Lærere skal ikke ændre alt på grund af AI

Fokus: Gymnasielærer i en ny tid

En gymnasiereform med den helt nye uddannelse epx er på vej. Gymnasielærerne skal forholde sig til store forandringer i de kommende år.

Gymnasieskolen sætter fokus på gymnasielærernes kompetencer i en ny tid.

Alle taler om AI, og mange elever bruger det til at lave opgaver. AI er dog grundlæggende et stort udsving i en konstant digital udvikling, og lærerne må ikke gå i panik, mener forsker.

Kineserne har udviklet billige chatbots, og verdens rigeste mand Elon Musk har lanceret flere AI-modeller, der bygger på kunstig intelligens.

Kunstig intelligens – eller blot AI – har også sendt chokbølger ind i gymnasiet, og mange lærere har oplevet, at deres elever nu laver opgaver med chatbots som deres skrivemakker.

Spørgsmålet er, hvad udviklingen kræver af nutidens og fremtidens lærer.

”Det er vigtigt, at vi klæder os selv på til at undervise elever til en verden, som er gennemdigitaliseret. Men jeg mener, at AI får for meget opmærksomhed for øjeblikket. AI er én ud af mange digitale teknologier, som har holdt deres indtog i klasseværelserne siden 1990’erne,” siger Ulf Dalvad Berthelsen.

Han er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur – Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet og underviser og forsker i integration af digitale teknologier i undervisning på gymnasier og universiteter.

AI må ikke tage al plads
AI skal ikke forbydes i undervisningen, men den skal omvendt heller ikke bruges i alt, hvad lærerne laver, eller ophæves som den vigtigste problematik i gymnasiet i disse år, mener Ulf Dalvad Berthelsen.

”I stedet for at skoler målretter alle digitale indsatser mod AI, er det vigtigere, at lærere har gode generelle digitale kompetencer. Hvis dine grundlæggende digitale kompetencer er gode, så er du også kompetent til at håndtere AI,” siger Ulf Dalvad Berthelsen.

Der ligger også en risiko i, at skoler sætter alle sejl ind på, at eksempelvis ChatGPT integreres i al undervisning, hvorefter der om et eller to år sker endnu et tigerspring i den digitale udvikling, som alle lærere så skal bruge en masse energi på. For år tilbage var der skoler, som indkøbte iPad til alle elever, og de måtte senere erkende, at den gode didaktik ikke nødvendigvis fulgte med indkøbet af devices.

”AI skal håndteres, men det er en større udfordring at klæde alle lærere kompetent på til at indarbejde digitale teknologier i alle fag på en konstruktiv måde,” siger han.

Det er en opgave, som skolen er forpligtet til at sætte rammerne for, men den enkelte lærer er også forpligtet til at holde sig digitalt opdateret, mener Ulf Dalvad Berthelsen.

Han er selv med til at undervise fremtidens dansklærere til gymnasierne, og han siger, at universiteterne har taget opgaven på sig med at skabe digitalt kompetente kandidater.

Forandrer studerendes vaner
Kristine Bundgaard er ph.d. og lektor på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet og forsker blandt andet i integration af AI i uddannelse. Hun mener, at lærerne har en opgave i at forstå, hvordan AI forandrer elevernes generelle studiekompetencer og måde at lære på. Hun ved fra de studerende på Aalborg Universitet, at mange bruger AI til at studere på en ny måde.

”De får for eksempel chatbots til at lave resumeer af komplekse tekster, forklare begreber og oversætte akademisk litteratur til dansk. De får ideer og søger information på en anden måde. De bruger også chatbots, når de skriver tekster. I de her sammenhænge er der både potentialer og faldgruber, som eleverne og vi som undervisere skal være opmærksomme på,” siger Kristine Bundgaard.

Hun peger blandt andet på, at der er en risiko for, at det lærings- og forståelsespotentiale, der er i at skrive, kan gå tabt.

”Det handler om at hjælpe eleverne til at bruge modellerne på en måde, hvor de også fordyber sig i stoffet, så modellerne altså bruges læringsunderstøttende,” siger Kristine Bundgaard.

Selv om nogle elever misbruger ChatGPT til at snyde sig til at lave en hurtig aflevering, er løsningen ikke at udelukke AI fra undervisningen, mener hun.

”Det er selvfølgelig dybt frustrerende og formentlig også omsonst at rette AI-genererede opgaver, men det er ikke et argument for ikke at inddrage AI i dele af undervisningen, for eleverne er allerede i fuld gang med at bruge værktøjerne. Vi er nødt til at finde nye formater for skriftlighed i undervisningen, så vi fastholder det læringspotentiale, der er i at skrive noget selv”, siger Kristine Bundgaard.

Brug for kompetenceudvikling
Derudover skal lærerne have rammer for at arbejde med, hvordan teknologien ændrer ved netop de fag, de underviser i, og hvordan AI kan bruges læringsunderstøttende i den faglige kontekst.

Her er det nødvendigt at få en grundlæggende viden om, hvordan de her modeller virker, hvad de kan, og hvad de har af begrænsninger.

Der er brug for kompetenceudvikling, og det er ledelsens ansvar at skabe rammer for, at lærerne kan udvikle deres digitale kompetencer, mener hun.

”Der skal være plads og tid til erfaringsudveksling og læringsfællesskaber i faggrupperne. Det er ikke den enkelte lærer, der skal gentænke engelsk eller samfundsfag i lyset af teknologien,” siger Kristine Bundgaard.