Ni ud af ti gymnasieelever bruger kunstig intelligens (AI) i forbindelse med skolearbejdet. Godt en tredjedel af eleverne bruger den dagligt.
Ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) dokumenterer, hvad lærerne længe har sagt, at AI er en fast arbejdsmakker for flertallet af landets gymnasieelever.
Rapporten viser, at to ud af tre elever har snydt med AI i egne afleveringer mindst én gang, mens næsten ni ud af ti har brugt AI på måder, de selv opfatter som snyd i gruppearbejde.
Forperson for Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening Jennifer Burke-Hansen genkender billedet.
”Jeg er slet ikke overrasket over tallene. Det er måske lidt overraskende, at eleverne selv erkender, at det er snyd,” siger hun og beskriver, hvordan kunstig intelligens på kort tid har ændret undervisningen.
”I den daglige engelskundervisning ser jeg det for eksempel, når elever svarer på et spørgsmål, hvor de bruger nogle begreber, som vi aldrig har brugt i timen. Og i de 30 år som underviser har jeg aldrig før oplevet at få så mange skriftlige opgaver uden en eneste fejl.”
Udbredelsen af AI i gymnasiet
-
9 ud af 10 gymnasieelever bruger AI til skolearbejdet.
-
Godt en tredjedel af gymnasieeleverne bruger dagligt AI til skolearbejdet.
-
7 ud af 10 gymnasieelever bruger AI til skolearbejdet mindst en gang om ugen.
-
Drenge bruger i højere grad AI til skolearbejdet end piger.
Jennifer Burke-Hansen
- Forperson, Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening
- Underviser i engelsk, samfundsfag, international teknologi og kultur på Odense Tekniske Gymnasium
Kæk minister
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har til Politiken udtalt: ”Jeg kan godt forstå, at det udfordrer skolen, men jeg appellerer til, at man tager det lidt som en gave og øver sig i at begrunde, hvad der er meningen med at skrive en stil.”
Jennifer Burke-Hansen har svært ved at få øje på ministerens såkaldte gave.
”Så længe eleverne bliver målt på stilen og ikke selve processen, så synes jeg ikke, at det kan betragtes som en gave. Vi kan jo ikke bare lægge op til ren leg, for der er stadig krav om, at vi skal forberede eleverne til at blive bedømt på noget helt andet til eksamen,” siger Jennifer Burke-Hansen.
Engelsklærerne vil derfor gerne returnere gaven til ministeren.
”Jeg synes faktisk, at ministeren er lidt for kæk, for det er jo et alvorligt problem, at rigtig mange elever ikke får de færdigheder, de skal have, fordi det kræver, at de øver sig. For eksempel kræver sprog jo, at man bruger det og øver sig meget,” siger Jennifer Burke-Hansen.
Engelsklærerne efterlyser blandt andet nye eksamensformer.
”Så længe at vi har eksamensformer, der ikke stemmer overens med dagligdagen med AI, så er det svært at have et andet fokus i undervisningen,” siger Jennifer Burke-Hansen.
Vi mangler retningslinjer, der kan minimere de uheldige konsekvenser.
Lotte Prætorius
- Forperson, Dansklærerforeningen for stx og hf
- Underviser i dansk, oldtidskundskab og filosofi på Hasseris Gymnasium
Undrer sig
Lotte Prætorius er forperson for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf. Også hun undrer sig over ministerens udtalelse.
”Vi har i meget lang tid gjort opmærksom på, at vi har et stort problem med AI. Selvfølgelig begrunder vi, hvorfor eleverne skal arbejde skriftligt. Det er jo indlysende,” siger Lotte Prætorius.
I dansktimerne forsøger man blandt andet at håndtere udfordringerne med AI ved at flytte meget af det skriftlige arbejde ind i undervisningen og minimere hjemmearbejdet, fortæller hun.
”AI har enormt store konsekvenser på flere parametre. Når eleverne skriver hjemme, får man rollen som kontrollant. Det giver et mistillidsforhold mellem lærer og elev. Det gør det vigtige relationsarbejde endnu vanskeligere,” siger Lotte Prætorius.
Mange elever har i forvejen en begrænset skriftlig selvtillid. Når de vænner sig til at bruge AI, bliver den endnu mindre, påpeger hun.
Hun savner politisk handling og synes, at ministeren med sin udtalelse lægger ansvaret for at løse udfordringen ud til skolerne. Det er problematisk, når skolerne tackler brugen af AI forskelligt, mener hun.
”Vi mangler retningslinjer, der kan minimere de uheldige konsekvenser. Det er naivt, hvis man tager så let på det her,” siger Lotte Prætorius.
Snyd med AI
-
Størstedelen af gymnasieeleverne mener, at de snyder, hvis de kopierer mere end en tredjedel af afleveringen fra en AI-generet udkast.
-
67% af gymnasieelever har snydt med AI i egne afleveringer mindst én gang.
16% har snydt 10 gange eller mere i egne afleveringer.
-
87% af gymnasieelever har snydt med AI i gruppearbejde mindst én gang.
35% har snydt med AI i gruppearbejde 10 eller flere gange.
-
Drenge på hhx og elever med lave karakterer fra grundskolen er mere tilbøjelige til at bruge AI på en problematisk måde i deres skolearbejde.
-
Hovedparten af eleverne tror, at mere end halvdelen af deres klassekammerater har brugt AI til at snyde.
Elever er mere tilbøjelige til at bruge AI i forbindelse med afleveringer, når de tror, at deres klassekammerater gør det samme.
Maja Bødtcher-Hansen
- Formand, Danske Gymnasier
- Rektor, Frederiksberg Gymnasium
Lærerne slås med AI
Hos Danske Gymnasier er formand Maja Bødtcher-Hansen heller ikke overrasket over tallene i undersøgelsen.
”Undersøgelsen bekræfter vores oplevelse af, hvor meget AI bliver brugt af eleverne,” siger hun.
Maja Bødtcher-Hansen forstår godt, hvis man som gymnasielærer bliver provokeret af ministerens udtalelse.
”Jeg kender ikke nogen lærere, der ikke begrunder, hvorfor eleverne skal lære det, de skal,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
”Alle lærere slås med AI. De står hver dag på tæer for at forsøge at skabe meningsfuld undervisning i en tid, der er svær. Ingen er ligeglade med AI.”
Hun savner handling fra ministeriet. Indholdet i gymnasiets nuværende fag og eksamensformerne tager ikke højde for virkeligheden med AI, og derfor er der brug for ændringer.
Der er allerede en proces i gang, hvor Børne- og Undervisningsministeriet tester nye eksamensformer på udvalgte skoler og i udvalgte fag, men tempoet skal op, mener Maja Bødtcher-Hansen.
”Der brug for endnu flere forsøg,” siger hun.
Det dur ikke, at vi kører videre med de nuværende eksamensformer.
Allan Kortnum
- Forperson, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
- Direktør, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Går for langsomt
Allan Kortnum er forperson for lederne i Danske Erhvervsskoler og -gymnasier. Heller ikke han er overrasket over, hvor udbredt omfanget af snyd er.
Landets gymnasier er efterladt i et limbo, siger han, fordi eksamener og opgaveformer stadig er designet til en tid før AI, og ligesom Maja Bødtcher-Hansen efterlyser han, at samtlige fag og eksamener i gymnasiet får et eftersyn. Det er i høj grad eksamen, der er bestemmende for, hvordan undervisningen tilrettelægges, pointerer han.
”Når verdens største hjælpemiddel er opfundet, så bruger eleverne det selvfølgelig, og så dur det ikke, at vi kører videre med de nuværende eksamensformer, som om intet er sket,” siger Allan Kortnum.
”Vi har brug for prøver, hvor AI er en integreret del, og så skal vi have prøver på den gammeldags, analoge måde,” siger han.
Det går for langsomt med at få ændret eksamenerne, mener Allan Kortnum, der savner, at der bliver taget et større politisk ansvar. Anbefalingerne i forhold til brugen af AI, som ministeriet har sendt ud, er ikke tilstrækkelige.
