Gymnasielærerne advarer politikere: ”Utryghed kan spænde ben for ny uddannelse”

Usikkerheden om reformerne på ungdomsuddannelsesområdet er i øjeblikket så stor, at den kan spænde ben for en god implementering af den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx.

Det mener formand for GL – Gymnasielærerne, Anders Frikke.

”Med de store reformer er alt kastet op i luften. Det giver utryghed blandt andet hos lærerne. Derfor vil jeg i denne valgkamp holde skarpt øje med, hvilke partier der prioriterer trygge og ordentlige rammer for lærerne,” siger han.

”Vi ved, at hvis så store reformer skal blive en succes, kræver det solide og forudsigelige rammer for dem, der skal udføre arbejdet med at implementere dem. Hvis ikke lærerne oplever en tryghed i forhold til institutionen og fremtiden, kommer de ikke til at lægge de store kræfter i, som det kræver,” vurderer GL’s formand.

Politikerne bør arbejde på løsninger, der forsikrer lærerne om, at de har et arbejde i fremtiden. Lærerne skal have ansættelsesmæssig sikkerhed i overgangsperioden frem mod 2030, hvor reformen implementeres, lyder det fra Gymnasielærerne.

Samtidig bør virksomhedsoverdragelse være udgangspunktet ved eventuelle fusioner eller fissioner af institutioner.

Epx må ikke blive en blindgyde 
Anders Frikke advarer om, at epx-uddannelsen kan få en svær start.

”Vi har ét skud i bøssen her. Den skal virke fra start. Hvis ikke lærerne har ordentlige rammer, og hvis ikke epx har det gymnasiale niveau, så kan de unge opfatte uddannelsen som en blindgyde. Og uddannelsen kan blive en maveplasker,” siger han.

Epx skal være en reel adgangsvej til professions- og erhvervsrettede uddannelser. Det forudsætter, ifølge Gymnasielærerne, at de faglige niveauer mindst følger ekspertgruppens anbefalinger, og at fag, der afsluttes på C-, B- eller A-niveau, fortsat følger de gymnasiale bekendtgørelser og undervises af lærere med gymnasial faglig og pædagogisk kompetence.

Derudover skal der, ifølge GL, afsættes midler til et ”substantielt efteruddannelsesforløb” for gymnasielærerne frem mod 2030, så lærerne er fagligt rustet til de nye opgaver.

Presset tidsplan  
Gymnasielærernes formand har også en vis bekymring i forhold til tempoet for reformarbejdet.
Flere centrale punkter er endnu ikke endeligt besluttet politisk, for eksempel fag og niveauer på epx og en ny karakterskala. Derudover er der endnu ikke nedsat en ekspertgruppe, der skal give anbefalinger til en reform af de treårige gymnasiale uddannelser.

Med folketingsvalget kan arbejdet blive yderligere forsinket, mener GL’s formand.

”Hvis der kommer en ny regering og måske en ny minister, kan der hurtigt gå et halvt år eller mere, før arbejdet er i gang igen. Så kan jeg godt være bekymret for, at det bliver svært at nå tidsplanen frem mod 2030,” siger han.

Anders Frikke har noteret sig, at folkeskolen fylder meget i valgkampen. Det forstår han godt, men han efterlyser desuden mere politisk opmærksomhed om ungdomsuddannelserne.

”De politiske dagsordener om børn og unges mistrivsel og skolevægring er i allerhøjeste grad også relevante på ungdomsuddannelserne. Man skal huske, at ungdomsuddannelserne er en vigtig bro til det videre voksenliv,” understreger han.

Afskaf brugerbetaling
Derudover opfordrer GL partierne i valgkampen til at afskaffe deltagerbetalingen på hf-enkeltfag. I dag kan unge tage uddannelsen gratis, mens voksne selv skal betale for hf-enkeltfag. Det er dog politisk aftalt, at brugerbetalingen fjernes i 2030.

”Der er en socialt skæv barriere i systemet. Men når nu det er besluttet at afskaffe deltagerbetalingen, kan man lige så godt lade det træde i kraft nu, så det kan komme dem til gode, som ønsker at gøre sig klar til at læse videre. Det er jo også til gavn for arbejdsmarkedet, fordi de uddanner sig,” påpeger  GL-formanden.

Vurdering af SVM
Anders Frikke ønsker ikke at evaluere den nuværende SVM-regering, men han vil dog godt knytte en kommentar til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

“Vi har ikke været enige i intentionen om epx, da vi ønskede nogle mere simple reformer af hf, og vi er stærke modstandere af karakterbommen. Men jeg synes, at Tesfaye har formået at inddrage sektoren. Selvom vi ikke altid har været enige med ham, har vi ikke følt os kørt over. Han har været villig til at lytte og har sat gang i nogle gode debatter,” siger Anders Frikke.

Er der steder i sektoren, hvor regeringen ikke har gjort det godt nok? 
“Der er jo alt det førnævnte reformarbejde, som ikke er endeligt vedtaget. Og som nævnt er vi også meget imod at hæve adgangskravet til gymnasiet. Elevfordelingen og kapacitetsdiskussionen har man heller ikke for alvor turdet diskutere. Desuden er der alle udfordringerne med kunstig intelligens (AI). Ministeren har sat gang i forsøg med AI, men det går den brændende platform jo ikke væk af. Min kritik vil derfor nok gå på, at der er en del, der er uafsluttet. Det resulterer i endnu mere utryghed i sektoren,” pointerer Anders Frikke.