Gymnasier advarer om ny byrde: AI-klager fulde af paragraffer

Da de mundtlige eksamener gik i gang på Slotshaven Gymnasium i begyndelsen af juni, begyndte rektor Brian Juul at lægge mærke til noget nyt.

Elevklagerne lignede ikke dem, han plejede at modtage.

De var længere, mere formelle og mere juridiske. De henviste pludselig til bekendtgørelser, Forvaltningsloven og regler for klagesagsbehandling på et niveau, som han knap nok selv havde.

Ifølge Brian Juul var det tydeligt, at flere elever havde fået hjælp af kunstig intelligens (AI) til at skrive deres klager over karakteren.

“Der er nogle ord, der er fluffy og akademiske på en måde, som en 3.g’er, der klager over et 4-tal, normalt ikke ville skrive,” siger han.

Men for Brian Juul er det ikke kun indholdet, der bærer præg af kunstig intelligens. Det gør antallet af klager også.

Brian Juul

Rektor

Slotshaven Gymnasium

Hvor gymnasiet sidste år modtog omkring syv-otte klager, har han i år modtaget “lige under 20 klager”. Tallene er små, indrømmer han, men udviklingen er markant nok til, at han ser et nyt mønster, som han gerne vil problematisere.

”Skal vi virkelig bruge vores tid på at sagsbehandle en masse klager, som elever ikke selv forstår og har ejerskab over? Jeg ved ikke, om det er smart, at jeg på den måde skal sidde og diskutere med en robot.”

Flere gymnasier genkender tendens
Slotshaven Gymnasium er ikke alene om at opleve, at AI har påvirket klagegangen i år. Gymnasieskolen har været i kontakt med samlet fire gymnasiale institutioner, der genkender AI-prægede klager eller høringssvar. Ikke alle oplever dog flere klager end normalt.

Greve Gymnasiums rektor, Claus Ellekær Sommer-Madsen, er en af dem. Årets omtrent 25 klager er ikke ekstraordinært højt, siger han, men formen er grundlæggende anderledes.

“Jeg vil vurdere, at der kun er en enkelt af dem, der ikke er lavet med kraftig hjælp fra AI.”

En traditionel elevklage tager typisk udgangspunkt i elevens egen oplevelse, forklarer han. Det kan være at beskrive, hvad der skete i eksamenslokalet, hvorfor karakteren føltes urimelig, eller hvordan det påvirkede eleven.

”Men her har vi juridisk kancellisprog med referencer til retsgrundlag og paragraffer. Og så kan den jo lave en så god klage, at jeg ikke med god samvittighed bare kan afvise, fordi der kan være noget om det,” siger han og tilføjer, at de ofte er tre til fire sider lange og derfor kræver meget arbejde at behandle.

Bekræfter uretfærdighed
For Brian Juul fra Slotsholmen Gymnasium går bekymringen på, hvad AI gør ved elevens egen forståelse af sagen. Ifølge ham kan en chatbot ikke kun hjælpe med at formulere en oplevelse, den kan også være med til at forme den.

“AI-agenten tager ikke stilling til, om klagen er rimelig. Den kan skrive eleven længere og længere ind i, at selvfølgelig skulle man have en højere karakter,” siger han.

Dermed kan en oprindelig utilfredshed med en karakter vokse til en juridisk sag, hvor afstanden mellem skole og elev bliver større, mener han. En situation, hvor rektor svarer på argumenter, som måske ikke længere kommer fra eleven selv.

“Jeg svarer til deres agent, og så modtager eleven mit svar og spørger nok agenten igen. Det bliver sådan en helt uendelig spiral,” siger Brian Juul.

Men er det ikke i virkeligheden en styrke, at AI kan hjælpe elever, som tidligere ikke ville have haft forældre, jurister eller andre voksne til at hjælpe med at formulere en klage?

”Jo, det er jo et redskab for nogle elever, der før aldrig ville kunne komme igennem med en klage. Men når man inddrager et rigtigt menneske til at hjælpe, vil de være mere tilbøjelige til at afvise, at der er noget at komme efter. AI-agenten vil altid bekræfte dig i din sag,” svarer Brian Juul.

Sværere at afvise
Claus Ellekær Sommer-Madsen er først og fremmest positiv over den ”demokratisering” af klageprocessen, han mener, AI hjælper med.

“Det giver elever, som typisk ikke selv ville kunne formulere en klage eller få hjælp til det, en reel klageadgang, og det kan jeg egentlig godt lide. Jeg tror på, at et samfund bliver bedre af, at man har lige muligheder,” siger han.

”Og i sidste ende handler det vel om, klagen har fat i noget substantielt, ikke om eleven selv har skrevet den.”

Men han er samtidig bekymret for, hvad der sker, hvis klagerne bliver stadig længere og mere omfattende, uden at skolerne får flere ressourcer til at behandle dem.

“Jeg frygter, at vi bliver nødt til enten at få vores egne AI-agenter til at svare deres, eller at klageadgangen bliver strammet, fordi systemet ikke kan følge med. Jeg ville være bekymret over begge de løsningsmodeller.”

Klager over klager
Begge rektorer forventer også, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) kommer til at mærke udviklingen.

Claus Ellekær Sommer-Madsen

Rektor

Greve Gymnasium

Når en skole afviser en klage, kan eleven i nogle tilfælde klage videre til STUK over selve klagebehandlingen.

Her oplever Brian Juul, at AI har ændret noget. Efter en afvisning kan en chatbot hurtigt formulere et nyt svar, hvor skolens behandling bliver gjort til et muligt retligt spørgsmål.

“Det er lettere at smide en ekstra klage afsted, når man allerede er i gang. Og AI-agenten er blevet bedre til at forklare, hvorfor noget er et retligt spørgsmål. Så bliver jeg også mere usikker på, hvad jeg skal sende videre, og hvad jeg skal afvise,” siger Brian Juul.

Claus Ellekær Sommer-Madsen genkender mønsteret. Når eleverne svarer på skolens afgørelse eller klager videre, handler det ofte ikke længere kun om karakteren, men om mulige fejl i selve processen.

“Hvis man er en dygtig jurist eller har en god chat, kan man næsten altid argumentere for, at der potentielt kunne være noget på færde,” siger han.

Derfor sender han flere af den type sager videre, så STUK selv kan tage stilling.

“Det er jo STUK, der skal vurdere, hvordan de her klageprocesser skal køres. Og så tror jeg også, det er meget godt, at de mærker, at klageaktiviteten er stigende,” siger han.

Efterlyser klare rammer
Tilbage står spørgsmålet om, hvad skolerne skal stille op.

Brian Juul efterlyser en klarere melding fra ministeriet eller STUK om, hvordan gymnasierne skal håndtere klager, der tydeligt bærer præg af AI. Han har ikke selv et færdigt svar på, om de skal kunne afvises. Men han savner en ramme for, hvor meget skolen kan kræve af elevens egen forståelse og ejerskab.

“Det kunne være rart at få afklaret, om vi overhovedet skal behandle klager, der tydeligt ikke er skrevet i elevens eget sprog,” siger Brian Juul.

Den vej er Claus Ellekær Sommer-Madsen skeptisk over for. For hvordan skal en skole bevise, at en klage er skrevet af AI? Og bør en elev miste sin klageadgang, fordi vedkommende har brugt et digitalt hjælpemiddel?

“Det ville være et skråplan, hvis vi skulle afvise klager, fordi elever har brugt hjælpemidler,” siger han.

I stedet peger han på et mere lavpraktisk greb: mere dialog, før klagen sendes afsted.

En kort samtale med rektor, vicerektor eller en anden leder kunne fungere som et ekstra trin i processen, mener han. Det bør ikke være en test i paragraffer eller juridisk sprog, understreger han.

”Men det kunne være en måde at sørge for, at man så hinanden i øjnene, og eleven forklarede, hvad klagen handler om, og hvad vedkommende håber at få ud af den.”

Samtalen skal sikre, at eleven forstår, hvad sagen bunder i og realistisk kan føre til, mener rektoren.

“Jeg tror på, at det er gennem dialogen, de unge mennesker bliver dannet. Ikke bare ved at de har en chat til at skrive klager for sig,” siger Claus Ellekær Sommer-Madsen.