Tekst_
Malene Romme-Mølby
Foto_
Creative Zoo (Modelfoto)
Læringskrise, meningstab og svækkelse af elevernes selvstændige tænkning. Gymnasielærere tegner et dystert billede af, hvordan AI påvirker gymnasiet.
På få år har kunstig intelligens (AI) invaderet mange områder af samfundet. Især på skolerne har man mærket konsekvenserne af den nye faste studiekammerat. Nogle forudser en læringskrise, andre sammenligner AI med internettets og lommeregnerens fremkomst.
Men hvordan ser det egentlig ud ude på gymnasierne? Vi har spurgt de lokale eksperter, gymnasielærerne, i en stor undersøgelse.
Helt generelt er der ingen tvivl om, at de fleste gymnasielærere oplever en læringskrise. De fortæller, hvordan AI svækker elevernes læring, selvstændige tænkning og faglige fordybelse.
Fokus: AI forandrer gymnasiet
Elevernes læring, fordybelse og selvstændige tænkning bliver svækket af AI. Det mener et stort flertal af lærerne i en ny undersøgelse. AI får også mange lærere til at opleve et meningstab i jobbet. Vi sætter fokus på udviklingen.
I undersøgelsen svarer hele 86 procent af lærerne, at AI i høj eller nogen grad svækker elevernes faglige fordybelse.
81 procent af lærerne mener, at elevernes brug af AI i høj eller nogen grad svækker deres læring.
82 procent oplever, at AI i høj eller nogen grad svækker elevernes selvstændige tænkning.
AI forstyrrer i høj grad min rolle som lærer og dermed min relation til eleverne.
Frustrerede lærere
165 af lærerne har skrevet uddybende kommentarer til, hvad AI betyder for elevernes læring, rollen som lærer og så videre.
En række lærere er voldsomt frustrerede over, hvordan AI har forandret virkeligheden ude på skolerne, i undervisningen, og når de skal give feedback på skriftligt arbejde. Det viser en gennemgang af lærernes kommentarer og fritekstsvar i undersøgelsen.
”Mange elever bruger AI som en knap, der besvarer opgaven, uden at tænke over, om de lærer noget,” skriver en lærer.
”Det frister for mange til at få lette svar uden at tænke selv,” skriver en anden.
Gymnasieskolen har ved hjælp af ChatGPT kategoriseret de 165 fritekstsvar fra lærerne efter temaer.
Faldende motivation
Det tema, som flest lærere skriver om, er læring, faglighed og elevmotivation. Beskrivelserne viser, at lærerne mener, at konsekvenserne af elevernes omfavnelse af AI blandt andet betyder mindre selvstændig tænkning, fordybelse og vedholdenhed. Eleverne får svagere læse-, skrive- og sprogfærdigheder, og de har mindre motivation for at øve sig og gøre sig umage. Mange lærere nævner også, at eleverne har mere fokus på svar og produkt frem for læringsproces.
”Eleverne bruger i stigende grad AI i klasserummet til at besvare spørgsmål og analysere tekster. Og resultatet er, at de bliver dumme. De lærer ikke – de læser bare højt,” skriver en lærer.
”I sprogfagene oplever jeg, at nogle elever ikke kan læse tekster mere, da de bruger AI til at oversætte teksten for dem fra for eksempel tysk til dansk, og dermed får de ikke læst den tyske originaltekst og mister derfor ordforråd og at træne at læse,” skriver en sproglærer.
Det fylder især blandt lærerne
Gymnasieskolen har ved hjælp af ChatGPT kategoriseret de 165 fritekstsvar fra lærere efter temaer. Mange af lærerne skriver om flere forskellige temaer i deres svar.
De syv temaer er sat op efter andelen af lærere, som skriver om dem.
-
Den bredeste kategori samler lærernes beskrivelser af, hvad AI gør ved elevernes læring.
- Mindre selvstændig tænkning og refleksion.
- Mindre fordybelse og vedholdenhed.
- Svagere læse-, skrive- og sprogfærdigheder.
- Fokus på svar og produkt frem for læringsproces.
- Mindre motivation for at øve sig og gøre sig umage.
- Større fokus på hurtige resultater og karakterer.
-
Dette tema handler om de konkrete problemer med elevernes skriftlige arbejde.
- Usikkerhed om, hvem der har skrevet opgaven.
- Vanskeligheder ved at dokumentere AI-snyd.
- Upålidelig karaktergivning.
- Feedback, som eleven ikke kan bruge.
- Meningsløst eller spildt rettearbejde.
- Problemer med større hjemmeopgaver som SRP, SSO og DHO.
-
Her samles de relationelle og arbejdsmæssige konsekvenser.
- Mistillid mellem lærer og elev.
- Læreren som politi eller detektiv.
- Ærlige elever bliver også mistænkeliggjort.
- Konflikter om AI-brug.
- Tab af arbejdsglæde og professionel mening.
- Ekstra kontrolarbejde og arbejdsbelastning.
- Overvejelser om at forlade lærerjobbet.
-
Kategorien dækker lærernes praktiske måde at håndtere den nye virkelighed på.
