AI ændrer gymnasiet: Stor forskel på lærernes viden om AI

Artikel

Tekst_ Johan Rasmussen

Illustration_ Charlotte Kousgaard og Midjourney

Fokus: AI og efteruddannelse

Behovet for efteruddannelse i AI er stort på gymnasierne, og sektoren efterlyser en større indsats. Flere lærere og skoler er dog godt i gang med at udvikle undervisning, som passer til en ny virkelighed med kunstig intelligens.

Behovet for efteruddannelse og større viden om generativ AI på gymnasierne er massivt. Det mener en ekspert i læring og AI og en lærer, som begge sad med i regeringens ekspertgruppe om AI.

Undervisning og læring bliver uundgåeligt påvirket af tilstedeværelsen af generativ AI.

Derfor er du som lærer nødt til at lære at bruge og forstå generativ AI. Og du er nødt til at ændre eller tilpasse din undervisning til de nye teknologiske tider. Man kan ikke bare sige, at man gør, som man plejer.

”Når forudsætningerne for undervisningen ændrer sig, så bliver du også nødt til at ændre din måde at arbejde på som lærer.”

Budskabet kommer fra Tine Wirenfeldt Jensen, som er ph.d. i læring og uddannelse og ekstern lektor på Aarhus Universitet. Hun underviser i AI, vejledning og skriveprocesser.

Massivt behov
Hun sad med i regeringens ekspertgruppe om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler, som sidste år kom med anbefalinger om blandt andet nye prøveformer. Ekspertgruppens anbefalinger skulle ifølge regeringen være udgiftsneutrale, men gruppen understregede efterfølgende, at der også vil være behov for en massiv uddannelses- og efteruddannelsesindsats af lærerne, som jo koster penge.

Den anbefaling gælder stadig et år efter, understreger Tine Wirenfeldt Jensen.

”Der er stadig massivt behov for efteruddannelse i generativ AI. Skolerne skal sætte rammer for brugen af generativ AI, og det kræver også, at lærerne forstår og kan bruge generativ AI,” siger Tine Wirenfeldt Jensen.

Hun har været ude på omkring 70 gymnasier og holdt oplæg om lærings- og skriveprocesser i forbindelse med generativ AI.

Man kan ikke læse sig til det
Mange skoler er godt i gang med at klæde lærerne på til at kunne bruge AI, mens andre lige er begyndt at forholde sig til det som skole, fortæller Tine Wirenfeldt Jensen.

På de skoler, hun har besøgt, har hun bedt lærerne, som har deltaget på hendes kurser, om at besvare et spørgeskema om generativ AI.

Svarene fra de seneste 14 skoler fra september 2024 og frem viser, at lærerne mener, de har et godt kendskab til eller noget indsigt i generativ AI som teknologi. Men samtidig svarer mellem 25 og 70 procent af lærerne på de forskellige skoler, at de kun har prøvet det ganske få gange, eller at de ikke bruger det.

”Du kan ikke nøjes med at læse dig til, hvad generativ AI er. Du bliver nødt til at arbejde med det for at forstå, hvad det er. De lærere, der ingen eller kun begrænset erfaring har med AI, kan ikke have indsigt i, hvordan mange af deres elever, der bruger det, og de kan heller ikke rigtigt forstå, hvad de selv kan få ud af at arbejde med AI. Alle forudsætninger for undervisningen har ændret sig i de senere år, og det må man erkende som lærer,” siger Tine Wirenfeldt Jensen og tilføjer:

”Jeg har meget svært ved at se, hvordan man som gymnasielærer kan ruste sine elever til fremtiden og fremtidig uddannelse, hvis man ikke sætter sig ind i generativ AI. Af bekendtgørelsen fremgår det, at man skal forberede eleverne til videregående uddannelse, og på for eksempel universiteterne må de studerende gerne bruge AI til en lang række eksamener.”

Man kan ikke være kritisk over for noget, man ikke kender.

Tine Wirenfeldt, ph.d. i læring og uddannelse og ekstern lektor Aarhus Universitet

Sejle deres egen sø
Tine Wirenfeldt understreger, at det er vigtigt, at lærerne er kritiske over for AI.

”Men man kan ikke være kritisk over for noget, man ikke kender. Målet er ikke, at man skal bruge generativ AI i al sin undervisning, men man skal tage aktive og oplyste valg om, hvorfor eller hvorfor man ikke vil bruge det. Og når skriftligheden er udfordret af generativ AI, så kalder det på overvejelser om, hvordan vi så vil tilrettelægge og tilpasse vores måde at arbejde med skrivekompetencer på,” siger hun og tilføjer:

”Vi er de voksne, og vi kan ikke lade eleverne sejle deres egen sø.”

Ikke bare teknologi
Efteruddannelse i brug af generativ AI må og skal ikke italesættes som en udelukkende teknologisk kompetence, mener Tine Wirenfeldt. Hvis det sker, bliver fronterne trukket op mellem de teknologibegejstrede og de teknologiskeptiske – eller for og imod generativ AI.

”Ofte bliver diskussionen om generativ AI meget teknisk og for nogle unødvendigt fremmedgørende. Men det er tit dem, der er gode til sprog, der er bedst til at interagere med chatbots. At prompte betyder jo bare ‘at sætte en kontekst med sprog’.”

Derfor er det vigtigt, at efteruddannelsestilbud tager afsæt i, at brugen af generativ AI i undervisningen primært er en didaktisk og fagnær problematik, mener hun.

”Det går ikke at udelukke nogen på forhånd, fordi de ikke ser sig selv som it-hajer,” siger Tine Wirenfeldt Jensen.

EU-forordningen – hvad er det?
Lærer på Odense Tekniske Gymnasium Per Størup Lauridsen udgiver sammen med sin kollega Claus Scheuer-Larsen bloggen viden.ai om brugen af generativ AI i gymnasiet, og han sad også med i regeringens ekspertgruppe om kunstig intelligens og digitale hjælpemidler.

Han er enig i, at der er behov for en stor efteruddannelsesindsats på de danske gymnasier og nævner i den forbindelse EU-forordningen om kunstig intelligens. EU-forordningen betyder blandt andet, at hvis en skole beslutter, at eleverne skal bruge en AI-model som for eksempel ChatGPT, så skal skolen sikre, at lærerne har kendskab til, hvordan ChatGPT virker, og hvilke risici der er forbundet med at bruge den.

”Jeg hører ikke mange ledere tale om den problematik. Men det er klart, at hvis skolen ønsker, at lærerne skal bruge generativ AI, så skal man også sikre, at lærerne har en forståelse for blandt andet teknologien, bias, skævheder og etiske overvejelser,” siger Per Størup Lauridsen, som med sin kollega har holdt oplæg om generativ AI på flere skoler.

Nogle elever kan næsten ikke tænke en selvstændig tanke uden at spørge sprogmodellen først.

Per Størup Lauridsen, lærer
Odense Tekniske Gymnasium

Gode pædagogiske valg
Han mener dog ikke, at EU-forordningen om kunstig intelligens i sig selv skal være motivationen for at give lærere efteruddannelse i generativ AI.

”Det handler om at kunne træffe gode pædagogiske og didaktiske valg og om, hvordan man laver god undervisning med og uden AI. Der er behov for en større erfaring og viden om den gode brug af AI, og hvordan man lærer eleverne at tænke selv. Flere lærere kommer på fagdidaktiske kurser, og der er skolebaseret undervisning, men det er en lidt sløv proces,” siger Per Størup Lauridsen.

Han møder lærere, som siger, at de lukker øjnene for, at eleverne bruger generativ AI, og retter opgaverne, som de altid har gjort.

”Men så går de glip af en åben og ærlig dialog med eleverne om AI og udfordringer som beskyttelse af deres data og så videre,” siger Per Størup Lauridsen.

Afhængige af AI
Han peger på, at generativ AI er blevet en støtte for mange elever, eller at de ligefrem er blevet afhængige af at bruge AI til at løse opgaver og læse lektier.

”Nogle elever kan næsten ikke tænke en selvstændig tanke uden at spørge sprogmodellen først, og de mangler den kritiske sans over for generativ AI. Det er lærernes opgave at sætte grænser og lære eleverne at bruge AI kritisk og med fokus på læring. Men det kan du ikke, hvis du ikke selv ved noget om generativ AI,” siger Per Størup Lauridsen og tilføjer:

“Vi har et ansvar for at sikre, at eleverne ikke bliver mindre selvstændige i deres tænkning, og det kræver, at der er en voksen til stede, der er uddannet i teknologien.”

»Det er uholdbart, hvis man som lærer ikke forholder sig til AI«

Anders Frikke, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

“Der er et kæmpe behov for at få en større generel viden om AI blandt lærerne. Mange lærere er langt fremme og ved meget, og så er der nogle, som knap nok har prøvet at lege med det. Og så er der en gruppe midtimellem. Eleverne bruger AI hele tiden, og derfor er det uholdbart, hvis man som lærer ikke forholder sig til AI. Der er behov for, at lærerne går i spidsen for, at AI bliver brugt læringsfremmende i stedet for at være et snydeværktøj.”
“Ansvaret ligger hos ledelsen på de enkelte skoler. Men det er en svær opgave at løfte for dem, fordi skolerne også mangler nogle retningslinjer fra centralt hold. Der er nogle overordnede spørgsmål om GDPR, data, og hvor grænserne går for, hvad vi kan sætte eleverne til at bruge AI til.”
“Ja, generativ AI er en ekstraordinært stor trussel og en stor mulighed for uddannelsessektoren. Der er brug for et systematisk udviklingsarbejde på skolerne, eksempelvis i faggrupperne, og det kræver tid og dermed også penge. Der er en kæmpe risiko for, at det vil gå ud over efteruddannelse på andre områder, hvis skolerne skal løfte indsatsen uden ekstra finansiering.”

»Der er behov for, at lærerne får tid til at fordybe sig i AI«

Maja Bøtcher-Hansen, formand, Danske Gymnasier

“Der er grundlæggende behov for blandt andet skolebaserede kurser, hvor alle lærere klædes på til at forstå muligheder og begrænsninger i generativ AI. Alle skal forstå regler og rammer og have tilstrækkelig viden til, at de trygt kan samarbejde og hjælpe eleverne med at bruge AI læringsfremmende, og vide, hvor grænserne går. Vi ønsker også, at viden om AI bliver en del af pædagogikum.”
“Opgaven ligger på vores skuldre. Men det er så stor en udviklingsopgave, at der kan være behov for at samle kræfterne på tværs af sektoren i forhold til at finde gode måder at efteruddanne og vidensdele om AI på. Det er en opgave, som også skal løftes fra centralt hold.”
“Ja, AI rykker på, hvordan vi kan lave undervisning, der giver eleverne det fornødne udbytte. Teknologien er så omfattende, at der er behov for, at lærerne også hives ud af undervisning og får tid til at fordybe sig i det, og det koster penge. Hvis skoler med stram økonomi også skal være med i den udvikling, er der brug for ekstra finansiering.”