Når de kommende hhx-elever på Det Blå Gymnasium i Sønderborg til maj skal til velkomstsamtale på skolen, skal de allerede her svare på, hvilken studieretning de gerne vil have.
Rektor Joern Radzio glæder sig over, at det nu er en mulighed.
”Den viden vil vi bruge aktivt til at danne klasser ud fra. Det kan mindske antallet af klasseskift og skabe en kontinuitet i klassefællesskabet,” siger han.
For en del elever er det hårdt at skulle begynde i en ny klasse to gange inden for tre måneder, påpeger Joern Radzio.
”De sociale fællesskaber betyder meget for eleverne lige fra første dag. Det må vi ikke underkende.”
Det er reformen af ungdomsuddannelserne, som et politisk flertal vedtog i februar 2025, der fra i år giver skolerne lov til at få en forhåndstilkendegivelse af elevernes studieretningsønsker og danne klasser ud fra det.
Det kan være udfordrende at skulle skabe sig en position i en ny klasse.
På Aurehøj Gymnasium nord for København vil man også spørge de kommende elever om deres studieretningsønske. Ved at sætte eleverne i deres studieretningsklasse fra starten kan man skabe flere varige relationer og en anden ro til gavn for både lærere og elever, mener skolens rektor, Anette Hestbæk Jørgensen.
Joern Radzio
Rektor
Det Blå Gymnasium i Sønderborg
”For eleverne kan det være udfordrende at skulle skabe sig en position i en ny klasse efter få måneder. Det bliver opstart nummer to, hvor de allerede har investeret meget i den første intro i grundforløbsklassen,” siger hun.
Forhåndstilkendegivelsen er ikke bindende, understreger begge rektorer, så eleverne kan vælge om ved grundforløbets afslutning.
Tryggere start
De to rektorer er ikke alene. I en rundspørge til rektorer på 15 af landets gymnasier, som Gymnasieskolen har lavet, svarer et flertal, at de vil bede om en forhåndstilkendegivelse af elevernes studieretningsønsker.
Hovedparten begrunder det med, at det vil give en tryggere start, hvis eleverne går i deres blivende klasse fra første dag.
-
Aalborg Tekniske Gymnasium
Aarhus Business College
Aurehøj Gymnasium
Christianshavns Gymnasium
Det Blå Gymnasium i Sønderborg
Frederiksborg Gymnasium og HF
Frederikshavn Gymnasium
Midtfyns Gymnasium
Nakskov Gymnasium
Nørresundby Gymnasium og HF
Odense Katedralskole
Ringkøbing Gymnasium
Slagelse Gymnasium
Viborg Gymnasium
Viby Gymnasium
Grundforløbet har fået meget kritik fra både elever, lærere og rektorer, lige siden politikerne i 2016 vedtog den nuværende gymnasiereform.
Kritikken har især gået på de sociale og trivselsmæssige problemer ved, at eleverne skal forholde sig til to nye klasser inden for kort tid samt det kompakte undervisningsforløb, der presser både elever og lærere, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Men undersøgelsen viser også, at grundforløbet får eleverne til at føle sig mere afklarede i forhold til valg af studieretning.
Ansøgningen til landets gymnasier foregår som sædvanligt via Optagelse.dk med frist 1. marts. Der er ikke lavet en teknisk løsning, så skolerne må selv finde ud af at indhente elevernes studieretningsønsker inden skolestarten i august.
Kan ikke se formålet
Der er også gymnasier, hvor man ikke vil kende elevernes ønske om studieretning på forhånd, viser rundspørgen. Det giver den største chance for at få eleverne til at forholde sig åbent over for alle fag og studieretninger, lyder begrundelsen fra flere rektorer.
Jeg vil gerne have, at det bliver et reflekteret og fagligt valg.
På Viby Gymnasium kan rektor Lone Sandholt Jacobsen ”ikke se noget formål med det”. Eleverne har intet kvalificeret at bygge deres forhåndstilkendegivelse på, mener hun.
Lone Sandholdt Jacobsen
Rektor
Viby Gymnasium
”Nogle af gymnasiets fag kender eleverne intet til, andre fag er noget helt andet, end det de har mødt i grundskolen. Derfor er grundforløbet vigtigt, og hos os lykkes vi med at få eleverne til at vælge en bred vifte af studieretninger. Det risikerer vi at miste, hvis eleverne har låst sig fast på en studieretning fra start af,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.
Hun ønsker ikke at kunne fordele eleverne i klasser efter faglige interesser fra første dag i 1.g.
”Så vil det sociale fællesskab i klasserne trumfe det faglige. Jeg vil gerne have, at valget af studieretning bliver et reflekteret og fagligt valg,” siger hun.
Søren Hindsholm er enig. Han er rektor på Nørresundby Gymnasium og HF. Her vil man heller ikke spørge til elevernes studieretningsønsker på forhånd.
”Det vil binde dem til de umodne forestillinger om fagene, de har, inden de begynder i gymnasiet. Det gør det sværere for os at trække dem væk fra samfundsfag-engelsk og over mod sprog, musik og naturvidenskab,” siger Søren Hindsholm.
Typisk har store skoler oplevet det som et større problem end små skoler.
Vil have to hovedindgange
Hos Danske Gymnasier har man efterlyst muligheden for en forhåndstilkendegivelse af elevernes studieretningsønske.
Maja Bødtcher-Hansen
Formand
Danske Gymnasier
Formand Maja Bødtcher-Hansen er godt klar over, at spørgsmålet deler skolerne.
”Vi har fået mange tilbagemeldinger gennem årene på, at det er udfordrende, når klasserne bliver brudt op, og man skal starte forfra – både for elever og lærere. Typisk har store skoler oplevet det som et større problem end små skoler,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
På Frederiksberg Gymnasium, hvor hun selv er rektor, vil man samle de kommende elever til et informationsmøde om skolens studieretninger i midten af maj. Godt en uge efter skal eleverne så via et link afgive deres ønske, som man vil danne klasserne ud fra.
I Danske Gymnasier vil man gerne af med studieretningsgymnasiet og det tilhørende grundforløb. Står det til rektorerne, skal der fremover kun være to hovedindgange på stx: sprog og kultur samt naturvidenskab og samfund.
Også på Christiansborg lyder der toner, som peger i retning af en genindførelse af grengymnasiet. Et politisk flertal har i forbindelse med indførelsen af epx besluttet, at stx, hhx og htx skal ændres på flere områder, blandt andet har man kig på studieretningerne. Dermed kan studieretningsgymnasiet og det tilhørende grundforløb være på vej til at blive fortid.
Læs: Fremtidens gymnasium på vej i støbeskeen
”For os handler det om at styrke naturvidenskab og sprog og skabe mere fordybelse. Og så ligger der også et trivselsaspekt i det,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
”Vi ønsker, at elevernes toning, studiepakke, valg af højniveaufag – eller hvad det nu kommer til at hedde – bliver et fagligt valg. I dag kan vi se, at nogle elever vælger studieretning ud fra, hvem de gerne vil i klasse med og ikke ud fra faglig interesse. Det håber vi at se mindre af, hvis de har en tryg stamklasse og vælger enkelte fag, der løber ved siden af,” uddyber hun.
Politikere vil ændre stx, hhx og htx
- Et politisk flertal – regeringen, SF og DF – har i forbindelse med indførelsen af epx besluttet, at stx, hhx og htx skal ændres på flere områder. Målet er at styrke det faglige niveau.
- I første omgang skal en ekspertgruppe komme med anbefalinger til indhold og opbygning af de tre uddannelser. Et af de store emner, ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, er et gymnasium uden de mange studieretninger.
- Politikerne foreslår, at man erstatter studieretningsgymnasiet med få indgange, som styrker tilvalg af sprog, kulturfag og naturvidenskab. Dermed vil grundforløbet kunne afskaffes, og eleverne vil kunne blive i en stamklasse fra start til slut.
- Ekspertgruppen er ikke nedsat endnu. Børne- og Undervisningsministeriet kan ikke oplyse, hvornår den bliver det.
- Ændringerne af stx, hhx og htx skal gælde fra august 2030.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode