Ny chatbot udfordrer gymnasier: “Det kommer til at ændre fundamentalt på den læring, der er i undervisningen”

ChatGPT påvirker uddannelserne. Men det kræver en stor forskningsindsats, hvis chatbotten skal implementeres i undervisningen, understreger eksperter.

“Skriv en analyse af Herman Bangs novelle ‘Ved Vejen’”

Så få oplysninger behøver chatbotten ChatGPT før den på under 30 sekunder returnerer et unikt og velskrevet svar på 220 ord af menneskelignende karakter.
Det er blot én af de mange funktioner den nye kunstige intelligens besidder. ChatGPT kan besvare komplicerede spørgsmål, føre saglige diskussioner, opfinde ordsprog og løse matematiske gåder.

Og de danske gymnasieelever er hoppet med på vognen. Allerede to uger efter lanceringen havde hver sjette gymnasieelev brugt chatbotten til at formulere tekster, som de efterfølgende har kopieret ind i skriftlige afleveringer, viser Gymnasieskolens undersøgelse.

Den nye chatbot har avancerede samtalefærdigheder, der adskiller sig fra de tidligere. Dens evne til at forstå og føre en naturlig samtale kan give opfattelsen af, at
man skriver med et menneske.

”ChatGPT er banebrydende, fordi den bruger det kontekstuelle på en meget bedre måde sammenlignet med tidligere chatbots. ChatGPT er dermed også mere naturlig at snakke med. Hvis man ikke ved, at det er en chatbot, man sidder og skriver med, så kunne man langt hen ad vejen godt få fornemmelsen af, at det er menneske,” siger Johannes Bjerva, der er lektor på Institut for datalogi på Aalborg Universitet i København.

Men selvom ChatGPT er skelsættende inden for kunstig intelligens, skal man være opmærksom på, at der er flere udfordringer ved teknologien, som man bliver nødt til at tage højde for.  ChatGPT er en sprogmodel, der er konstrueret til at lære mennesket at kende, den skriver med. Derfor forsøger den at give de svar, der med størst sandsynlig vil være i overensstemmelse med den enkeltes synspunkter. Det betyder også, at den oftest vil dele samme politiske ståsted. Omend chatbotten indretter sig efter den enkeltes politiske ståsted, radikalt eller ej, ser Johannes Bjerva en større problemstilling ved ChatGPT.

”Noget af det mest bekymrende er, at den kan være med til at sprede misinformation. Den er udviklet til at sige det næste ord, uden at den ved, om det er sandt. Derudover vil den give svar, som den fra konteksten ved, man gerne vil høre. Så der er en stor risiko for, at den kan skrive en masse falsk information, som ikke har noget med virkeligheden at gøre,” uddyber Johannes Bjerva.

Brug ChatGPT i undervisningen
Det er et uundgåeligt faktum, at teknologier som ChatGPT er kommet for at blive. Derfor vil uddannelsessektoren også være nødt til at acceptere chatbotten i visse grader for at sikre, at den bliver brugt korrekt. Men før de to parter kan forenes, kræver det, at man igangsætter forskning på området hurtigst muligt, mener Johannes Bjerva.

”Hvis ChatGPT skal bruges fornuftigt som skoleværktøj, kræver det en stor forskningsindsats, som vi egentligt burde sætte i gang i morgen. Det er bare et spørgsmål om tid, før sprogmodeller er så overbevisende, at man ikke kan gennemskue, at den er blevet brugt – så vil det 100 procent ligne en menneskeskabt opgave. Hvis man ikke går ind og laver noget forskning, så er det et værktøj, der er umuligt at stoppe,” forklarer han.

Det kan være svært for gymnasierne at finde fodfæste i, hvordan man håndterer de skriftlige afleveringer herfra. Det er nemlig sværere at gennemskue, om det er eleven eller chatbotten, der har skrevet en opgaven. Derfor mener Johannes Bjerva, at gymnasierne allerede nu burde begynde at bruge ChatGPT i undervisningen. Ikke som et værktøj til at skrive elevernes opgaver, men nærmere på en måde, hvor eleverne lærer at forholde sig kritisk til det indhold, de finder på nettet.

”Det første, lærerne bør gøre, er at give eleverne en tekst, der er skrevet af ChatGPT, som eleverne skal læse meget kritisk. På den måde kan eleverne forhåbentligt skabe en forståelse af, at selvom en tekst ser god ud, så kan den være fyldt med misinformation, og måske ikke nær så god, som først antaget,” uddyber Johannes Bjerva.

Læring kan gå tabt
Chatbotten er ikke det første teknologiske værktøj, der udfordrer uddannelsessystemet. Gymnasierne har tidligere skullet tilpasse sig nye digitale opfindelser, der har skabt konflikter med de traditionelle undervisningsformer. Lommeregneren blev mødt med skeptiske miner fra matematiklærerne. Sidenhen stavekontrol og Google Translate, der gradvist har erstattet de fysiske ordbøger. I dag er de værktøjer integreret i de studerendes hverdag.

Men ChatGPTs hastige indtog har medbragt nye trusler mod uddannelsessystemet – og elevernes læring står for skud, mener både lærere og eksperter. En typisk skriftlig opgave, en gymnasieelev kan blive stillet, indeholder alt fra analyser, der undersøger forhold mellem parter, til diskussioner, hvor eleven udvikler evnen til at forstå nye perspektiver.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Thomas Kepler mener derfor, at gymnasieelevernes læring lider, når de ikke selv forholder sig til processen, der ligger i arbejdet med opgaven. Han mener også, at elevernes almene dannelse svækkes, når eleverne overlader opgaveskrivningen til ChatGPT.

“Det allermest centrale spørgsmål er, at det hæmmer måden, hvorpå vi udvikler os som mennesker – måden vi udvikler vores kritiske tænkning, kunstneriske sans og moralske kompas. Det er essensen af det, vi arbejder med i en gymnasial uddannelse,” siger Tomas Kepler.

De bekymringer er formanden ikke alene om at have. Ph.d.-studerende ved Center for Digital Uddannelse på Københavns Universitet Jonas Dreyøe deler bekymringen om, at de danske gymnasieelever går glip af centrale læringsprocesser ved at springe over analyse- og fortolkningsprocessen.

“Det, det betyder for læringen, er, at det giver mulighed for at kunne svare på spørgsmål, man ikke har forudsætningerne for at kunne svare på. Man snakker om black boxing, hvor fremgangsmåde, metode og forklaring bliver skjult og går tabt. Meget komplekse spørgsmål kan besvares uden indsigt, men indsigt er jo netop målet ved læring,” siger Jonas Dreyøe.

Han mener, at eleverne kommer til at besvare spørgsmål, som de i realiteten ikke forstår, hvis de benytter ChatGPT til at lave opgaver.

”Der vil være en black box, som man ikke kan forholde sig til. Vi ved, at hvis man blackboxer forskellige elementer af læring, så kommer man til at stå på et ustabilt begrebsfundament. Man kan lave en masse ting, som man ikke nødvendigvis forstår. Man kan godt komme med nogle svar, men man mister muligheden for at forholde sig kritisk til begrundelserne i besvarelsen. Det er udfordringerne ved ChatGPT,” siger Jonas Dreyøe.

Netop den kritiske sans er vigtig for eleverne at have i baghovedet, når de bruger ChatGPT og kunstig intelligens generelt. Mange kan være fristet til at tro, at teknologien kan meget mere end mennesket. Det er dog ikke tilfældet. ChatGPT kan ikke foretage en kritisk vurdering af det, den bliver spurgt om, eller de svar, den giver. Således kan chatbotten ifølge Johannes Bjerva intet, som mennesker ikke er i stand til.

”Det er vigtigt at huske på, at alt ChatGPT kan, det kan mennesker i bund og grund gøre bedre. Grundlæggende handler det mere om, at ChatGPT er mere effektiv end os mennesker,” fortæller Johannes Bjerva.

Legitimitet under pres
Teknologien har ændret tilgangen til læring. De studerende har i dag langt flere værktøjer til rådighed i deres daglige studiegang end for bare 10 år siden – og værktøjerne bliver brugt flittigt. Værktøjerne er nyttige i mange sammenhænge, og det kan være fristende for den studerende at bruge den effektive kunstige intelligens til andet end bare research eller korrekturlæsning.

Peter er gymnasieelev og er en af dem, der har brugt chatbottens kompetencer i en afleveringsopgave i skolen. Siden chatbottens lancering har Peter brugt den op til flere
gange i skolesammenhæng.

“Jeg tror helt sikkert, at jeg selv ville kunne komme frem til de samme svar, som den er kommet med. Men jeg kommer helt sikkert til at bruge ChatGPT mere, fordi den sparer
mig tid,” siger Peter, der ønsker at være anonym.

Chatbottens egenskaber rækker nemlig langt ud over den normale Google-søgning, da den sammenfatter mange søgninger til ét svar. Det er netop det, der giver anledning til stor bekymring på gymnasierne. Især fordi der lige nu ikke findes programmer, der kan spore brugen al brug af ChatGPT i en afleveringsopgave.

Gymnasieeleven Peter sige, at han ikke hoppede blindt med på vognen, men derimod undrede han sig over, om ChatGPT var så effektiv, som hans han havde hørt. Derfor besluttede han sig for at afprøve chatbottens begrænsninger. Han havde netop fået en biologiaflevering for, som han lod ChatGPT kaste sig over.

Chatbottens egenskaber overraskede Peter, som fik alle de svar, han efterspurgte. Tilmed fik han uddybet de svar, han bad den om at uddybe. Kommateringen og
formuleringen var ifølge ham endda til perfektion. Og Peter var ikke den eneste, der blev forbløffet over ChatGPTs kompetencer.

“Min lærer troede ikke på, at det var mig, som havde lavet den. Men hun kunne ikke finde noget, der tydede på, at det var plagiat. Hun sagde, at det var noget af det bedste, hun havde set, og at hun ikke kunne have gjort det bedre selv,” fortæller Peter.

Thomas Kepler pointerer, at en af de største udfordringer ved ChatGPT lige nu er, at den ikke kan spores digitalt i elevernes arbejde. Han kalder det en dødssejler uden lige, at man ikke kan finde frem til, om det er elevens selvstændige arbejde eller ej. Han er desuden bekymret for, at man ikke længere kan sikre den almene dannelse på gymnasierne.

”Hvis man overlader arbejdet til en robot, så mener jeg helt klart, at det har kæmpe betydning for, om man bliver alment dannet eller ej,” siger Tomas Kepler.

Hvis kunstig intelligens bliver brugt i større grad på gymnasierne uden retningslinjer for brugen, så kommer det til at påvirke menneskets naturlige kritiske sans, mener Tomas Kepler.

“På helt centrale områder vil vi derved overlade tankevirksomheden til computeren, og jeg har svært ved at se, hvordan det flugter med tanken om, at mennesket er et selvstændigt tænkende og kritisk individ med et alment dannet fundament,” påpeger han.

Selvom gymnasieeleven Peter godt kan se, at der er uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis man misbruger chatbotten eller bliver opdaget i at bruge den, så mener han, at uddannelserne er nødt til at se udover, at det klassificeres som snyd og i stedet omfavne den i undervisningen.

Ifølge de gældende bekendtgørelser fra Børne- og Undervisningsministeriet kan en elev blive bortvist fra eksamen eller dumpe på baggrund af snyd, som brugen af ChatGPT omfatter.

“Selvom det næsten er umuligt for dem at finde ud af, at jeg har brugt ChatGPT, så ville jeg blive utroligt ked af det, hvis jeg blev bortvist. Det er dumt, når jeg kunne have skrevet noget, der ligner,” siger Peter.

Vi har kontaktet OpenAI, der har lanceret ChatGPT, for at få en kommentar til, om de har taget højde for, at brugen af den ChatGPT kan forringe de studerendes læring. De ønskede dog ikke at deltage.

”ChatGPT bliver en del af uddannelserne i fremtiden. Men jeg tror også på, at ChatGPT kan have positive effekter. Jeg mener, at vi hurtigst muligt skal omfavne den her teknologi blandt uddannelser og finde ud af, hvordan vi kan bruge den,” fortæller Johannes Bjerva.

Derfor er det vigtigt at finde en løsning gennem forskning og involvering af eleverne i processen, der tager højde for de udfordringer og muligheder, som ChatGPT skaber. På den måde sikrer man i højere grad, at teknologien bliver brugt på en ansvarlig og fordelagtig måde for både elever og lærere i uddannelsessystemet.

“Der er en masse læringspotentiale i det, hvis man formår at bruge det fornuftigt i undervisningen. Vi ved, at det kommer til at ændre fundamentalt på den læring, der
er i undervisningen,” lyder det fra Jonas Dreyøe.