Mange i gymnasiesektoren holder lige nu vejret. Svarene på en række centrale spørgsmål blæser i vinden, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i torsdags udskrev folketingsvalg.
Hvad sker der med epx-uddannelsen? Og hvad med ændringerne af de nuværende treårige gymnasieuddannelser?
Begge dele er som bekendt en del af den reform af ungdomsuddannelserne, som regeringen (S, V og M) samt SF og DF vedtog i februar 2025. Men det er kun de overordnede linjer, der er vedtaget. Mange detaljer og den endelige lovgivning mangler stadig. Og nu er arbejdet sat på pause på grund af valgudskrivelsen.
Folketingsvalg 2026
Hvad vil partierne, når det gælder epx og de nuværende gymnasiale uddannelser?
Vi spørger undervisningsordførerne frem mod valget den 24. marts.
De politiske forhandlinger om fag, opbygning, niveauer og prøveformer på epx nåede ikke i gang, og i forhold til stx, hhx og htx nåede man ikke engang at få nedsat den ekspertgruppe, der skulle komme med anbefalinger til ændringer.
Om reformen overlever, afhænger af, hvordan mandaterne fordeler sig efter valget. Ønsker et politisk flertal at rulle den tilbage – eller ændre væsentlige elementer i den – kan alt pludselig se anderledes ud.
Det efterlader lige nu gymnasiesektoren i en venteposition præget af usikkerhed: Bliver karakterkravet på 6 til stx, hhx og htx en realitet, så man får færre elever? Bliver hf, eux og 10. klasse nedlagt? Skal man lægges sammen med naboinstitutionen og være parat til at udbyde epx i 2030? Er grundforløbet og studieretningerne snart fortid?
”Vi har SF og DF med”
De nuværende tre regeringspartier ønsker alle at holde fast i aftalen. De tror ikke, at der bliver et flertal for at rulle den tilbage efter valget. Og det er der heller ikke så meget, der tyder på.
Da regeringen præsenterede sit reformudspil i sin tid, var der kritik af flere elementer – især lukningen af 10. klasse og karakterkravet på 6 til stx, hhx og htx – men et flertal af partierne bakkede op om at etablere epx.
Det vigtigste bliver at gøre epx så virkelighedsnær som muligt.
”Det er en bred aftale, hvor vi har SF og DF med os. Det var vigtigt for os for netop at sikre, at aftalen kan holde på den lange bane,” siger Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, der nævner, at der lokalt allerede er taget hul på fusionsdiskussioner og processen med at få skabt et nyt uddannelses- og institutionslandsskab.
Hos Moderaterne kalder undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen det for ”helt afgørende,” at man med epx får skabt et gymnasietilbud for de unge, der synes, at stx er for bogligt.
”Vi er store tilhængere af epx,” siger han.
Særlig epx-didaktik
Når indholdet på epx-uddannelsen skal forhandles på plads, har både Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fokus rettet mod, at den praksisfaglige dimension skal gennemsyre samtlige fag, så man får skabt et stærkt og reelt alternativ til de nuværende gymnasieuddannelser.
Mattias Tesfaye
Børne- og undervisningsminister
Socialdemokratiet
”Vi skal skabe en fagrække, en didaktik og nogle prøveformer med et indhold, der er ægte professions- og erhvervsrettet, men som samtidig fastholder ambitionen om gymnasiale niveauer,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Han synes, at den ekspertgruppe, der har været nedsat, er kommet ”rigtig langt”.
Samme toner lyder fra Rasmus Lund-Nielsen.
”Vi skal holde fast i formålet. Det vigtigste bliver at gøre epx så virkelighedsnær som muligt. Praksisfaglighed handler ikke kun om måden, der skal undervises på – det skal også ind i pensum. Vil man for eksempel være sygeplejerske, skal undervisningen i biologi drejes i en humanbiologisk retning.”
Han mener også, det er vigtigt, at man skærer ind til benet, når fagrækken på epx skal fastsættes, så man ikke bare laver ”en kopi af stx”.
Diskussion om niveauer
Noget, der kommer til at give diskussioner, er de obligatoriske fag, hvor meget de skal fylde og ikke mindst niveauet på dem.
Læs: Snart skal politikerne blive enige om epx: Her er der knaster
Ekspertgruppen for epx anbefaler, at eleverne skal have dansk og engelsk som obligatoriske fag på B-niveau – dog med mulighed for at afslutte fagene på C-niveau i 2.g. Derudover anbefaler ekspertgruppen fire obligatoriske fag på C-niveau, blandt andet matematik og naturfag.
I Venstre er man skeptisk over for at indføre dansk og engelsk på B-niveau. Man frygter, at et for højt fagligt niveau i 1.g vil give frafald.
”Det første år på epx må ikke blive for tungt teoretisk. Vi skal huske, at en del elever er dygtige med deres hænder, men de har kæmpet med det faglige i folkeskolen og er skoletrætte,” siger Anni Matthiesen.
Lærerne skal ikke være bekymrede for, om de har et arbejde i 2030.