- Mere papir, blyant og håndskrift.
- Computerfri undervisning.
- Flere opgaver og prøver på skolen.
- Mere mundtlighed og faglig samtale.
- Skriveværksteder i undervisningstiden.
- Fysiske bøger, kompendier og whiteboards.
- Nye kombinationer af hjemmeopgaver og kontrollerede tests.
-
Denne kategori samler både potentialet for at bruge AI i gymnasiet og forudsætningerne for at udnytte dem konstruktivt.
- AI som sparringspartner eller “ekstralærer”.
- Idéudvikling, struktur og feedback.
- Forklaring af vanskeligt stof.
- Sproglig og grammatisk støtte
- Hjælp til blandt andet ordblinde elever.
- Behov for kildekritik og faktatjek.
- Risiko for fejl og hallucinationer.
- Behov for faglig viden for at kunne vurdere svarene.
-
Her samles lærernes beskrivelser af, at AI påvirker eleverne forskelligt:
- Fagligt stærke elever kan blive dygtigere.
- Svagere eller mindre motiverede elever kan blive mere afhængige.
- God AI-brug kræver ofte viden, som de svageste elever mangler.
- Elever fra ressourcesvage hjem risikerer at tabe yderligere terræn.
- AI kan omvendt være en særlig støtte for eksempelvis ordblinde elever.
-
Den sidste kategori samler de overordnede og strukturelle spørgsmål.
Behov for klare nationale retningslinjer.
Nye prøve- og eksamensformer.
AI-fri prøver eller åben integration af AI.
Mundtligt forsvar af skriftlige opgaver.
Ansvarsfordeling mellem lærer, skole og ministerium.
Gymnasiets dannelsesopgave.
Selvstændighed, myndighed og uddannelsernes integritet.
Etiske, demokratiske, samfundsmæssige og klimamæssige perspektiver.
Nationale retningslinjer
Godt halvdelen af lærerne arbejder på skoler, der har nedskrevne retningslinjer for elevernes brug af AI-værktøjer, viser undersøgelsen. 14 procent svarer, at retningslinjerne er under udarbejdelse. 20 procent af lærerne svarer, at skolen ikke har retningslinjer, og 13 procent af lærerne ved ikke, om der er retningslinjer på deres skole.
79 procent af lærerne mener, at der politisk bør indføres nationale retningslinjer for gymnasieelevernes brug af AI i forhold til lektielæsning, undervisning og skriftlige opgaver.
Konsekvenser for lærerne
AI’s indtog på gymnasiet påvirker som bekendt ikke kun elevernes læring, men også lærernes arbejdsliv.
Mange lærere oplever, at AI får meningen i lærergerningen til at forsvinde, at AI har skadet deres relation til eleverne, og at AI har gjort dele af arbejdet vanskeligere, viser undersøgelsen.
Konsekvenserne er så store, at 28 procent af gymnasielærerne svarer, at de overvejer at droppe lærergerningen på grund af AI.
Lærernes brug af AI
70 procent af gymnasielærerne bruger kunstig intelligens i deres arbejde, viser undersøgelsen, hvor lærerne har haft mulighed for at angive flere svar på, hvordan de bruger AI. Flertallet af dem – 87 procent – bruger AI i forberedelsen, 47 procent som et værktøj i undervisningen, 21 procent til administrative opgaver, 11 procent til andet og 9 procent til bedømmelse af skriftlige opgaver.
Hvor flertallet af skoler enten har eller er på vej til at få retningslinjer for elevernes brug af AI, så ser det anderledes ud, når det gælder lærernes brug. Kun 14 procent af lærerne svarer, at deres gymnasium enten har eller er i gang med at udarbejde retningslinjer for lærernes brug af AI.
Mange lærere oplever ikke, at der er en fælles forståelse på skolen af, hvordan lærerne må og bør bruge AI.
Vi får en generation af unge mennesker, der ikke tør tænke selv.
Retningslinjer for lærerne
Flertallet af lærerne – 60 procent – svarer nej til, at de savner fælles nedskrevne regler på deres skole. 25 procent svarer ja, og resten har svaret ved ikke.
Gymnasielærerne er mere delte i spørgsmålet, om der politisk bør indføres nationale retningslinjer for deres brug af AI i forhold til forberedelse, undervisning og bedømmelse af skriftlige opgaver. 43 procent svarer nej, 37 procent svarer ja, 20 procent ved ikke.
Sådan har vi gjort
Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. juni til 3. august 2026.
Gymnasieskolen har sendt spørgeskemaet ud til 3.000 gymnasielærere.
De udgør et repræsentativt udsnit af medlemmerne i GL – Gymnasielærerne.
647 lærere har deltaget. Det svarer til 22 procent.
Relaterede artikler
-
AI-forsøg: ”Vi gik fra en diskussion om snyd til en diskussion om læring”
-
“Det er blevet lettere at genkende elevens autentiske stemme”
-
”Skal vi tvinge elever til at bruge AI?”
-
Analog undervisning skal begrænse AI – men udfordrer ordblinde elever
-
Anja lader AI rette elevernes opgaver – det vil Jan ikke
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode