Før epx-forhandlinger står sektor samlet om ét krav

Hvor højt skal det faglige niveau være på epx? Hvilke fag skal være obligatoriske? Og hvilke linjer skal eleverne kunne vælge imellem?

De spørgsmål skal politikerne snart finde svarene på. I løbet af efteråret går forhandlingerne om det konkrete indhold på epx i gang, og undervisningsminister Magnus Heunicke (S) forventer, at en politisk aftale er på plads inden udgangen af året.

Et af de centrale spørgsmål har sektoren et klart svar på: Dansk og engelsk skal være obligatoriske fag på B-niveau, sådan som ekspertgruppen har anbefalet.

Når man har vedtaget, at epx skal være en gymnasial uddannelse, skal det kunne ses på det faglige niveau, lyder det fra fem fremtrædende organisationer i sektoren, som Gymnasieskolen har talt med.

Både Gymnasielærerne, Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske HF og VUC samt Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) opfordrer derfor politikerne til at lægge sig op ad ekspertgruppens anbefalinger.

”Min frygt er, at man laver en uddannelse, der i praksis er en forlængelse af grundskolen, og lader, som om det er en gymnasial uddannelse,” siger Anders Frikke, der er forperson for Gymnasielærerne.

Det faglige niveau skal ifølge ham også kunne ses i elevernes muligheder efter epx. Uddannelsen skal derfor give adgang til præcis de samme uddannelser, som hf gør i dag, mener han.

”Vi må så leve med, at det tager tre år på epx mod de to år på hf i dag,” siger Anders Frikke.

Også Allan Kortnum, der er forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, støtter ekspertgruppens forslag, som han kalder et ”balanceret bud”. Han advarer om, at ”hele korthuset risikerer at vælte”, hvis man sænker niveauet. 

Fra eleverne er der også støtte til dansk og engelsk på B-niveau. Det er ikke nok at kalde epx en gymnasial uddannelse, hvis indholdet ikke følger med, siger Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

”Man kan ikke bare kalde noget et gymnasium og tro, at det på magisk vis bliver det. Der skal både fag på gymnasiale niveauer, gymnasielærere og en høj didaktisk kvalitet ind i uddannelsen.”

Kan blive et stridspunkt
Aftalen om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse blev indgået mellem den tidligere regering – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – samt SF og DF i februar 2025.

I den politiske aftaletekst om epx står der, at alle elever i 1.g skal have dansk, matematik og engelsk på C-niveau som minimum.

Epx-ekspertgruppen afleverede sine anbefalinger i december 2025, og siden har man i sektoren ventet på, at de politiske forhandlinger skulle gå i gang. Det er nu partierne bag aftalen, der skal forhandle fag, niveauer og struktur endeligt på plads. Radikale Venstre deltager også i forhandlingerne som medlem af den nye regering.

Udmeldinger fra flere partier tyder på, at netop niveauet i de obligatoriske fag kan blive et af de store stridspunkter ved forhandlingsbordet.

Læs: Snart skal politikerne blive enige om epx: Her er der knaster

Forperson for Danske Gymnasier Maja Bødtcher-Hansen kalder det ”risikabelt”, hvis politikerne dropper B-niveauerne. 

”Så står vi med en stor gruppe elever, der efter to år ikke har kompetencerne til at komme ind på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole,” siger hun.

Hendes bekymring handler også om, hvor meget faglig progression der i så fald bliver skubbet over på det frivillige tredje år:

”Vi kan ikke lægge hele det boglige løft på det tredje år. Så bliver det utroligt kompakt og svært for eleverne.”

Anders Frikke peger på det samme problem:

”Hvis de obligatoriske fag afsluttes på C-niveau efter de første to år, så er der kun et år til det videre løft. Det bliver meget vanskeligt.”

Bred elevgruppe skal løftes
Diskussionen om niveauerne skal ses i lyset af, hvem epx skal være en uddannelse for. For der er lagt op til, at op mod 40 procent af Danmarks unge skal vælge den nye gymnasieuddannelse.

