Fremtiden kræver et andet velfærdssamfund

Politikeren Uffe Elbæk blev for menigmand nok især kendt som stifter af partiet Alternativet, der ville ændre verden og stormede i Folketinget i 2015 med en politik, der for parnasset levede fuldt op til partinavnet, for senere at blive splittet i noget nær atomer. I dag sidder han i Folketinget for partiet Frie Grønne.

Elbæk har igennem 30 år været en slags frontløber for netop alternative og til tider kontroversielle forslag, der har fået mange til at ryste på hovedet og kalde ham en hippie, cirkusdirektør og det, der er værre. Latterliggørelsen betragter han blot som en del af gamet.

”Min oplevelse har mange gange været, at nogle af de ting, jeg har foreslået, og som i første omgang er blevet affærdiget som vanvittige, efter 10-15 år er en del af mainstreamdebatten,” siger han med en let klukkende tone.

Uffe Elbæk var for 30 år siden med til at skabe uddannelsen Kaospiloterne i Aarhus, hvor han var rektor i en lang årrække. Det var en uddannelse til fremtiden, ikke til fortiden, som han udtrykker det med slet skjult hentydning til mange af de traditionelle uddannelser.

”Vi så dengang tegningen til et fleksibelt arbejdsmarked, som ikke alle kunne se, og som gav en helt ny forståelse af, hvad det ville sige at uddanne sig til fremtidens arbejdsmarked. Det handlede om et udvidet kompetencebegreb. Du bliver ansat på dine faglige kvalifikationer, men du bliver fyret, hvis du ikke kan samarbejde, er omstillingsparat, en god kollega, kommunikere og skabe mening og resultater.”

Elbæk mener, at det kompetencebegreb er mindst lige så relevant for de unge i dag, og at der i den henseende er store huller og mangler i uddannelsessystemet – derfor vil han blandt andet gerne slippe alle de offentlige institutioner fri. Selvfølgelig med nationale mål og standarder.

”Men lad dog gymnasierne selv finde vejen derhen! Det handler ikke om privatisering, men om at give demokratiet tilbage til medarbejderne, eleverne og lokalområdet. Lad os nu få løsnet op for den centrale kontrol.”

Mening og indflydelse
Han mener, at den forandring, som ar­bejdsmarkedet er ved at undergå, i høj grad skyldes, at flere og flere ønsker at være en del af noget, der giver mening. Ellers mister vi motivationen og bliver dårlige medarbejdere og dårlige kolleger. God løn er ganske enkelt ikke længere nok.

Mange vil sikkert huske, da Uffe Elbæk op til folketingsvalget i 2015 foreslog en 30-timersarbejdsuge og af modstandere nærmest blev fremstillet som noget fra en galeanstalt. Han mener stadig, det er en god idé, men vil også tilsætte nogle nuancer.

”Hvis jeg kigger i krystalkuglen, ser jeg, at den her udvikling vil blive forstærket. Der vil være større relation mellem arbejdsliv og privatliv og andre interesser. Det vil blive meget, meget mere fleksibelt. Således vil man måske have perioder, hvor man arbejder 50 timer om ugen, mens man i andre perioder vil arbejde 15-20 timer om ugen, fordi man eksempelvis vil være sammen med sine børn. Det er afhængigt af livsfasen.”

Det handler ifølge den forhenværen­de alternativist først og fremmest om mening og indflydelse. 30 timer om ugen er ikke nødvendigvis mere meningsfuldt, hvis du stadig har et lortejob, og din chef er en idiot. Ansvar og indflydelse er nogle af nøgleordene.

”Jeg ser en vækst af demokratiske virksomheder. Man kan kalde det andelsbevægelsen generation 2.0. Jeg ser det i tænketanken Demokratisk Erhverv og de netværk, den understøtter, og jeg ser det, når jeg taler med unge. Det starter i fælleskontorer som enmandsvirksomheder, der så går sammen og etablerer sig. Der kommer hele tiden nye eksempler. Kigger man ud i verden, vil man også se, at denne kooperative bevægelse står stærkt i lande som England, Spanien, USA og Canada.”

Hvad er vigtigst?
Mens vi således venter på den næste sociale innovationsbølge, der ifølge Elbæk snart vil skylle ind over os – i øvrigt sammen tsunamien fra klimaproblemerne; mere om det om lidt – kan vi fortsætte drøftelsen af den reducerede arbejdsuge. I den neoliberale økonomiske forståelse hænger det ikke sammen med 30-timersugen. Men med de kooperative virksomheder er der andre økonomiske mekanismer, mener Elbæk. Vi har forresten masser af penge til det, hvis det er det, vi vil. Det bedste eksempel er coronaforløbet og de 300 milliarder.

”Så det afhænger af viljen og den øko­nomiske model. Hvad er vigtigst: Skal aktionærerne have afkast, eller skal fællesskabet have glæde af midlerne? Men der er ingen tvivl om, at forbruget generelt skal ned, og der vil være ting, vi ikke skal have råd til,” siger han.

Fremtiden kræver med andre ord et andet velfærdssamfund end det, vi har i dag. Det vil betyde, at der er ting, vi ikke længere vil kunne gøre i samme grad. Uffe Elbæk har det sådan, at hvis du tager noget fra folk, skal de have noget til gengæld. Her kommer 30-timersugen ind i billedet. Folk får mening med tilværelsen og tid.

”Hvis jeg ikke skal miste humøret, skal vi have et mere fleksibelt arbejdsmarked, vi skal ned i tempo, ned i forbrug. Ellers risikerer vi helt uoverstigelige miljø- og klimakonflikter. Et civilisationskollaps. Men jeg tror så meget på mine medmennesker, at jeg tror på, at de vil forstå behovet.”