Eksperter: Gymnasiet skal vække elevernes faglige interesse

Artikel

Tekst_ Johan Rasmussen

Brede indgange, som giver eleverne faglig trivsel. En oprydning i de nuværende læreplaner. Og en styrkelse af almendannelsen. To gymnasieforskere giver deres anbefalinger til fremtidens gymnasium.

Det faglige niveau i gymnasiet skal styrkes, og flere elever skal vælge sprog og naturvidenskab. Et flertal i Folketinget har vedtaget, at der skal laves ændringer af stx, hhx og htx. På nogle områder lyder nogle af intentionerne som en gentagelse af målene med den seneste gymnasiereform fra 2017. Men ifølge to eksperter bør vejen til at nå målene være anderledes.

Fokus: Det nye gymnasium
Politikerne vil lave stx, hhx og htx om. Hvad skal de tre år indeholde, og hvad skal eleverne lære?
Astrofysiker Anja C. Andersen, psykologiprofessor Svend Brinkmann og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver deres bud.

”Når det treårige gymnasium skal laves om, kan man starte med at afskaffe det, som ikke virker fra den seneste reform,” siger Kristine Hecksher, der er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og har lavet følgeforskning på den seneste gymnasiereform.

Gymnasieskolen har bedt Kristine Hecksher samt professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet Ane Qvortrup om at komme med anbefalinger til ændringer af de treårige uddannelser.

”I 2017 ville man også styrke fagligheden. Resultatet var, at man i nogle fag puttede for mange faglige mål eller for meget stof ind i læreplanerne uden at tage noget ud. Jeg vil anbefale, at man kigger på alle læreplaner og rydder op i dem,” siger Kristine Hecksher.

Hvis man putter for meget ind i læreplanerne, risikerer politikerne det modsatte af at gøre eleverne dygtigere, påpeger hun.

”Man skal være skarp på, hvad eleverne skal lære i de enkelte fag, og så bør man også have et skarpt fokus på sammenhænge fra grundskole til gymnasium og til de videregående uddannelser,” siger Kristine Hecksher.

Væk med grundforløbet
Med den politiske aftale indgået mellem regeringen, SF og Dansk Folkeparti bliver der lagt op til, at grundforløbet, som vi kender det i dag, forsvinder. Det skal erstattes af nogle brede indgange med eksempelvis fokus på ’sprog og kultur’, ‘natur og samfund’ eller ‘teknik’.

Formålet med gymnasiet…

er at “forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene”.

Kilde: Lov om gymnasiale uddannelser

Begge forskere mener, at det er godt at fjerne grundforløbet, som det er i dag.

Ane Qvortrup ser det som en afgørende ændring af gymnasiet. Det er for hende et vigtigt mål at få skabt et gymnasium, hvor elevernes faglige trivsel vækkes og styrkes fra begyndelsen.

”Det er helt afgørende, at udgangspunktet er at arbejde med elevernes interesse for fagene, og at der skabes faglig trivsel. Vi skal væk fra, at eleverne vælger fag eller studieretninger ud fra sociale fællesskaber og strategiske valg. Det er afgørende, at eleverne vælger ud fra interesser og dermed fra start bliver en del af stærke faglige fællesskaber,” siger Ane Qvortrup.

En bred indgang med eksempelvis fokus på naturvidenskab er efter hendes mening en ”supergod ide”. Og hun understreger, at det er vigtigt, at den faglige differentiering og opdelingen i faglige niveauer bliver udskudt.

”Vi skal først have etableret faglige fællesskaber, som handler om interesse for fagene. Nogle elever modnes og vokser fagligt, og derfor skal de ikke tage stilling til, om de skal have matematik på A-niveau, for tidligt,” siger hun.

Bedre trivsel
Ane Qvortrup henviser til forskning fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning, som viser, at elever, der vælger matematik A, fordi de skal bruge det til at komme ind på et studie, trives dårligere end elever, som vælger det ud fra interesse.

”Vi skal skabe et gymnasium, hvor elevernes faglige interesse får lov til at vokse fra begyndelsen,” siger hun.

Kristine Hecksher har fulgt tilblivelsen og debatten om epx, som skal være en uddannelse med masser af praksisfaglighed og anvendelsesorientering.

Samtidig vil politikerne øge det faglige niveau på stx, hhx og htx, og derfor hæver man adgangskravet til 6.

”Det vil være meget ærgerligt, hvis styrkelsen af fagligheden på stx betyder, at praksisfagligheden tages ud af stx som en modsætning til epx. Vi kan se, at praksisfagligheden har betydning for elevernes læring og motivation og faglige dannelse,” siger Kristine Hecksher.

Man kan godt lave faglige bindinger og dermed få flere til at vælge naturvidenskab eller fremmedsprog.

Ane Qvortrup, professor og leder
Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning

Hun henviser til sin forskning, som viser, at eleverne i gymnasiet er under en faglig og personlig dannelsesproces, og at de langsomt bliver klogere på egne interesser.

”Eleverne får meget ud af at se og mærke, hvad fagene kan bruges til også uden for klasserummet. Det skaber også en anden dybdelæring, end den mere eksamensrettede undervisning gør. Læringsmålene i gymnasiet må ikke blive for teoretiske som en modsætning til epx,” siger Kristine Hecksher.

Husk htx
Htx har oplevet faldende elevtal, og det har fået regeringen til at foreslå, at htx nogle steder kan blive en del af stx, mens htx andre steder kan fortsætte som en selvstændig uddannelse.

De to forskere tager ikke stilling til selve strukturen, men de understreger begge, at indholdet af htx er utrolig værdifuldt, og derfor skal der værnes om det.

”Det er afgørende, at vi fastholder naturvidenskabelige og teknologiske programmer i gymnasiet. Det er vigtigt både for samfundet i forhold til den teknologiske udvikling, vi er inde i, og for de unge, som har interessen for teknik og teknologi,” siger Ane Qvortrup.

Kristine Hecksher er enig.

”Der er en særlig kvalitet ved htx, som skal bevares. Der er en stærk kobling mellem teori og praksis, der er værkstedsundervisning og undervisere, som også har lavet andet end at være gymnasielærere. Og uddannelsen taler til en anden type elever end dem, som vælger stx,” siger hun.

Mere sprog og naturvidenskab
I den politiske aftale står der, at elevernes tilvalg af sprog, kulturfag og naturvidenskab skal styrkes.

Ane Qvortrup mener, det er rimeligt, at politikerne ønsker, at flere unge vælger fremmedsprog og naturvidenskab.

”Uddannelse skal også tage hensyn til samfundsmæssige behov og ikke kun løbe efter de unges interesser. Udviklingen med AI, robotter og teknologi kræver også, at vi uddanner inden for naturvidenskab. Samtidig lever vi i en kompleks, global verden, og derfor er der også behov for mennesker, som taler fremmedsprog og forstår nuancer i andre kulturer,” siger Ane Qvortrup.

Hun peger på, at man både skal ‘nudge’ og stille krav til de unge for at få dem til at ændre deres valg af fag og faglige retninger.

”Man kan godt lave faglige bindinger og dermed få flere til at vælge naturvidenskab eller fremmedsprog,” siger hun.

Men det bedste er selvfølgelig, at de unge vælger fremmedsprog af interesse og lyst.

”Det er ikke naturgivet, at unge ikke vil vælge fremmedsprog. Vi har nok ikke været gode nok til at formidle værdien af sprog, og hvad man kan med sprog,” siger Ane Qvortrup.

Kristine Hecksher peger på, at der kan være ulemper, hvis elever bliver presset over i studieretninger eller fag, de ikke rigtig har lyst til.

”Man kan jo godt lave bindinger, som tvinger elever til at vælge bestemte fag, men det betyder ikke, de bliver dygtigere til de fag,” siger Kristine Hecksher.

Hun henviser til, at næsten alle elever i dag har matematik på mindst B-niveau.

”Flere elever har fået matematik på et højere niveau, men eleverne får også dårligere karakterer. Eleverne bliver ikke nødvendigvis dygtigere, fordi man hæver niveauet på papiret,” siger hun.

Men omvendt er det også en politisk opgave at få unge til at vælge fag, der er brug for.

”Vi skal have lavet den diskurs om, som får eleverne til at tro, at de ikke kan bruge de humanistiske fag som fremmedsprog til noget. Nogle skoler har gjort en særlig indsats for at ‘booste’ sproglige studieretninger og er lykkedes med at få flere elever til at vælge dem,” siger Kristine Hecksher.

Almendannelse, ja tak
I gymnasiets formålsparagraf lyder det blandt andet, at eleverne skal forberedes til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse.

De to forskere mener overordnet, at den formålsparagraf stadig bør være gældende.

Jeg vil anbefale, at man kigger på alle læreplaner og rydder op i dem.

Kristine Hecksher, chefkonsulent
Danmarks Evalueringsinstitut

”Vi skal ikke skrue ned for almendannelsen. For mange elever er gymnasiet en både faglig og personlig dannelsesproces på et tidspunkt i livet, hvor de har brug for at modnes og ikke bare skal klædes på til det næste skridt på uddannelsesstigen. Den dannelsesproces har en værdi i sig selv,” siger Kristine Hecksher.

Ane Qvortrup peger også på almendannelsen som et vigtigt formål med gymnasiet.

”Jeg håber dog også, at man ser en differentiering i dannelsestænkningen, så almendannelsen ikke mest er noget, der ligger i kulturfagene. Almendannelsen skal, ligesom vi har gjort det med htx og hhx, også tydeligt markeres inden for fag som teknologi og økonomi,” siger Ane Qvortrup.

Hun vender tilbage til den faglig trivsel som et vigtigt mål med gymnasiet.

”Målet skal være, at eleverne har en mestringsopfattelse og et fagligt selvværd. De skal tro på, at de har kompetencerne til at klare et fag, at de kan bruge faget til noget og blive klogere med faget,” siger Ane Qvortrup.