I Socialdemokratiet har man ikke lagt sig fast på, hvad der er den rigtige løsning, når uddannelsen både skal kunne rumme fagligt svage elever og tiltrække mere bogligt stærke.
”Jeg kan godt se perspektiverne i et B-niveau, men det er en diskussion, vi ikke er færdige med,” siger Mattias Tesfaye.
Heller ikke Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen har et klart svar.
”Der er fordele og ulemper ved B-niveau. Det skal vi drøfte i forligskredsen. Vi skal sikre, at der både er niveauer til ham, der vil være håndværker, og hende, der vil på universitetet,” siger Rasmus Lund-Nielsen.
Rasmus Lund-Nielsen
Undervisningsordfører
Moderaterne
De tre partier er enige om, at epx ikke må lukke nogen døre.
”Epx peger mod erhvervs- og professionsuddannelserne, men tager man et års overbygning, skal man kunne gå hvilken som helst vej,” siger Anni Matthiesen.
Diskussionen om fag og niveauer på epx hænger sammen med optagelseskriterierne på erhvervsakademierne og de videregående uddannelser, understreger Mattias Tesfaye.
”Det er vigtigt for mig, at man med en epx-hue på hovedet kan starte direkte på uddannelser som for eksempel pædagog og socialrådgiver. Der skal ikke være brug for gymnasial supplering,” siger han.
Der er lagt op til, at epx skal rumme op mod 40 procent af en ungdomsårgang.
S og V: Få indgange
Samtidig med oprettelsen af epx skal der ske ændringer på stx, hhx og htx, så det faglige niveau hæves. Også den del af reformen er der fortsat opbakning til fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
”Fagligheden skal styrkes. Når vi har epx, skal stx, hhx og htx løftes til at være mere boglige gymnasietilbud,” siger Rasmus Lund-Nielsen.
”Ellers forplanter det sig til universitetet, hvor man så også bliver nødt til at sænke niveauet for at få alle med.”
Et øget adgangskrav på 6 er besluttet, men hvad der mere skal ske af ændringer, skal en ekspertgruppe i første omgang komme med anbefalinger til. Men nu er der trykket på pauseknappen, og ekspertgruppen bliver først nedsat, når en ny minister er fundet.
For mange vælger en studieretning med samfundsfag.
Politikerne har dog allerede luftet tanken om at afskaffe studieretningsgymnasiet. I den politiske aftale bliver det desuden nævnt, at man ønsker at styrke sprog og naturvidenskab.
I Socialdemokratiet og Venstre er man parat til at droppe grundforløbet og studieretningerne.
”Det er for rodet med de mange studieretninger. For mange vælger en studieretning med samfundsfag. Det er nærmest blevet en automatreaktion. Vi skal have flere til at vælge sprog og naturvidenskab,” siger Anni Matthiesen.
Anni Matthiesen
Undervisningsordfører
Venstre
Hun ser gerne, at man vender tilbage til to indgange i stil med dengang, gymnasiet var opdelt i en sproglig og matematisk linje.
Mattias Tesfaye mener, at for mange i dag har studieretningen med samfundsfag og engelsk. Han ser gerne to-fire indgange på både stx, hhx og htx.
”Så vælger eleverne linje, inden de begynder i 1.g og kan blive i den samme klasse gennem alle tre år. I dag giver grundforløbet et klasseskift efter tre måneder, som udfordrer en del elever, og valget af studieretning er mere et valg af kammerater end et fagligt valg,” siger han.
Hos Moderaterne har man ikke lagt sig fast på, hvilken struktur man foretrækker.
”Jeg vil gerne høre, hvad fagfolkene i den kommende ekspertgruppe anbefaler. Men det er vigtigt for mig, at fremtidens gymnasieelever kan få lov til at sætte et stort præg på deres skema,” siger Rasmus Lund-Nielsen.
”Uanset hvilken struktur vi lander på, så ser jeg gerne, at vi får flere til at vælge STEM-fag.”
Brug for alle lærere
I de tre regeringspartier forstår man godt, at der er usikkerhed blandt lærerne på landets gymnasiale uddannelser – ikke mindst på hf og eux, som skal lukke, når epx skal åbne. Derfor er der også enighed om, hvad der skal stå øverst på en ny ministers to do-liste: Indholdet på epx skal forhandles på plads, og en ekspertgruppe i forhold til stx, hhx og htx skal nedsættes og arbejde forholdsvist hurtigt.
Men lærerne skal ikke være bange for at blive arbejdsløse, lyder meldingen. Med epx skal flere unge gå i gymnasiet.
”Der bliver cirka 10.000 flere årselever. Så lærerne skal ikke være bekymrede for, om de har et arbejde i 2030. Men det er klart, at det for nogle vil blive på en ny uddannelse og et andet sted end i dag,” siger Mattias Tesfaye.
Anni Matthiesen håber, at landets gymnasielærere vil ”tage de positive briller på”.
”Jeg synes, at jeg allerede har mødt mange lærere, der kan se muligheder i epx, og som glæder sig til at få nye udfordringer,” siger hun.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode