Ledere efterlyser massiv afprøvning af AI i gymnasiet – også som censors højre hånd

Handling nu! Der sker for lidt, og det går alt for langsomt med at handle på de store udfordringer og muligheder, som generativ AI har skabt i gymnasiet. Det mener både Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

”De nuværende eksamensformer er udviklet lang tid før, vi overhovedet kendte til generativ AI. Undervisningen leder op til eksamen, og eksamen får derfor stor indflydelse på undervisningen, og nu er tingene kommet ud af takt. Det er vi nødt til at handle på, og vi mener, at udviklingen skal betyde vidtgående ændringer fro prøveformerne,” siger Niels Yde, som er formand for Gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Direktør for Learnmark Horsens.

Tilliden mellem lærer og elev er truet
Niels Yde beskriver en skolehverdag, hvor AI skaber et konfliktfelt, og hvor både elevernes læring og den nødvendige tillid mellem lærer og elev er truet.

”AI er blevet en god kammerat for mange elever i undervisningen, og mange lærere er bundet op af at kontrollere elevernes skriftlige arbejde – hvad har eleverne selv skrevet, og hvad har AI skrevet?” siger Niels Yde.

Den generative kunstige intelligens indtog i de danske gymnasier skal ikke blot ændre undervisning og prøveformer. Niels Yde foreslår også, at generativ AI skal bruges som en assistent for lærerne, når de laver skriftlig censur.
Det får han lov at uddybe senere i artiklen.

Formand for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, er enig i, at det er nødvendigt at afprøve AI’s muligheder og begrænsninger i gymnasiet langt mere, end der er lagt op til på nuværende tidspunkt.

”Vi skal have sat gang i langt flere forsøg med generativ AI i undervisningen og nye prøveformer. Som det er nu, er vi i et kapløb med teknologien, som udvikler sig lynhurtigt. Snydedagsordenen fylder alt for meget i hverdagen. De fleste lærere læner sig ikke længere op ad de skriftlige produkter, eleverne har lavet derhjemme, når de skal give karakterer. Det er en dum situation, at lærerne er nødt til at teste eleverne i klassen for at kunne give karakterer for skriftligt arbejde,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Brug for omfattende forsøg
Børne- og Undervisningsministeriet har sat gang i fire initiativer til næste skoleår, som blandt afprøver brugen af AI i studieretningsopgaven (SRO) i 2.g og i arbejdet med synopsis i samfundsfag A. Et forsøg med brug af AI og en kombination af skriftlighed og mundtlighed i gruppeprøven i afsætning A bliver afsluttet i dette skoleår. Og til næste år skal elever i flere fremmedsprog på A-niveau løse opgaverne i hånden, når de skal til skriftlig eksamen.

Men de to lederforeninger mener, det er nødvendigt at gå meget mere omfattende til værks.

”Vi hilser ministeriets initiativer velkommen, men det er for lidt og for langsomt,” lyder det nærmest samstemmende fra Maja Bødtcher-Hansen og Niels Yde.

”Vi ved alt for lidt om, hvad udviklingen betyder for læring og for undervisningen. Vi har behov for at sætte mange forsøg i gang og prøve nye metoder af. Eksamen er utrolig vigtig, og vi kan ikke bare lave prøverne om uden at afprøve nye former først. Og derfor haster det virkelig meget,” siger Maja Bødtcher-Hansen, som peger på, at der både skal udvikles nye analoge prøveformer og prøver med AI.

Dans på stedet
Der skal som bekendt oprettes en ny gymnasial uddannelse epx, og indholdet på det treårige gymnasium skal forandres. Partierne bag reformen har i den forbindelse besluttet at nedsætte en ekspertgruppe for det treårige gymnasium.

”Det er oplagt, at ekspertgruppen kan bruge erfaringer fra forsøg, vi sætter i gang nu,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Niels Yde er enig.

”Vi er pænt utålmodige, og vi tror, det bliver for meget dans på stedet, hvis ekspertgruppen skal sidde og komme med bud på nye eksamensformer. Der er behov for, at vi får åbnet bekendtgørelsen op, så vi for alvor kan kigge på prøveafviklingen. Vi mener, der er behov for vidtgående forandringer med prøveformerne,” siger Niels Yde, som også mener, at det skal diskuteres, om der fremover skal være færre prøvebegivenheder.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ikke et forslag til en færdig pakke med prøveformer med og uden AI klar. Men Niels Yde peger på, at der er spændende bud i de anbefalinger, ekspertgruppen for brug af ChatGPT og andre digitale hjælpemidler kom med sidste år.

