Ny eksamensform med AI giver højere karakterer

Sidste sommer havde udvalgte elever og lærere på hhx mulighed for at prøve kræfter med en ny prøve i afsætning A, hvor eleverne måtte bruge generativ AI (GAI).

Prøveforsøget får så positiv evaluering, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har besluttet at forlænge forsøgsperioden. Det betyder, at alle 2.års hhx-klasser kan tilmeldes prøven, der afvikles i 2027.

Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler kom som bekendt med sine anbefalinger til håndtering af GAI i april 2024, som også indeholdt en anbefaling om udviklingen af nye prøver. Med afsæt i ekspertgruppens anbefalinger har STUK udarbejdet tre nye prøveformer til henholdsvis afsætning A på hhx, matematik F på eud og matematik G på avu.

Ambitionen med forsøgsprøven er at udarbejde mere hensigtsmæssige prøveformer, der både fremmer mestring og faglighed inden for de enkelte fags faglige mål og kernestof, men som også afhjælper snyd med digitale hjælpemidler.

Bedre end den ordinære prøve
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har evalueret forsøgsprøverne i en rapport, der netop er udkommet. Forsøgsprøven i afsætning A på hhx er undersøgt via spørgeskemaer til underviserne på de ti deltagende skoler, kvalitative interview med fire lærere og spørgeskemaer til eleverne på skolerne.

På baggrund af undervisernes tilbagemeldinger er VIVE’s overordnede vurdering af forsøgsprøven i afsætning positiv, ”da prøven fungerer godt sammen med undervisningen i afsætning, de faglige mål og bedømmelsen”.

Lærerne vurderer blandt andet, at forsøgsprøven gør det muligt at vurdere elevernes faglige kompetencer bedre end under den ordinære, og at eleverne er engagerede og lærer mere om afsætning.

Interessante resultater
Hos Driftsøkonomisk Forening er man også meget positiv. Foreningen er interesseorganisation for lærere, der underviser i driftsøkonomiske fag som for eksempel afsætning, virksomhedsøkonomi og markedskommunikation ved handelsgymnasiet (hhx), erhvervsskoler (eux) og akademierne (AE).

”Vi synes alt i alt, at det er et spændende forsøg med nogle relevante og interessante resultater. Det virker til at være en god måde at arbejde på, fordi det giver mening i forhold til undervisningen og hverdagen,” siger formanden for Driftsøkonomisk forening, Lene Bisgaard Larsen.

Lene Bisgaard Larsen

Formand
Driftsøkonomisk forening

Foreningen mener, som mange gymnasielærere, at det er på tide, at der bliver skabt nogle eksamensformer, der tager højde for kunstig intelligens.

”Vi er nødt til at gøre noget, for vi oplever problemer dagligt med de skriftlige opgaver. Det er meget tydeligt, hvor meget eleverne bruger AI,” siger Lene Bisgaard Larsen og fortsætter:

”Det gode ved denne eksamensform med AI er også, at den allerede bruges på universiteterne. Det er altså noget, som eleverne vil møde senere hen i deres studier. Derfor giver det giver rigtig fin mening, at vi også har eksamensformen i gymnasiet,” siger hun.

Gode justeringer
Lene Bisgaard Larsen mener dog, at det er godt, at STUK nu ændrer eksamensforsøget, så opgaven stilles centralt. I det tidligere forsøg var eksamenscasen lokalt stillet for de enkelte hold, men i det kommende forsøg justeres rammerne, så casen, som eksamensprojekterne udarbejdes med udgangspunkt i, udarbejdes af en opgavekommission, der nedsættes af STUK.

”Dermed kommer der en ensartethed i opgaven på tværs af landet, ligesom det giver en forudsigelighed for eleverne. Hvis opgaven er lokalt stillet, kan opgaverne være meget forskellige, og det kan være svært for censor at lægge de samme bedømmelseskrav ned over,” siger Lene Bisgaard Larsen.

Hun peger desuden på, at hvis prøveformen bliver permanent skal man være opmærksom på den udfordring, at der kun gives én samlet karakter til eksamen, hvorimod eleverne får både en skriftlig og en mundtlig standpunktskarakter i afsætning.

Det nye prøveforsøg lægger op til, at eleverne kan gå til den mundtlige eksamen individuelt eller i gruppe. I det tidligere forsøg var der kun mulighed for gruppeprøver.

”Det er godt, at der er mulighed for, at eleverne kan vælge, om de vil det ene eller andet, for eleverne har jo i forvejen flere gruppeeksamener,” pointerer Lene Bisgaard Larsen.

Højere karakterer
Karaktergennemsnittet er minimum 1 karakterpoint højere ved forsøgsprøven end ved de ordinære skriftlige og mundtlige prøver i faget i 2023 og 2024 på de samme institutioner. VIVE skriver, at flere forhold kan ligge bag det højere karaktergennemsnit, men at det imidlertid ikke er forhold, som de har mulighed for at undersøge nærmere med eksisterende datagrundlag.

Lene Bisgaard Larsen synes også, at det er svært at give bud på årsager til det højere karaktergennemsnit, men hæfter sig ved, at lærerne mener, at forsøgsprøven er bedre end den ordinære prøve til at afprøve elevernes læring i faget.

“Normalt er afsætning ikke et fag, hvor eleverne får de højeste karakterer. Vi har måske haft nogle udfordringer med at få lagt niveauet på samme måde, som man har i andre fag. Men denne eksamensform kunne måske bidrage til, at vi kan blive bedre til at sætte og bedømme niveauet for den enkelte elev,” siger hun.

Hvis det besluttes, at prøven skal fortsætte, bør man dog være opmærksom på, at det vil resultere i flere eksamensaktiviteter for en særlig gruppe lærere, påpeger Lene Bisgaard Larsen.

“Med den nuværende eksamensform er det ikke alle elever, der skal op i mundtlig prøve i afsætning. Men det vil det være med den nye prøveform, og det vil give en øget eksamensbelastning for lærere, der underviser i afsætning. Og det er jo en lærergruppe, som i forvejen har mange eksamener blandt andet på grund af 2/3 studieområdeprojekterne (SOP) også skrives i faget,” siger Lene Bisgaard Larsen.