Hvordan kan elever bruge generativ AI kritisk og reflekterende, når de skriver synopser i samfundsfag? Det kan skoler melde sig til at arbejde med til næste skoleår.
Artikel
Ministeriet sætter AI-initiativer i gang – for lidt og for langsomt lyder kritikkenHordan skal studieretningsopgaven i 2. g bedømmes, hvis eleverne har adgang til generativ AI? Det er et af de spørgsmål, som skoler til næste år kan melde sig til at undersøge.
Børne- og Undervisningsministeriet har taget initiativ til tre projekter og ét forsøg, som på forskellige måder inddrager generativ AI i undervisningen og prøveformerne, og som skolerne kan ansøge om at deltage i.
AI – eller på dansk kunstig intelligens – har ændret præmissen for meget læring og undervisning i gymnasiet, og lærere og eksperter har efterspurgt handling og klarere retningslinjer fra ministeriet for brugen af AI i gymnasiet. En ekspertgruppe om brugen af ChatGPT og andre digitale hjælpemidler afleverede en rapport med anbefalinger om blandt andet nye prøveformer for over et år siden.
Ministeriets nye initiativer er dog for lidt og går for langsomt.
Det mener både Per Størup Lauridsen, som var medlem af ekspertgruppen og er gymnasielærer med stor erfaring i brugen af AI undervisningen, og Sine Zambach, som er forsker i brugen af AI i gymnasiet.
”Fire initiativer er uambitiøst og lidt tyndt, og jeg synes, det virker som en måde at forhale processen i forhold til at handle på AI,” siger Per Størup Lauridsen, som er gymnasielærer på Odense Tekniske Gymnasium.
”Jeg savner, at man tager fat i flere af ekspertgruppens anbefalinger om, hvordan nye prøver kan se ud i fagene,” siger han.
Vi står med mange ubesvarede spørgsmål, og der kommer ingen svar.
Per Størup Lauridsen
Gymnasielærer
Odense Tekniske Gymnasium
Medlem af ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler.
Per Størup Lauridsen mener, at de enkelte initiativer fra ministeriet kan være gode nok isoleret set, men han er også bange for, at de betyder, at der går lang tid før, der kommer reel handling i form af nye prøveformer og indhold i fagene.
”Tre af initiativerne tager et år, og et tager tre år, og derefter skal de så evalueres og så videre, før man kan handle. Jeg ville gerne, at man tog endnu flere initiativer, inddrog flere fag og så bredere på brugen af AI i gymnasiet, så vi om et par år havde langt mere erfaring,” siger han.
Per Størup Lauridsen har sammen med sin kollega Claus Scheuer-Larsen oprettet hjemmesiden Viden.AI, hvor de skriver om og sætter fokus på kunstig intelligens i undervisningen. Og de har stort kendskab til muligheder og udfordringer med AI i gymnasiet.
Pressede lærere
Derfor savner han også at se initiativer, der for alvor gør noget ved det, som måske presser flest lærere ude på skolerne.
”Mange lærere virker pressede over, at deres elever afleverer opgaver, hvor de bruger generativ kunstig intelligens. Vi mangler at se på, hvad vi skal give eleverne lov til i forhold til sprogmodellerne. Må eleverne spørge en sprogmodel, om deres opgave er god, må den rette deres kommafejl? Vi står med mange ubesvarede spørgsmål, og der kommer ingen svar,” siger Per Størup.
Det ene initiativ handler om at bruge portfolio med og uden generativ AI i danskundervisningen på stx og hhx. Ideen er at se, hvordan elevernes faglige selvstændighed og skriftlige kompetencer kan understøttes med eller uden generativ kunstig intelligens.
”Det undrer mig, at htx ikke også er med i det initiativ. Selve portfoliotankegangen er en veletableret praksis på htx, så hvorfor ikke også afprøve det initiativ på htx. Og man kunne også afprøve portfolio med og uden brug af AI i flere fag,” siger han og nævner, at htx og hhx hver kun er repræsenteret i ét af de fire initiativer.
Han savner også, at ministeriet tager initiativer, som giver eleverne mere digital dannelse og en større teknologiforståelse.
”Der er behov for, at eleverne forstår, hvad generativ kunstig intelligens er, og hvad AI gør ved os. Det kunne for eksempel skrives ind i læreplanerne i dansk og andre fag,” siger han.
De 4 initiativer
-
Projektet undersøger, hvordan arbejdet med større skriftlige opgaver med adgang til generativ kunstig intelligens kan organiseres, og hvordan større skriftlige opgaver skal bedømmes, når elever har adgang til generativ kunstig intelligens.
-
Projektet undersøger, hvordan eleverne kan lære at bruge generativ kunstig intelligens kritisk og reflekteret, når de arbejder med synopser.
-
Projektet undersøger, hvordan brug af portfolier i danskundervisningen kan organiseres, så elevernes faglige selvstændighed og skriftlige kompetencer understøttes med og uden generativ kunstig intelligens, og hvordan portfolier med produkter med og uden generativ AI kan bedømmes i undervisningen.
-
Forsøget giver mulighed for at fravige gældende regler om en særskilt mundtlig og skriftlig standpunktskarakter i fagene ved at kombinere de to karakterer i én samlet standpunktskarakter. Forsøget skal undersøge, om én samlet standpunktskarakter kan flytte fokus i undervisningen fra færdige produkter til skriveprocessen og dermed styrke elevernes skriftlige kompetencer. Den nye standpunktskarakter tæller det samme som summen af den nuværende mundtlige og skriftlige standpunktskarakter. Forsøget fraviger ikke andre regler.
Sine Zambach
Ph.d. i datalogi i AI, forsker
CBS
Foto: Ida Thestrup
Underskov af projekter
Sine Zambach har en ph.d. i datalogi i AI og forsker på Copnehagen Business School (CBS). Hun har skrevet bogen AI i gymnasiet, som er rettet mod gymnasielærere. I sit arbejde har hun interviewet mange gymnasielærere og elever om brugen af AI i gymnasiet.
Hun så også gerne en bredere palette af initiativer om brugen af AI i undervisningen.
”Jeg så gerne, at man satte en underskov af mindre projekter i gang, så man fik en langt større forståelse af brugen af AI i gymnasiet. Det behøvede ikke at kræve den store investering,” siger hun og bemærker desuden, at hun også gerne så, at man afprøvede flere af ekspertgruppens forslag om syv prøveformer.
Fremmedsprog mangler
Ingen af initiativerne handler om fremmedsprog, og det er ærgerligt, mener Sine Zambach.
”AI kan have et stort potentiale. AI kan bruges til at understøtte at lære fremmedsprog, og AI kan ødelægge læringen, hvis eleverne bruger det uhensigtsmæssigt,” siger hun.
Det skal dog nævnes, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har indført prøver med papir og blyant i tre fremmedsprog på A-niveau fra næste skole år.
Der er brug for nogle initiativer, som understøtter brugen af AI i selve undervisningen.
Initiativerne handler blandt andet om karaktergivning, skrivning af synopsis og studieretningsopgaven.
”Jeg mener, der også er brug for nogle initiativer, som understøtter brugen af AI i selve undervisningen. Måske halvdelen af lærerne har prøvet at bruge generativ AI, mens nærmest 100 procent af eleverne bruger det. Der er et kæmpe potentiale for at finde ud af, hvordan AI kan bruges fornuftigt i undervisningen,” siger hun.
Hendes egen forskning og anden forskning viser også, at der er stor forskel på hvordan man kan bruge generativ AI, alt efter hvor studiemodne eleverne er, og hvilket niveau de er på.
”Der er stor forskel på, hvordan du bør bruge generativ AI, hvis du lige er begyndt at lære spansk og knap nok kan et ord, eller om du er øvet,” siger Sine Zambach.
Deltag i initiativerne
Skoler kan ansøge om at deltage i initiativerne.
Læs mere her.
Ministeren: AI som læringsværktøj
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye bekræfter, at undervisning og prøver vil blive forandret på grund af kunstig intelligens.
”Men vi skal gøre det på en gennemtænkt måde. Derfor igangsætter vi først et udviklingsprogram og forsøg”, udtaler Mattias Tesfaye på ministeriets hjemmeside.
”Vi skal ikke være bange for kloge maskiner. Vi skal være bange for dumme mennesker. Derfor er det vigtigt, at kunstig intelligens også bliver en del af hverdagen på gymnasiet. Ikke som snyde-værktøj, men som lærings-værktøj,” siger ministeren.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode