Blå partier: Det vil vi ændre i epx og gymnasiet

Dansk Folkeparti står alene i den blå opposition om at forsvare reformen af ungdomsuddannelser, der blev vedtaget i februar 2025.

Flere partier uden for aftalen deler analysen bag reformen. De er enige i, at for mange unge i dag vælger gymnasiet, og at erhvervsuddannelserne skal styrkes. Men de er uenige i, hvordan det skal ske.

Det mest gennemgående kritikpunkt blandt de borgerlige partier er beslutningen om at afskaffe 10. klasse og hf.

Hos Liberal Alliance var det en hovedårsag til, at partiet ikke gik med i aftalen.

“Vi har en god tradition for at lave forsøg, når man laver store reformer. Vi var bekymrede for, at man nedlægger velfungerende uddannelser som hf og 10. klasse for at starte noget, vi ikke ved, om det bliver en succes,” siger undervisningsordfører Helena Artmann Andresen.

Hun peger på, at 10. klasse i dag giver nogle unge et nødvendigt pusterum.

“Mange har brug for et år efter folkeskolen, hvor de kan hæve deres karaktergennemsnit eller finde ud af, hvad de vil. Den mulighed mister man.”

Helena Artmann Andresen

Børne- og undervisningsordfører, Liberal Alliance

Hos Det Konservative Folkeparti er kritikken den samme.

“For os var det helt centrale nedlæggelsen af 10. klasse og hf. Mange unge har brug for et modningsår, hvor de både kan udvikle sig fagligt og socialt,” siger undervisningsordfører Lise Bertelsen.

Også Borgernes Parti peger på, at reformen fjerner en vigtig mulighed for nogle elever.

“Det virker kontraproduktivt, at man både hæver karakterkravet til gymnasiet og samtidig halshugger det år, hvor nogle elever har haft mulighed for at løfte sig,” siger folketingskandidat Viviane Ellasofie Karlsen, der til dagligt er underviser på Niels Brock.

Flere af partierne mener samtidig, at hf kunne have været udviklet i stedet for nedlagt.

“Man kunne have gjort hf mere erhvervsrettet i stedet for at lukke den,” siger Helena Artmann Andresen.

Uenighed om epx
Der er også forskellige holdninger til selve epx-uddannelsen.

Hos Dansk Folkeparti bakker man op om den nye uddannelse.

“Vi holder fast i aftalen. Epx kan hjælpe nogle af de unge, som ellers oplever nederlag i uddannelsessystemet,” siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen.

Alex Ahrendtsen

Uddannelses- og undervisningsordfører, Dansk Folkeparti

Han mener, at for mange unge i dag ender på gymnasiet uden at trives.

“Der kommer alt for mange unge ind på stx, som får nederlag, fordi de ikke kan følge med. De kan få en anden mulighed med den her reform.”

Hos Liberal Alliance er man mere skeptisk.

“Hele analysen bag epx deler vi. Men vi er ikke sikre på, at det er den rigtige løsning,” siger Helena Artmann Andresen.

Hun sætter spørgsmålstegn ved selve konstruktionen.

“Jeg synes, præmissen er lidt forkert, hvis man tror, at man skal skrive ‘gymnasium’ på døren for at lave en god ungdomsuddannelse.”

Sammen med Konservative og Danmarksdemokraterne forlod de forhandlingerne med kritik af afskaffelsen af 10. klasse og bekymring for, at man ikke forandrede hf i stedet for at nedlægge det.

Også Borgernes Parti er kritiske over afskaffelsen af 10. klasse.

“Det virker kontraproduktivt, at man både hæver karakterkravet til gymnasiet og samtidig halshugger det år, som for nogen har været en ekstra chance,” siger folketingskandidat Viviane Ellasofie Karlsen, der dog bakker op om epx.

Viviane Ellasofie Karlsen

Folketingskandidat, Borgernes Parti

“Alt for mange er blevet tvunget til at synes, at studenterhuen er den eneste form for prestige. Der bliver det her et andet tilbud,” siger Viviane Ellasofie Karlsen.,

Vil hæve adgangskravet
På ét punkt er der til gengæld bredere enighed blandt de borgerlige partier.

Flere ønsker højere adgangskrav til gymnasiet end det allerede aftalte niveau på 6.

Hos Liberal Alliance er ambitionen et gennemsnit på 7.

“Vi skal passe på det faglige niveau på gymnasierne. Det er svært at undervise, hvis en stor gruppe ikke kan følge med,” siger Helena Artmann Andresen.

Samme linje findes hos Dansk Folkeparti.

“Hvis jeg kunne bestemme, skulle adgangskravet være et syvtal,” siger Alex Ahrendtsen.

Også Borgernes Parti bakker op om et højere adgangskrav.

“Det tjener ikke noget formål, at man får for mange ind på en gymnasial uddannelse, som ikke har den boglige trang,” siger Viviane Ellasofie Karlsen.

Hos Konservative støtter man det nuværende krav på 6, men understreger, at 10. klasse bør bevares som en alternativ vej ind.

Færre indgange og opgør med grundforløbet
Ud over adgangskrav peger flere partier på behov for ændringer i selve gymnasiet.

Lise Bertelsen

Uddannelses- og undervisningsordører, Konservative

Særligt grundforløbet møder kritik.

“Vi vil gerne have fjernet grundforløbet,” siger Helena Artmann Andresen.

Hun peger på, at klasseskiftet efter tre måneder kan skabe både faglige og sociale problemer.

Den vurdering deles af Borgernes Parti.

“Eleverne når at lære nogle mennesker at kende, og så starter det hele forfra efter tre måneder,” siger Viviane Ellasofie Karlsen.

Hos Dansk Folkeparti er fokus i højere grad på de mange studieretninger.

“Der er blevet alt for mange valgmuligheder. Vi kommer nok til at skære ned på antallet af indgange,” siger Alex Ahrendtsen.

Han peger samtidig på, at nogle fag fylder for meget.

“Samfundsfag er ekstremt populært, men det er ikke specielt anvendeligt. Vi har brug for, at flere vælger sprog og naturvidenskab.”

Også hos Konservative er der opbakning til færre indgange og en mere overskuelig struktur.