Lærere udpeget til at rådgive om epx: “Vi forventer reel indflydelse”

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nu sat navn på de 13 undervisere i det lærerpanel, der skal bidrage til udviklingen af den kommende epx-uddannelse. Fem af lærerne er gymnasielærere, der underviser på hf, stx, eud og eux.

En af dem er Manisha de Montgomery Nørgård, der er lærer og tillidsrepræsentant på Frederiksberg HF. Hun kalder opgaven for ”megaspændende”.

”Det er så vigtigt, at vi får skabt en uddannelse, der kommer til at fungere og gør noget godt både for de unge og for samfundet. Det er en stor opgave, og derfor er jeg også meget ydmyg over for den,” siger hun.

Nicolai Mourier Fernández, der er lærer og tillidsrepræsentant på HF og VUC Nord i Aalborg, bliver også en del af panelet. Han er stolt over at være udpeget og spændt på arbejdet.

”Det er svært at få reformer til at fungere – især helt nye skoleformer. Vi kan lære af historien, at det er implementeringen og den praktiske udførelse, der tit er problemet, og derfor skal lærerne selvfølgelig inddrages,” siger han og nævner nogle af de udfordringer, han ser i epx-uddannelsen:

”Der skal være en tæt kobling mellem teori og praksis, man skal have et blandet lærerkollegie til at fungere, og man kommer til at stå med en ekstremt bred elevgruppe. Det er en kompliceret opgave.”

Lærerpanelet skal hjælpe epx-ekspertgruppen med at udvikle indholdet på den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse.

Panelet er udpeget på baggrund af indstillinger fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Uddannelsesforbundet og Danmarks Lærerforening (DLF).

Vil have indflydelse
Lærerpanelet skal mødes mindst tre gange, inden ekspertgruppen afleverer sine anbefalinger senest den 1. december i år. Første møde er i midten af juni.

Men hvilken status, panelet præcist får, er endnu uvist. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet skal ekspertgruppen selv være med til at definere nærmere, hvordan lærerpanelet ”bedst kan understøtte deres arbejde”.

Manisha de Montgomery Nørgård og Nicolai Mourier Fernández forventer, at lærerpanelet bliver inddraget undervejs i processen og får reel indflydelse. De vil gerne bidrage med viden og konkrete erfaringer fra deres undervisningspraksis og ’trykteste’ ekspertgruppens idéer.

”Vi må forlange at få reel indflydelse. Vi skal ikke bare være et gummistempel. Det vil jeg ikke være med til. Vi har mange erfaringer, som jeg mener, at ekspertgruppen mangler,” siger Nicolai Mourier Fernández.

Manisha de Montgomery Nørgård er enig.

”Man kan tænke mange gode tanker i et mødelokale. Noget andet er at realisere dem ude i virkeligheden. Derfor er det vigtigt at inddrage mange forskellige stemmer og perspektiver,” siger hun.

Ekspertgruppen har til opgave at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan teoretisk viden og praktiske færdigheder kan anvendes sammen i undervisningen på epx og hvilke fag, faglinjer og prøveformer, der skal være på uddannelsen.

Ekspertgruppen har fået hård kritik, blandt andre fra GL’s formand, fordi en sosu-underviser, er den eneste lærer i gruppen.

Læs: Tesfayes epx-ekspertgruppe fik kritik – nu nedsætter han et lærepanel

Vant til bred elevgruppe
De to lærere mener begge, at der er flere erfaringer fra hf-uddannelsen, der bør inddrages i arbejdet med epx.

Et af de områder, hvor landets hf-lærere har stærke kompetencer er, når det handler om at favne en meget bred elevgruppe, påpeger de. Det bliver også vigtigt på epx.

”Vi har gode erfaringer med at løfte mange forskellige elevtyper med blandede faglige forudsætninger op på et gymnasialt niveau. Det kræver nogle særlige tilrettelæggelsesformer og samarbejder,” siger Nicolai Mourier Fernandez, der underviser i biologi og kemi.

På hf arbejder man i dag også meget med den ’skole-bagage’, eleverne kommer med. Det bliver også nødvendigt på epx, mener Manisha de Montgomery Nørgård.

”Elever, der synes, at det har været svært at gå i skole, skal have en succesoplevelse fra start af. De skal opleve, at det nytter, og at de magter det. Det er noget af det, jeg synes, hf virkelig er god til.”

Hun tror, at det er vigtigt at tænke en høj grad af didaktisk fleksibilitet ind, når man designer epx-uddannelsen.

Med et karakterkrav på 2 vil spredningen i elevgruppen på epx blive endnu større end på det toårige hf i dag.

”Er det muligt at ramme en så forskelligartet gruppe? Det er jeg bekymret for,” siger Manisha de Montgomery Nørgård.

Tag ved lære af eux
Nicolai Mourier Fernandez underviser ikke kun på hf, men også på eud og eux. HF og VUC Nord samarbejder nemlig med Sosu Nord, der holder til på naboskolen.

Der er også erfaringer fra eux, man skal huske i arbejdet med epx, påpeger han. Eux kobler det praksisrettede med fag på gymnasialt niveau, og det er netop det, epx-uddannelsen skal.

Epx er som udgangspunkt toårig, men med mulighed for at tage et år mere. Vil man have en lang videregående uddannelse, skal der yderligere en udvidet fagpakke oveni.

”Der er nogle spor fra eux, der skræmmer. Der er virkelig mange ting på eux, man bør tage ved lære af,” siger Nicolai Mourier Fernandez.

På eux har der i flere år blandt andet været kritik af strukturen fra både elever og lærere. Det er blandt andet vanskeligt at indfri målene i eux-uddannelsens fag på gymnasialt niveau. Udfordringen er, at der er for få timer til fagene, og at fag afsluttet på gymnasiale A- og B-niveauer undervejs kan læses efter eud-bekendtgørelser på fagets C-niveau.

Nicolai Mourier Fernandez anbefaler, at man har fokus på sammenhængen i epx-uddannelsen fra start af.

”På eux har rammer, bekendtgørelser og undervisningsbeskrivelser ikke været i orden i forhold til at få tænkt erhvervsuddannelsen sammen med gymnasieuddannelsen. Så de to ting har kørt parallelt, og det er først nu, at vi nogle steder begynder at lykkes med det,” siger han.

Fagpakker med benspænd
Skal epx lykkes med at være professionsrettet, sådan som den politiske ambition lyder, kan det også være en god idé at kigge nærmere på de erfaringer, det toårige hf har gjort sig med professionsrettede fagpakker.

En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har netop vist, at hf ikke har formået at løfte opgaven med den praksisrettede undervisning tilstrækkeligt. Skal det lykkes for epx, kræver det først og fremmest, at det afspejles i lovgivning, læreplaner og prøveformer, konkluderer EVA.

Læs: Hf kæmper med professionsrettet undervisning – ny rapport viser vejen for epx

Manisha de Montgomery Nørgård mener, at man i det hele taget skal være opmærksom, når fag skal spille sammen.

”På hf har vi jo også KS og NF. Der vil altid være organisatoriske og logistiske ting og benspænd, der skal gennemtænkes, når man laver konstruktioner, hvor fagene er bundet op på hinanden.”

Hun vil også holde øje med, at almendannelse bliver en del af fagligheden på den nye uddannelse, og at indholdet af fagene på de forskellige niveauer bliver det rigtige.

”Vi må ikke tænke niveauerne som uafhængige dele. Skal man kunne løfte et fag fra C-niveau til B- og A-niveau, er der ting, der skal introduceres allerede på C-niveauet, og derfor er underviserne nødt til at have en fælles faglighed,” siger Manisha de Montgomery Nørgård.