Gymnasieverdenen advarer ny minister: “Der må snart komme svar”

Der står ikke meget direkte om gymnasierne i den nye regeringsgrundlag.

Det kan enten læses som et tegn på politisk ro om de reformer, der allerede er vedtaget. Eller som et tegn på, at ungdomsuddannelserne risikerer at blive glemt i en regeringsperiode, hvor folkeskolen fylder markant.

Sådan lyder reaktionerne fra tre centrale stemmer i gymnasiesektoren, efter at den nye S-SF-M-R-regering har præsenteret sit regeringsgrundlag, og Magnus Heunicke (S) er blevet udnævnt til undervisningsminister.

Maja Bødtcher-Hansen fra Danske Gymnasier hører til de første. Hun ser positivt på, at regeringsgrundlaget ikke lægger op til at åbne de store reformaftaler på ny.

“Vi tolker det som, at der er ro og opbakning til det arbejde, der allerede er sat i gang. Nu skal vi videre med at lande de store ambitioner,” siger Maja Bødtcher-Hansen, der også er rektor på Frederiksberg Gymnasium.

Maja Bødtcher-Hansen forventer blandt andet, at arbejdet med de treårige gymnasiale uddannelser fortsætter, som Mattias Tesfaye har lagt op til, og at der hurtigt bliver nedsat en ekspertgruppe.

Den læsning deler Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og direktør på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

“Mange gange kan man blive glad, når der ikke står for meget. Her står der grundlæggende, at den aftale, der er lavet, skal implementeres. Det, synes jeg, er en god ting,” siger han.

For ham er det afgørende, at epx ikke bliver behandlet som en isoleret uddannelsesreform, men som en del af en større omlægning af hele ungdomsuddannelseslandskabet.

“Det vigtige er, at man ser helheden. Epx, de treårige gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne skal hænge sammen,” siger Allan Kortnum.

GL savner rettesnore
Hos GL – Gymnasielærerne er forperson Anders Frikke mere forbeholden.

“Jeg er skuffet over, at vi næsten ikke fylder noget. Det er, som om der ikke rigtig er blevet plads til os,” siger han.

Han kan dog også godt se den mere positive læsning.

“Hvis jeg tager de positive briller på, kan man sige, at der ikke bliver kastet mere op i luften, end der allerede er. Så kan det være et signal om ro om det vedtagne og fokus på implementering,” siger Anders Frikke.

Men ifølge GL-forpersonen er problemet, at flere af de mest afgørende dele af reformarbejdet endnu ikke er afklaret.

“Hele indholdet i epx er ikke besluttet, og arbejdet med de treårige gymnasiale uddannelser er ikke for alvor sat i gang. Det, der kan få størst betydning for lærernes hverdag, står stadig åbent,” siger Anders Frikke.

Derfor savner han klarere politiske rettesnore.

”Vi behøver ikke nødvendigvis detaljerede læreplaner i regeringsgrundlaget, men jeg savner en tydeligere markering af, at epx skal være en stærk gymnasial uddannelse med brede adgangsmuligheder, og at gymnasier uden for de store byer skal tænkes ind i den kommende struktur.”

Bekymrede for tidspres
Både Anders Frikke og Allan Kortnum peger på tiden som en af de store risici for reformen.

Epx skal efter planen åbne for de første elever i 2030. Men der mangler stadig afklaringer om blandt andet fag, niveauer, formål, eksamensformer og læreplaner.

“Det er en kæmpe reform. Hvis politikerne ikke får sat fart på arbejdet, kan det blive svært at nå ordentligt i mål til 2030,” siger Anders Frikke.

Allan Kortnum er først og fremmest ikke bekymret for, om epx bliver udskudt. Hans bekymring går mere på, hvad tidspres kan gøre ved kvaliteten.

“Jeg er bekymret for, at man i tidspres laver epx til en kopi i stedet for en original,” siger han.

Ifølge ham må epx ikke blot blive en omskrivning af hf, eux eller erhvervsuddannelsernes grundforløb.

“Epx skal stå i sin egen ret. Man skal lade sig inspirere af det, der virker i dag, men man skal skabe en ny uddannelse — ikke en kopivare,” siger Allan Kortnum.

Også Maja Bødtcher-Hansen mener, at indholdet i epx bør ligge øverst på den nye ministers skrivebord.

“Vi står med et stort ubesvaret spørgsmål i forhold til, hvad det egentlig er for en uddannelse, vi skal have. Det må der snart komme svar på,” påpeger hun.

Erfaren minister vækker forventninger
Ved sin tiltrædelse i sidste uge udtalte Magnus Heunicke, at en del af arbejdet nu bliver at “udmønte og videreføre” det, den tidligere minister har sat i gang.

Maja Bødtcher-Hansen hæfter sig også ved, at opgaven bliver med fokus på implementering, og hun glæder sig derfor over, at posten går til en erfaren minister.

“Det er vigtigt for os, at det er en minister med en sikker hånd på rattet, som kan lande de store ambitioner for ungdomsuddannelserne. Jeg forventer, at han både vil lytte og inddrage, men også kan gennemføre vigtige beslutninger,” siger hun.

Allan Kortnum lægger vægt på det samme.

“De næste to-tre år bliver en stor implementeringsperiode. Derfor er det godt med en erfaren minister, der har prøvet lidt af hvert og kan køre en stor reform i mål,” siger han.

Anders Frikke glæder sig også over en minister med erfaring, men fortæller samtidig, at Magnus Heunicke er et overraskende valg for ham.

“Jeg har ikke set ham være aktiv i uddannelsespolitik. Men han er en meget erfaren og dreven politiker, og jeg er sikker på, at han nok skal sætte sig ind i området – det er jeg ikke så bekymret for,” siger han.

Hans bekymring handler derimod om, at gymnasieområdet vil blive glemt med det store fokus på folkeskolen i regeringsgrundlaget.

“Jeg er bange for, at folkeskolen kommer til at fylde det hele, og at gymnasierne ikke får det nødvendige politiske fokus. Mange af de problemer, man taler om i folkeskolen, siver også ned i gymnasierne, men det betyder ikke, at gymnasiernes problemer bare bliver løst der,” siger Anders Frikke.

AI kræver handling
Et punkt i regeringsgrundlaget, som alle tre hæfter sig ved, er løftet om en national strategi for kunstig intelligens (AI) i uddannelsessektoren.

Maja Bødtcher-Hansen kalder det “utrolig vigtigt”, at AI er kommet med.

“Vi har desperat brug for en handleplan på gymnasieområdet. Nogle løsninger skal findes nu og her, andre kan udvikles gennem forsøg og frem mod reformerne,” siger hun og peger på, at Danske Gymnasier i maj kom med en række forslag til blandt andet ændrede prøver og digital teknologiforståelse som fag.

Allan Kortnum er enig i, at AI både skal tænkes ind i både undervisning og prøveformer.

“Vi er nødt til at uddanne unge til den verden, de skal ud i, og ikke den verden, vi kommer fra. Derfor skal vi også turde udvikle prøveformer, hvor eleverne både kan bruge AI og reflektere over, hvordan de bruger det,” siger han.

Anders Frikke er også glad for, at AI er nævnt, men efterlyser også en tydeligere værdimæssig retning.

“Strategien skal sikre det umistelige i undervisningen: kritisk, myndig og selvstændig tænkning. AI kan godt være en del af digital dannelse, men eleverne skal også kunne tænke uden maskiner,” siger han.

Savner også sprog
Regeringen vil ifølge regeringsgrundladet også udarbejde en naturvidenskabsstrategi, der skal styrke kvaliteten i naturvidenskab i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Det bliver positivt modtaget.

Men både Allan Kortnum, Maja Bødtcher-Hansen og Anders Frikke peger på, at sprogfagene også er pressede.

“Det er positivt, at naturvidenskab bliver nævnt. Men jeg kunne godt savne en sprogstrategi på det gymnasiale område,” siger Allan Kortnum, mens Anders Frikke kalder sprogfagenes situation for ”en af de ting, regeringen ikke bør overse”.