For eksempel case- og portfolioprøver med brug af generativ AI. SRP og SOP med kombinationen af et skriftligt produkt og et mundtligt forsvar er også en form, som kan integreres med AI, mener Niels Yde.

Både Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er positive i forhold til at integrere generativ AI i undervisningen.

Teknologiforståelse som nyt fag
Danske Gymnasier foreslår, at faget teknologiforståelse bliver en del af fagrækken i gymnasiet.

”Vi mener, at teknologiforståelse skal være et særskilt fag. Teknologi og kunstig intelligens er meget vigtigt vidensfelt, som det er nødvendigt, at eleverne får en forståelse for. Teknologiforståelse er vigtig i forhold til dannelse, og det er vigtigt for mange unge for at kunne læse videre efter gymnasiet,” siger Maja Bødtcher-Hansen, som uddyber, at faget teknologiforståelse ikke betyder, at teknologiforståelse ikke også skal være en del af de andre fag i gymnasiet som for eksempel dansk og matematik.

Generativ AI som assistent for censor
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier foreslår som nævnt tidligere i artiklen, at generativ AI indføres som lærernes assistent, når de skal være censor til studentereksamen.

”Vi mener, at generativ AI vil kunne øge kvaliteten af bedømmelsesarbejdet og den skriftlige censur og være en god hjælp for læreren. Det er selvfølgelig i sidste ende lærerne, som er censorer, og som bestemmer over bedømmelsen af det skriftlige produkt, men AI kan være en god assistent for læreren,” siger Niels Yde, som heller ikke lægger skjul på, at AI også kan være en måde at effektivisere den skriftlige censur.

”Det kan være en måde at frigive mere tid til lærerens møde med eleverne,” siger Niels Yde, som henviser til andre brancher, hvor AI ifølge ham bruges til at effektivisere og skabe øget kvalitet.

”I sundhedsvæsenet bruger man for eksempel AI til journalskrivning og diagnosticering.”

Niels Yde opfordrer til, at der sættes forsøg i gang med brug af generativ AI som assistent til det skriftlige censurarbejde.

”Vi skal også finde en form, så vi holder os inden for EU’s AI-forordning for eksempel i forhold til GDPR,” siger Niels Yde.

GL: AI skal ikke rette opgaver
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) siger klart fra i forhold til forslaget om at bruge generativ AI som en assistent for lærerne ved skriftlig censur.

”Det vil være en kæmpe glidebane, hvis man systematisk skal inddrage generativ AI i den skriftlige censur. Det vil være svært at sætte grænsen for, hvor meget generativ AI skal have indflydelse på den samlede bedømmelse, og dermed ville vi også udfordre elevernes retssikkerhed,” siger formand Anders Frikke.

Skriftlig censur er også en opgave, som udvikler og giver den enkelte lærer en forståelse af elevernes niveau og faglighed på nationalt plan.

”Det danske censursystem er med til at oparbejde en national standard, så lærerne i Varde retter skriftlige opgaver i Virum og omvendt. Vores evne til at bruge vores faglighed til at bedømme et skriftligt produkt vil på sigt blive svækket, hvis AI skal gøre en del af arbejdet,” siger Anders Frikke.

AI er ikke lig med kvalitet
Han påpeger, at der i dag er to censorer til at læse en skriftlig opgave, og hvis den ene lærer skulle overse noget, så vil den anden fange det. I sidste ende har eleven altid muligheden for at klage.

Anders Frikke er også bekymret for, at forslaget om at indføre AI til skriftlig censur bliver fulgt op med et argument om effektivisering.

”I gymnasiesektoren kender vi alt for godt, hvad ordet effektivisering betyder. Inden man ser sig om, skal en lærer rette dobbelt så mange opgaver på den samme tid, og det kommer der ikke noget kvalitet ud af,” siger Anders Frikke.

GL-formanden er dog enig med de to lederforeninger i, at der er behov for mere handling i forhold til at afprøve nye prøveformer i gymnasiet.

Læs: Eksamensreform haster – ny formand efterlyser handling