”AI er den største udfordring, gymnasiet står med lige nu, og arbejdet for at løse den starter i ministeriet med en ændring af eksamenerne. Det er ikke noget, lærere og ledelse på skolerne bare kan fikse selv,” siger Allan Kortnum.
Også Maja Bødtcher-Hansen savner, at der bliver taget et større politisk ansvar i forhold til AI.
Både hun og Allan Kortnum efterlyser et centralt digitalt monitoreringssystem, som alle skoler skal benytte til den skriftlige eksamen for at tjekke, at der ikke sker snyd.
”Det har vi bedt om længe,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
I dag må den enkelte skole selv bestemme, hvordan man vil tjekke for snyd til eksamen. Det giver uens vilkår for eleverne fra skole til skole.
Jeg synes, vi har været meget hurtigt ude af starthullerne.
Kan ikke gå hurtigere
Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) understreger tallene i undersøgelsen, at der er nødt til at ske ændringer i både gymnasiets fag og eksamensformer.
”Det er vi også godt i gang med. Vi har lavet otte forsøg med nye prøveformer, siden ChatGPT trådte i kraft, og har allerede ændret prøveformer i fremmedsprog,” siger Mattias Tesfaye til Gymnasieskolen.
På sigt vil hovedparten af fagene får en ny eksamensform, vurderer han. Men det kan ikke gå hurtigere, end det gør.
”Jeg synes, vi har været meget hurtigt ude af starthullerne, men vi har også insisteret på, at store forandringer, der skal præge gymnasiesektoren fremadrettet, er nødt til at være testet af først,” siger han.
”Det er ikke rimeligt at introducere nye prøveformer for eleverne, hvis de ikke er blevet undervist på den måde i mindst et skoleår.”
Mattias Tesfaye forstår godt, at AI udfordrer skolerne. Han vil ikke ud i en diskussion om, hvorvidt han skulle have brugt ordet ”gave” eller ej. Han holder fast i, at det er en mulighed for, at man ude på skolerne styrker begrundelsen for fag og opgaver.
Fakta om undersøgelsen
Rapporten Elevers brug af AI i gymnasiet fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse indsamlet i foråret 2025 blandt 1.411 3.g-elever fra stx og hhx kombineret med registerdata om elevernes baggrund.
”’Hvorfor skal jeg lære det her?’ er et spørgsmål, der tidligere er blevet stillet en gang imellem af nogle få elever, nu bliver det stillet hele tiden af alle elever. Selvfølgelig skal vi lave de ændringer af gymnasiet, der skal til i en tid med kunstig intelligens, men vi skal også anstrenge os for at blive ved med at tydeliggøre, at formålet med at gå i skole er at lære noget.”
Han er overrasket over, at rektorerne efterlyser et fælles monitoreringsværktøj.
”Er der et ønske om det, vil jeg gerne se på det. Mit indtryk er, at mange skoler er glade for den model, vi har nu, hvor skolerne selv står for det,” siger Mattias Tesfaye.
Elevernes bekymringer:
-
Knap halvdelen af eleverne er bange for, at det bliver sværere at få gode karakterer på grund af deres klassekammeraters brug af AI.
-
Knap en tredjedel af eleverne, der bruger AI til skolearbejde, er bekymret for, at det kan have negativ indflydelse på deres læring.
Piger er mere bekymrede for, at brug af AI kan have negative konsekvenser for deres læring i fremtiden end drenge.
-
40% af eleverne oplever, at de bliver dovne af at bruge AI.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
“[…] men vi skal også anstrenge os for at blive ved med at tydeliggøre, at formålet med at gå i skole er at lære noget” Magen til arrogance skal man lede længe efter. Hvad regner Undervisningsministeren med at vi laver til hverdag? Gymnasielærerne er pressede som aldrig før, og han har den frækhed at kalde det en “gave”, at elever snyder mere og nemmere end nogensinde.
Det, jeg oplever, de fleste lærere er pressede over, er ikke så meget eksamen, men det at der skal gives skiftlige standpunktskarakterer ud fra at meget usikkert grundlag. Hvordan løser vi det, uden at det blive på baggrund af utallige prøver (som jo ikke er formålet med standpunktskarakterer – de skal jo netop afspejle noget andet end en prøvekarakter).