Tekst_
Ida Abildtrup
Illustration_
Marie Boye Thomsen
Fokus: Gymnasielærer i en ny tid
En gymnasiereform med den helt nye uddannelse epx er på vej. Gymnasielærerne skal forholde sig til store forandringer i de kommende år.
Gymnasieskolen sætter fokus på gymnasielærernes kompetencer i en ny tid.
Fokus: Gymnasielærer i en ny tid
En gymnasiereform med den helt nye uddannelse epx er på vej. Gymnasielærerne skal forholde sig til store forandringer i de kommende år.
Gymnasieskolen sætter fokus på gymnasielærernes kompetencer i en ny tid.
I dag arbejder landets gymnasielærere mere med differentiering, elevinddragelse og relationsarbejde end tidligere – og med epx vil behovet vokse yderligere. Sådan lyder det fra fagfolk, der har stor erfaring med gymnasiet.
Gymnasiet er hele tiden under forandring. En ny generation af elever kræver større opmærksomhed fra lærerne. Samtidig bryder politikerne store dele af det nuværende uddannelsessystem ned og skaber den nye gymnasieuddannelse, epx.
Lærerne vil blive yderligere udfordret i de kommende år, men i store træk forholder de sig allerede til fremtidens problemstillinger. Det mener tre fagfolk, som kender gymnasiet indgående.
En gymnasielærer arbejder i dag mere med relationsarbejde end tidligere. Det fortæller Birgitte Vedersø, som har mere end 20 års erfaring som gymnasierektor og i dag arbejder som uddannelsesrådgiver og konsulent.
”Nogle lærere gør det helt af sig selv, de kan slet ikke lade være med at arbejde på den måde,” siger hun.
Andre lærere har sværere ved det, men kan godt lære det. Det kræver dog tid, fortæller den tidligere rektor.
Behovet for tætte lærer-elev-relationer bliver ikke mindre i fremtiden, tværtimod, mener Birgitte Vedersø. Hun er sikker på, at gymnasielærerne også kommer til at arbejde endnu mere med kunstig intelligens, elevinddragelse og praksisfaglighed i de kommende år.
Det kan blive en udfordring, men områderne indeholder også et stort potentiale. Og bliver der sat ressourcer af, så skolerne kan arbejde med tematikkerne, mener hun, at der er stor grund til optimisme, når man ser på fremtiden for gymnasiet.
Det er ikke kun den nye reformaftale, der kaster gymnasiet og dets lærere ud i forandringer.
Ifølge Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), arbejder landets gymnasielærere i dag meget anderledes end for blot to årtier siden.
Han fremhæver, at lærerne i dag bruger meget tid på at håndtere flere relationer, da nedskæringer har rykket på lærer-elev-ratioen. De skal samtidig håndtere en mere forskelligartet elevgruppe. Det lægger et yderligere pres på lærerne.
”Der kommer flere gymnasieelever i dag med udfordringer i bagagen, nogle gange helt konkret i form af diverse diagnoser, som stiller krav til lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer,” siger Tomas Kepler.
Det betyder, at lærerne skal bruge flere kræfter på undervisningsdifferentiering, påpeger han. Desuden skal lærerne kæmpe mere om elevernes opmærksomhed på grund af skærmene i klasselokalet, og så fremhæver han også, at unge i dag stiller flere spørgsmål til deres skoledag.
Det er ikke nødvendigvis negativt, men kan blive ressourcekrævende for den enkelte lærer, understreger Tomas Kepler.
Elever vil høres
Elever anno 2025 vil høres og inddrages i undervisningen, siger Birgitte Vedersø. Ifølge hende er det ikke overraskende, for det er sådan, en hel generation af unge er blevet opdraget.
At inddrage eleverne er en måde at skabe en god relation til dem på, mener Birgitte Vedersø. Men som lærer får man brug for en god oversættelsesevne, når man lytter til sine elever, påpeger hun.
Undervisningen kan også blive for hyper-individualiseret.
”Man skal lytte til de behov, som ligger bag elevernes anbefalinger, og ikke nødvendigvis deres anbefaling én til én, for eleverne har ikke et tilstrækkeligt overblik til at vide, hvad der er godt. Det er læreren, der er det faglige fyrtårn, som har det faglige overblik og ansvaret for det relationelle i klasserummet,” siger Birgitte Vedersø.
Det er vigtigt, understreger hun, at det ikke er eleverne, der bestemmer, hvordan undervisningen skal forløbe, men deres perspektiv kan forbedre undervisningen.
”Læreren påtager sig en autoritet qua sin faglighed, erfaring og alder og har det sidste ord i klasserummet. Jeg har endnu til gode at møde gymnasieelever, som ikke synes, at det er fair nok, når de inden er blevet hørt,” siger Birgitte Vedersø.
Det relationelle fylder også meget på pædagogikumuddannelsen. Det fortæller uddannelseschef Anne Vibeke Vennerstrøm, som står i spidsen for teoretisk pædagogikum på Syddansk Universitet.
”Vi ved, at klasseledelse, relationsarbejde og arbejdet med faglig trivsel er helt centralt, når man skal undervise de unge mennesker,” siger hun og understreger, at det er det faglige, der skal være i fokus i relationsarbejdet.
Stor spændvidde
Anne Vibeke Vennerstrøm er enig i, at elevgruppen er blevet så bred, at arbejdet med differentiering ikke er til at komme uden om, når man underviser i gymnasiet.
Det kalder på et stort overblik. Lærerne skal ikke kun være i stand til at lave en faglig vurdering, men også en social vurdering af hver enkelt elev for at være sikre på, at de kan indgå i undervisningen på en hensigtsmæssig måde.
På den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, vil behovet for differentiering vokse yderligere.
”Epx skal jo både kunne rumme den fagligt dygtigste elev og de elever, som kommer med lave karakterer fra grundskolen. Så der bliver jo et kæmpe spænd, og derfor bliver differentiering helt centralt,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm.
Spændvidden på epx bliver måske endda så stor, at filmen kan risikere at knække, vurderer Tomas Kepler. Endnu flere faglige niveauer end i dag kan blive en for stor udfordring for lærerne.
”Undervisningen kan også blive for hyper-individualiseret, og så forsvinder det kollektive rum, som kendetegner gymnasiet,” siger Tomas Kepler.
De mange niveauer kan simpelthen komme til at stå i vejen for, at eleverne kan indgå i faglige diskussioner med hinanden, frygter han.
”Vi kan komme til at undergrave hele formålet med gymnasiet, hvor eleven jo dannes i dialog med andre elever.”
Nyt fælles sprog
Når gymnasielærere i 2030 begynder at undervise på epx, kan de se frem til at skulle samarbejde med lærere fra andre faggrupper. Det vil ifølge Tomas Kepler også blive en stor omstilling.
”Det vil kræve rigtig meget tid at lære, hvordan man skal undervise på epx,” siger GL’s formand.
Men eftersom hf og eux skal integreres i epx, så starter man trods alt ikke helt på bar bund, tilføjer han.
Tomas Kepler fremhæver, at gymnasielærere generelt har gode samarbejdsevner, selvom han dog vurderer, at et samarbejde med andre faggrupper vil kræve tid at få op at køre.
Samme holdning har Anne Vibeke Vennerstrøm, som mener, at pædagogikumuddannelsen er en vigtig grundsten for lærerne.
”Jeg mener, at det faktisk har en betydning, at gymnasielærere har den samme pædagogikumuddannelse. For det betyder, at lærerne får det samme sprog,” forklarer hun.
Læreren er det faglige fyrtårn, som har det faglige overblik og ansvaret for det relationelle i klasserummet.
Hun understreger, at fællessproget også hjælpes på vej af, at gymnasielærerne i dag har en akademisk uddannelse tilfælles. Det fælles grundlag kan mangle på epx, hvor der i rammeaftalen til reformen lægges op til, at andre fagligheder skal undervise på epx.
Derfor argumenterer Anne Vibeke Vennerstrøm for, at alle, der skal undervise på epx, bør gennemføre pædagogikum.
Hun ser en fremtid, hvor lærerne skal arbejde mere sammen med andre faggrupper, og hvor de skal inddrage en større praksisfaglighed i deres undervisning. Det kræver samarbejde og et nyt sprog.
Birgitte Vedersø er enig i, at der bliver brug for øget samarbejde, når mere praksisfaglighed bliver en realitet. Hun fremhæver htx-lærere som nogle, der allerede arbejder i den retning.
”Gymnasielærerne skal jo ikke være tømrere eller pludselig kunne nogle helt andre ting, men de skal kunne forstå, at læreprocesser kan være koblet op til noget konkret, hvor man bruger sine hænder, bygger noget eller tænker i virkelighedsnære problemstillinger,” siger Birgitte Vedersø.
Spørger man gymnasielærernes formand, så arbejder gymnasielærere allerede i høj grad med virkelighedsnære problemstillinger, men der er ingen tvivl om, at gymnasieskolen kommer til at ændre sig. Han lægger heller ikke skjul på, at epx fylder meget lige nu og rejser en masse spørgsmål – og også kommer til at gøre det i de kommende år.
Men det er vigtigt at have fokus på andre problematikker end den nye gymnasiale uddannelse, understreger han.
”Fremtiden er trods alt også andet end epx,” siger Tomas Kepler.
Tomas Kepler er ikke længere formand for GL. Han er blevet formand for Akademikerne.
Læs kapitel 2
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode