Forsøg påvirkede overenskomsterne

“Jeg siger ikke, at det udelukkende var på grund af forsøgene, at de kortere arbejdsuger blev introduceret. Men jeg tror, de var en medvirkende faktor.”

Sådan siger Gudmundur D. Haraldsson fra den europæiske ngo Alda (Association of Local Democracy Agencies), som senere på måneden udgiver en rapport baseret på data fra den islandske regering og Reykjaviks rådhus, indsamlet under deres forsøg med at introducere en kortere arbejdsuge. Forsøgene sluttede kort inden de islandske overenskomstforhandlinger i 2019.

Alda er ligesom de britiske græsrodsbevægelser Autonomy, 4dayworkingweek UK og New Economics Foundation fortaler for at ruske op i den måde, vi har indrettet vores arbejds­kultur på.

”Vi vil gerne bruge den øgede produktivitet fra automatisering, digitalisering og innovation til at give mere fritid til ansatte. Vi mener, at det skal prioriteres højere end økonomisk vækst. Vi har brug for at ændre vores målsætning, for den form for vækst giver os ikke livskvalitet,” forklarer Gudmundur D. Haraldsson.

Alda og de britiske organisationer ser det islandske eksempel som et håndgribeligt bevis på, at man kan lykkes med at påvirke det brede samfund.

”Forsøgene og deres efterspil viser, at det er muligt, at vi kan komme til at leve anderledes,” lyder det.

Omfattet af nye overenskomster
Forsøget blev foreslået og vedtaget i Reykjaviks byråd og gik i gang i marts 2015. Til at begynde med omfattede det blot 66 administrative medarbejdere på Reykjaviks rådhus. To år senere gik den islandske regering på foranledning af finansminister Bjarni Benediktsson med i forsøget med mere end 100 medarbejdere. I lø­bet af det år var 2.000 ansatte – eller svarende til en procent af den samlede islandske arbejdsstyrke – med i forsøget, der forkortede arbejdsugen fra 40 timer til 35 eller 36 timer om ugen. Og det kom blandt andet til at inkludere ansatte på skoler og hospitaler – dog ikke på gymnasier og universiteter. Ingen gik ned i løn.

Forsøgene er blevet meget vel modtaget, viser grundige tilfredshedsundersøgelser blandt de 2.000 deltagere. Til at begynde med var der ængstelighed at spore hos mange, fordi de var bange for, om de kunne nå at udføre deres arbejdsopgaver, men i de fleste tilfælde lykkedes det.

”Det gjorde det, fordi der skete en stor omorganisering, inden forsøgene gik i gang. I et stort forsøg som dette har nøje planlægning været nøglen til succes. Man har blandt andet forkortet mødetider, og man har simpelthen evalueret, hvor vigtige de forskellige opgaver var. Hvis de ikke var essentielle, blev de kasseret,” forklarer Gudmundur D. Haraldsson.

Undersøgelserne viser, at medarbejderne har fået mere fra hånden, og de oplever en sundere balance mellem deres arbejde og deres fritid. Stress og udbrændthed blev minimeret.

”Medarbejderne har følt sig mindre pressede i hverdagen, fordi de har mere tid til at ordne de praktiske ting, der ligger uden for arbejdstiden. Det har til gengæld givet dem overskud i arbejdstiden, føler de. Især har det lettet presset på børnefamilier og enlige forældre.”

I 2019, da de seneste overenskomstforhandlinger begyndte i Island, var et af de store knudepunkter for fagforeningerne at nedbringe arbejdstimerne per uge, uden lønnedgang. Det lykkedes.

90 procent af islandske lønmodtagere er medlem af en fagforening, og overenskomstforhandlingerne angik således 170.000 lønmodtagere. Den offentlige sektor fik i gennemsnit forkortet arbejdstiden med en time om ugen. Den finansielle sektor fik arbejdsugen forkortet med 35 minutter. Ansatte, der arbejder i mere fleksible vagter, som inkluderer aften- og natarbejde – eksempelvis hospitalspersonale – har set deres ugentlige timetal falde helt ned til 32 timer.

Ifølge de nye overenskomster skal 80 procent af Islands lønmodtagere arbejde mindre til samme løn.