Forventningen er, at epx får en bred og sammensat elevgruppe. I Undervisningsministeriets beregninger består målgruppen blandt andet af unge, som i dag går på hf, eux og grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse, samt unge, der ikke vil opfylde det nye karakterkrav på 6 til de treårige gymnasier, der træder i kraft i 2030. Analyser fra Gymnasielærerne peger på, at drenge, unge med ikke-europæisk baggrund og unge med kortuddannede forældre vil fylde relativt meget.

I sektoren anerkender man, at engelsk og dansk på B-niveau kan blive en stor udfordring for en del af de kommende elever. Men både lærere og ledere tror på, at hovedparten kan løftes med undervisningsdifferentiering, særlige støttetilbud, turboforløb, tolærerordninger og efteruddannelse af lærerne.

For Maja Bødtcher-Hansen er de høje faglige ambitioner derfor uløseligt forbundet med spørgsmålet om ressourcer:

”Vi skal håndtere, at det er en differentieret målgruppe. Alle skal have undervisning, der er tilpasset deres niveau. Det skal der sættes ressourcer af til,” siger hun.

Anders Frikke peger helt konkret på behovet for screeninger i starten af 1.g og undervejs, så eleverne kan få den støtte, de har brug for. Han er ikke så bekymret for, at der på epx vil være en gruppe af elever, der er bogligt svagere end dem, hf optager i dag.

”Erfaringerne fra hf og VUC er gode. De viser, at vi med de rette rammer og ressourcer kan løfte langt de fleste.”

Men støtten handler ikke kun om at identificere faglige huller. Hos Danske HF og VUC understreger bestyrelsesmedlem Lena Søllingvraa Lindblad, at den brede elevgruppe også stiller nye krav til lærernes arbejdsform og forberedelse.

”Det bliver en anden måde at arbejde på for lærerne, og derfor skal de også have de nødvendige forberedelsesvilkår og kompetencer til at undervise en elevgruppe, som kan have brug for særlige strukturer og ekstra støtte. Vi kan godt løse opgaven, men rammerne skal være der,” siger hun.

Hun fremhæver samtidig, at epx bør føre hf’s erfaringer med at rumme sårbare elevgrupper videre. Det kræver, at støtten ikke kun foregår i den almindelige undervisning, men også kan bestå af særligt tilrettelagte forløb.

”Det er vigtigt, at eleverne fortsat kan få den støtte, de har brug for, og at man kan strukturere uddannelsen til at vare længere tid for sårbare grupper, samtidig med man for eksempel kan få tilknyttet en mentor til at strukturere sin hverdag,” siger Lena Søllingvraa Lindblad.

Omdiskuteret anbefaling
Spørgsmålet om, hvordan den brede elevgruppe bedst rummes, ligger også bag en af ekspertgruppens mere omdiskuterede anbefalinger.

Ekspertgruppen har foreslået, at elever efter ”grundig vejledning” skal kunne afslutte dansk og engelsk med en prøve på C-niveau i 2.g. Det kan for eksempel være en mulighed for elever, der vil videre på en erhvervsuddannelse.

Her hører enigheden i sektoren op. Hverken DGS, Gymnasielærerne eller Danske Gymnasier er tilhængere af modellen.

”Det er ikke den rigtige måde at tage hånd om de fagligt svage elever på,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Den samme reservation har eleverne. Oscar Tønsberg Hoffmann mener, at løsningen bør være mere støtte frem for lavere afsluttende krav:

”Det er en for let løsning bare at sige til de elever, der har svært ved fagene, at de må afslutte på et lavere niveau. Skolerne har en forpligtelse til at gribe eleverne og løfte dem fagligt.”

Både Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske HF og VUC lægger derimod større vægt på fleksibiliteten. Der vil være elever i målgruppen, som har brug for muligheden, siger Lena Søllingvraa Lindblad.

