Tre lærere: Sådan underviser vi andre lærere

Katrine Haaning
Lærer, Egaa Gymnasium

Underviser på kurset Portfoliodidaktik – styrkelse af skriftlige kompetencer i en tid med AI – udbudt af SDU.

Bedre skriftlighed uden brug af AI

Katrine Haaning har fire års erfaring med portfoliodidaktik og skriftlighed. Da hun begyndte, var generativ AI endnu ikke udbredt i gymnasiet. I dag kan hun se, at portfolio er en undervisningsform, som kan være svaret på flere af de udfordringer, som generativ AI skaber i forhold til skriftlighed.

”Mine elever har en skriveøvelse i alle mine lektioner i dansk. Det kan være fem minutter, hvor de skal generere fem ord eller en halv times analyse af et afsnit. Vi fletter fagdidaktik og skriftlighed sammen. Det vil sige, at de lærer at skrive gennem det faglige stof og omvendt,” forklarer Katrine Haaning.

De små tekster har eleverne liggende i deres portfolio, og Katrine Haaning læser ikke alt, hvad eleverne skriver. Nogle tekster skal eleverne bruge som elementer til at lave en skriftlig aflevering, som hun så giver feedback på.

”Når eleverne skriver i timen, er der stille, og de fordyber sig i arbejdet. Eleverne sidder i en omvendt hestesko, og så går jeg rundt i midten og læser med og er deres sparringspartner. Det giver mig også muligheden for at se, hvordan de skriver og på hvilket niveau,” siger hun.

Udfordringer med at skrive
Katrine Haanings kursus handler om at styrke skriftlighed i en tid med AI. Men hun underviser ikke i brugen af generativ AI og er heller ikke selv begyndt at inddrage det i sin undervisning.

”De lærere, som kommer på kurset, oplever udfordringer med at få en del af eleverne til at skrive selv, og for nogle virker det meningsløst at rette elevernes opgaver. Min erfaring med portfoliodidaktik er, at eleverne opøver kompetencer med skriftlighed på egen hånd. De øver sig og lykkes med noget, og det styrker deres selvværd. Det er en god måde at styrke skriftligheden på i en tid med generativ AI,” siger Katrine Haaning.

Den første klasse, som hun har undervist efter portfoliodidaktik i alle tre år i gymnasiet, klarede sig godt til den afsluttende prøve i skriftlig dansk i år.

”Jeg har undervist siden 2006, og jeg har ikke tidligere set, at bunden og mellemniveauet har løfter sig så markant i en klasse som i år,” siger hun.

Portfoliodidaktik er ifølge Katrine Haaning velegnet i alle fag med skriftlighed, og hun har også arbejdet tværfagligt med dansk, matematik, samfundsfag og andre fag.

Søren Nygaard Drejer
Uddannelsesleder og lærer, Odense Katedralskole

Underviser med Morten Winther Bülow, Aarhus Universitet, på kurset Hvordan kan vi bruge AI til at gøre eleverne dygtigere i fagene? – udbudt af SDU.

Didaktik frem for teknik

Lærere og ledelser på gymnasierne har stort fokus på snyd med generativ AI. Og med god grund. Men det fokus skygger samtidig for de didaktiske muligheder, som ligger i generativ AI. Søren Nygaard Drejer ser både som uddannelsesleder og lærer udfordringer og muligheder i AI.

”Eleverne bruger under alle omstændigheder generativ AI. Hvis vi som undervisere ikke overtager diskursen og didaktiseringen, så er det udelukkende kommercielle interesser, som styrer elevernes brug af AI,” siger Søren Nygaard Drejer om sin motivation for at bruge generativ AI i undervisningen og undervise andre lærere i det.

”Vi har en meget hands on-tilgang på vores kursus. Vi præsenterer redskaber og lader så deltagerne hurtigt komme i gang med at arbejde med AI og prompte. Det må ikke blive for teknologisk, da det skal handle om didaktik og de enkelte læreres egne fag,” siger Søren Nygaard Drejer.

Få ideer, og bliv klogere
Han nævner som eksempel, at lærerne ved hjælp af prompts kan udvikle modeller, som kan hjælpe eleverne til idegenerering til SRP eller til at skabe et værktøj til dialog, som aktiverer eleverne, frem for bare at give eleverne færdige tekster og svar.

”Det handler om at skabe prompts, som kan aktivere eleverne i faget. Det skal bruges, så eleverne bliver klogere, og det kræver, at lærerne tager styringen,” siger Søren Nygaard Drejer.

Kurset er ikke et reklamefremstød for generativ AI, understreger han.

”Formålet er at gøre lærerne bevidste om, hvad de kan bruge det til, og hvad de ikke kan bruge det til. Hvornår det giver mening at bruge, og hvornår det ikke giver mening. Vi skal lære eleverne at være kritiske over for generativ AI, og det kræver, at vi selv forstår det,” siger han og tilføjer, at arbejdet med AI ifølge ham også hænger sammen med gymnasiets dobbelte formål: at være dannende og studieforberedende.

Tonie Svinth Dideriksen
Lærer, Herning Gymnasium

Underviser med sin kollega, Romana Bundgaard, på kurset Brug AI til at booste elevernes mundtlighed i tysk – udbudt af GLE.

Et boost til elevernes tysk

Tonie Svinth Dideriksen og hendes kollega Romana Bundgaard har, som mange andre sproglærere, måttet erkende, at generativ AI har udfordret skriftligheden.

Til gengæld ser de et potentiale i at bruge generativ AI til at styrke elevernes talte sprog.

”Generativ AI kan være et godt redskab for eleverne til at komme i gang med at snakke derhjemme. Nogle tør ikke sige noget i timerne, og nogle har brug for at øve sig noget mere,” fortæller Tonie Svinth Dideriksen.

De to kolleger har blandt andet holdt oplæg på kurserne Faglighed i praksis (FIP) i Aarhus og København, som Børne- og Undervisningsministeriet afholder.

”Vi viser eksempler på, hvordan eleverne kan tale om et digt eller en film. Vi giver lærerne værktøjer til at sætte eleverne i gang med at føre en diskussion på tysk, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert eller et facit. Vi kan se fra vores egne elever, at de kan overvinde nogle barrierer og komme til at tale tysk,” siger Tonie Svinth Dideriksen, som opfordrer lærere til at prøve sig frem og se, hvad der virker for deres elever.

Træn til eksamen
Hun påpeger, at generativ AI også kan bruges af eleverne til at træne til eksamen. Og det er bedre, at lærerne vejleder eleverne, frem for at de selv går i gang i blinde.

”Det handler om, at brugen af generativ AI skal være læringsfremmende og ikke det modsatte,” siger hun.

Hun peger også på, at der er dataetiske problemstillinger, som lærerne skal forholde sig til, hvis de går i gang med generativ AI og sprogtræning.

”Eleverne skal for eksempel ikke sidde og sige alt for personlige ting til ChatGPT,” siger hun.

Hun oplever, at udviklingen går meget stærkt lige nu, og at der bliver udbudt flere forskellige sprogmodeller, som gør det muligt at træne fremmedsprog. Hun anbefaler, at lærerne taler om retningslinjer og værktøjer med deres ledelse på skolen. Og så efterlyser hun, at der kommer flere ministerielle retningslinjer for brugen af sprogmodeller til fremmedsprog.