”Skal vi tvinge elever til at bruge AI?”

Det mest overraskende var, at en gruppe elever meldte helt fra og slet ikke ville bruge kunstig intelligens (AI).

Faktisk en meget positiv overraskelse, men også en vigtig lektie, lyder det fra Morten Winther Bülow, lærer på Aarhus Katedralskole.

For det er også et valg, gymnasielærere skal tage, når de kaster sig ud i at bruge AI-værktøjer i undervisningen:

”Skal vi tvinge eleverne til at bruge AI,” spørger han.

På Aarhus Katedralskole deltog fire A-niveau samfundsfagsklasser sidste skoleår i udviklingsprojektet Synopsis med generativ kunstig intelligens i samfundsfag A på stx.

Det er et af fire forsøgs- og udviklingsprojekter om kunstig intelligens i undervisningen på de gymnasiale uddannelser, som Børne- og Undervisningsministeriet har sat i gang. Det specifikke projekt undersøger, hvordan eleverne kan lære at bruge AI kritisk og reflekteret, når de arbejder med synopser.

Morten Winther Bülow

• Underviser i samfundsfag, innovation og naturgeografi på Aarhus Katedralskole.
• Er derudover ekstern lektor på Syddansk Universitet (SDU) på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab.

 

På Aarhus Katedralskole deltog to 1.g.-klasser og to 2.g-klasser, og i Morten Winther Bülows 2.g-klasse blev de syv elever, der sagde nej tak til at bruge AI, ikke tvunget.

”Det var nogle af de allerdygtigste elever, der sagde nej – af etiske, politiske, miljømæssige og faglige årsager, og det er meget reelt,” siger Morten Winther Bülow.

AI som dialogisk værktøj
Klassens øvrige 23 elever kom til gengæld igennem et forløb i forbindelse med deres studieretningsopgaven (SRO) i engelsk og samfundsfag. Alle elever i klassen havde det overordnede emne: Ideologisk og affektiv polarisering i USA. Og AI blev brugt til at lave en synopsis – et talepapir som oplæg til den mundtlige faglige prøve.

”Jeg er særlig optaget af, hvordan man kan bruge AI som et dialogisk værktøj, om AI kan styrke den faglige mundtlighed, åbne et dialogisk rum – og udvide det faglige rum,” siger Morten Winther Bülow.

Derfor lod han først eleverne tale sammen om alt det, de vidste om det specifikke emne, de skulle skrive problemformulering om. Samtalen foregik uden AI, men blev optaget. Optagelsen blev derefter lagt ind i en chatbot, der producerede et grafisk overblik, så det blev tydeligt for eleverne, hvad de vidste – og hvad de ikke vidste. På den måde fik eleverne en fælles forståelse for, hvor de manglede viden.

Som næste step i brugen af AI lod han eleverne i grupper af tre personer bruge en chatbot til at komme med 10 forskellige forslag til problemformuleringer.

”Chatbotten var med til at udvide med andre perspektiver, og den kom med nogle tanker og ideer, som eleverne ikke kunne have tænkt selv – for eksempel lavede jeg en chatbot, der argumenterede som en MAGA-vælger, så det perspektiv også blev repræsenteret,” fortæller Morten Winther Bülow.

Bedst for midtergruppen
Som det sidste step skulle eleverne øve deres eksamensfremlæggelse på en kritisk samtalebot, som Morten Winther Bülow havde lavet.

Han havde forventet, at de fagligt svage og usikre ville blive hjulpet ved en tydelig stilladsering, der tilbød dem flere muligheder, og at det ville give eleverne en tryghed at kunne øve deres fremlæggelse til en maskine.

”Mange elever er bange for at fremlægge i plenum, og jeg havde et håb om, at AI kunne være både motivationsfremmende, kurere de tavse nede bagved og skabe en tryghed ved at diskutere med en maskine – i stedet for i plenum,” siger Morten Winther Bülow.

I stedet stod han med en oplevelse af, at det især var midtergruppen, der profiterede af brugen af AI.

”De dygtigere var mere henholdende, og nogle af dem ville slet ikke bruge AI. De svage elever forblev svage,” konstaterer han.

Rasmus Tranegaard Andersen

• Underviser i samfundsfag og idræt på Aarhus Katedralskole.
• Formand for FALS – Foreningen af lærere i samfundsfag.

Fagligt støttehjul
Kollegaen Rasmus Tranegaard Andersen kørte udviklingsprojektet i årsprøven i samfundsfag i 1.g. Her var temaet Dansk politik i opbrud og perspektivet i at bruge Copilot.

Han havde uploadet en skabelon til, hvordan en synopsis skal være, samt en del af lærerplanen, og ud fra det kunne Copilot være i dialog med eleverne om deres eget produkt, og om det levede op til formelle såvel som faglige input.

Efterfølgende skulle eleverne bruge Copilot som en samtalepartner, hvor eleverne oprettede en kritisk agent, der skulle agere rådgiver for synopsis.

Eleverne læste deres oplæg op for chatbotten, som så spurgte kritisk ind til blandt andet fagbegreber.

”Det fungerede OK. De dygtige elever var dygtige til at bruge Copilot, de mere fagligt udfordrede var også udfordrede her, så vores forhåbning om, at AI kan fungere som fagligt støttehjul, så vi kan demokratisere undervisningen, holdt ikke stik,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

For Rasmus Tranegaard Andersen var noget af det positive hele den afmystificering, det gav, at tage AI ind i klasserummet i en faciliteret proces.

”Som lærer vil jeg vildt gerne være med til at skabe ro hos eleverne – og det gør man ikke, hvis der hele tiden skal være fokus på snyd. Så ved at arbejde konstruktivt med AI fik vi brændt nogle myter af og genskabt de sociale relationer mellem elev-lærer og elev-elev,” siger han.

Brug for udviklingsmiljøer
Helt overordnet mener både Rasmus Tranegaard Andersen og Morten Winther Bülow, at skolens erfaringer fra udviklingsprojektet kan bidrage til, hvordan AI kan bruges som et didaktisk værktøj i hverdagen.

”Vi skal udvide vores palet af didaktiske værktøjer med AI ved at bruge det dialogisk og få en faglig bevidsthed om, hvornår AI kan bruges, og hvornår det ikke kan bruges. Og vores projekt viser, at vi godt kan holde det faglige niveau og have det faglige i fokus, selvom vi bruger AI,” siger Morten Winther Bülow.

For ham er ønskescenariet, at man på lærerside dels får adgang til nogle AI-redskaber, men også, at der bliver skabt nogle udviklingsmiljøer, hvor der er tid til at udvikle fagmiljøer med AI.

”Ligesom da computerne kom ind i undervisningen, der lavede vi også masser af eksperimenter,” siger han.

Rasmus Tranegaard Andersen er enig:
”Det vil gavne eleverne, hvis vi tager kritisk stilling til, hvordan vi bruger AI hensigtsmæssigt i gymnasieskolen, og som fagets repræsentant mener jeg, det vil være at lukke øjnene og lade vores elever gå blinde ud i verden, hvis vi ikke gør det.”