”Den fleksibilitet er afgørende for at rumme elevgruppen,” siger hun.

Sammenlignelige niveauer
Hos Gymnasielærerne, DGS og Danske Gymnasier betoner man vigtigheden af, at A-, B- og C-niveauerne på epx skal være sammenlignelige med de tilsvarende niveauer på stx, hhx og htx.

Niveauerne skal sikre, at eleverne rent faktisk kan gennemføre de professions- og erhvervsakademiuddannelser, som epx giver adgang til. Det er helt afgørende, at man ikke opfinder et ”discount-B-niveau”, advarer Maja Bødtcher-Hansen.

”Hvis et B-niveau på epx bliver lettere end på de øvrige gymnasieuddannelser, mister epx-huen sin værdi og anerkendelse,” siger hun.

Anders Frikke er enig. Det lavere adgangskrav til epx end til stx, hhx og htx vil nogle allerede tolke som et tegn på, at epx er mindre værd, påpeger han.

”Hvis de unge fra starten ser epx som en discount-uddannelse, er det meget svært at slippe af med det stempel igen,” siger han.

For Oscar Tønsberg Hoffmann hænger uddannelsens status tæt sammen med, om de enkelte fagniveauer bevarer deres værdi. Hvis man fra politisk hold udvander fagene og fagligheden, er det først og fremmest et tab for epx-eleverne, mener han.

”Matematik C på epx skal fagligt svare til matematik C på stx. Epx må ikke blive en lettere vej til de samme formelle niveauer, som eleverne på de øvrige gymnasiale uddannelser skal arbejde for.”

Ny tilgang til undervisning
Men samme niveau er ikke ensbetydende med samme undervisning. Tværtimod er organisationerne enige om, at epx skal finde en anden vej til de faglige mål end de eksisterende gymnasiale uddannelser.

”Det kræver et stort udviklingsarbejde. Der skal udvikles praksisfaglig undervisning, nye læreplaner og en helt særlig didaktik til epx. Derfor haster det også med, at politikerne får vedtaget indholdet,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Det er Allan Kortnum enig i. Hans vurdering er, at det er her, det bliver afgjort, om epx bliver en succes eller en fiasko.

”Fagene skal i høj grad foregå i værkstedet, i butikken eller ude i virkeligheden – eller i hvert fald i et miljø, der simulerer virkeligheden. Undervisningen skal have en helt anden tilgang, hvor man tager afsæt i det praktiske og får teorien ind den vej.”

For Allan Kortnum ændrer den tilgang samtidig, hvad der skal forstås ved et højt fagligt niveau. Han mener, at diskussionen for let tager udgangspunkt i kognitive færdigheder.

”Men vi kan også operere med meget høje praksisfaglige niveauer, som andre elevgrupper kan have svært ved. Derfor er vi nødt til at sondre mellem, hvilken type faglighed vi taler om. Hvis diskussionen kun handler om de kognitive niveauer, bliver den fattig, for det er ikke alene det, epx skal kunne.”

Lena Søllingvraa Lindblad fører pointen videre til læreplaner og eksamensformer. Hun afviser, at man devaluerer B-niveauet ved at gentænke, hvordan elevernes faglighed bliver vurderet.

”Vi skal arbejde med en bredere taksonomi, hvor eleverne ikke kun vurderes på det kognitive, men også på deres praksisfaglighed og de produkter, de skaber. Det kan for eksempel være projekter, portfolio og caseprodukter. Det bliver en anden faglighed, men også en bredere faglighed,” siger hun.

Netop fordi epx både skal rumme en ny elevgruppe, en ny faglighed og en ny måde at undervise på, kan uddannelsen ikke alene konstrueres ved et politisk forhandlingsbord, mener Oscar Tønsberg Hoffmann.

”Det er afgørende for, at epx kan blive en succes, at den bliver til i samarbejde med den sektor, der skal løfte opgaven. Politikerne skal lytte til eleverne, lærerne og lederne,” siger han.