende ved forløbet om generativ AI har været det fælles arbejde i faggrupperne, mener lærerne.
”I faggruppen for fransk har vi talt om, at vi og eleverne er lidt trætte af den arbejdsform, hvor de skal læse en tekst og svare på nogle arbejdsspørgsmål. Vi har i stedet arbejdet med, at eleverne har en dialog med en chatbot om teksten, de har læst. Det har motiveret eleverne, at de bliver stillet spørgsmål af AI, som de så skal besvare,” forklarer Eva Juelsgaard Gjaldbæk, som også har brugt generativ AI til at træne sine elever i eksempelvis andengradsligninger.
Lader eleverne bruge AI
Der har også været et konstruktivt arbejde om generativ AI i fysikfaggruppen, fortæller Philip Kruse Jakobsen.
”Jeg inddrager AI i undervisningen, for eksempel hvis eleverne er i tvivl om begreber eller andet, så beder jeg dem om at bruge AI til at få forklaret et fagligt begreb – hvad er forskellen på porøsitet og permeabilitet – og så snakker vi om, hvad de kommer frem til,” siger han.
Han peger også på, at generativ AI kan bruges til løfte fysikken et sted hen, som tidligere var meget sværere. Det kan være at få eleverne til at udvikle et spil ud fra fysikkens regler eller at lave en interaktiv model, som andre skal kunne bruge til at forstå atomers opbygning eller noget andet.
De tre lærere er enige om, at generativ AI giver mange muligheder i undervisningen, men de ser bestemt også mange problematikker i udviklingen.
”Hvis man tror, AI skal integreres i samtlige undervisningsfunktioner, så tager man fejl. Det er noget, vi skal være tydelige om, at vi bruger i en øvelse og derefter ikke bruger. Når vi som lærere ved mere om AI, så kan vi bruge det, hvor det giver mening, og guide eleverne,” siger Thomas Hüche Dragsbæk.
Derfor skal man som underviser bruge AI i undervisningen, og sådan kommer man i gang. AI-vejleder Thomas Hüche Dragsbæk giver i denne video gode råd.
Snyd med AI er en udfordring, vi skal løse som samlet sektor.
Mister eleverne evnen til at tænke?
Thomas Hüche Dragsbæk nævner, at generativ AI vil påvirke læring og ideen om, hvad læring skal kunne.
”I hele menneskehedens historie har det været sådan, at der er en arbejdsproces for at nå sit mål. Man sår et frø, vander det og så høster man. Med AI kan man få en ide og gå direkte til skabelsen uden arbejdsprocessen midtimellem,” siger han.
Philip Kruse Jakobsen er enig. Han nævner, at opfattelsen af, hvad læring er, ændrer sig. Han peger som eksempel på, at gps’en har gjort det nemmere at finde rundt, men den har også betydet, at vi er blevet dårligere til at finde vej uden en gps.
”Hvad sker der så, når man har opfundet et instrument, der tilsyneladende kan tænke for eleverne? Ja, de bliver dårligere til at tænke. Det er derfor, at vi som lærere skal lære eleverne, at det kræver øvelse at mestre noget nyt. Undervisningen skal få eleverne til at fokusere meget mere på proces end slutprodukt,” siger Philip Kruse Jakobsen.
Flere test på skolen
I samtalen er vi næsten kommet uden om elevernes brug af AI og snyd. Det er dog ikke, fordi den dagsorden ikke også er relevant, mener lærerne.
”Snyd er en udfordring. I faget fransk har der dog også været snyd med Google Translate lang tid før AI. Jeg skal selvfølgelig forholde mig til det som lærer, men jeg mener, at snyd med AI er en udfordring, vi skal løse som samlet sektor,” siger Eva Juelsgaard Gjaldbæk.
Thomas Hüche Dragsbæk erkender også, at generativ AI har gjort det nærmest meningsløst at vurdere elevernes niveau baseret på en skriftlig opgave i engelsk, som de har lavet derhjemme.
”Jeg var lidt forbeholden over for at lave test på skolen, og jeg var bange for, at det gik ud over tilliden mellem mig og mine elever. Men mine naturvidenskabelige kolleger grinede nærmest ad mine overvejelser og fortalte, at de altså havde lavet test i mange år. Og nu kan jeg se, at mine elever fint kan håndtere at lave flere test,” siger han.

Læs de øvrige artikler om AI og efteruddannelse
AI ændrer gymnasiet: Stor forskel på lærernes viden om AI
Tre lærere: Sådan underviser vi andre lærere
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode