Fremtidens gymnasium på vej i støbeskeen

Det faglige niveau skal hæves, og flere unge skal vælge fremmedsprog og naturvidenskab. Og så afgår studieretningsgymnasiet nok ved døden. Politikerne vil skabe nye gymnasieuddannelser.

Bliver det en justering eller en decideret reform af gymnasiet? Eller noget midtimellem? En ting er sikker: De treårige gymnasieuddannelser skal forandres. Et politisk flertal har i forbindelse med indførelsen af epx besluttet, at stx, hhx og htx skal ændres på flere områder.

Fokus: Det nye gymnasium

Politikerne vil lave stx, hhx og htx om. Hvad skal de tre år indeholde, og hvad skal eleverne lære?
Astrofysiker Anja C. Andersen, psykologiprofessor Svend Brinkmann og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver deres bud.

6-tal som adgangskrav
Karakterkravet til de treårige gymnasiale uddannelser hæves til et 6-tal i gennemsnit for både standpunktskarakterer og for de lovbundne prøver. Det er en ændring, som ligger helt fast og ikke skal drøftes yderligere politisk.

Hvad der derudover skal ske af ændringer, skal en ekspertgruppe i første omgang komme med anbefalinger til. Ekspertgruppen ventes at blive nedsat snart, men det var endnu ikke sket, da dette blad gik i trykken.

Et af de store emner, som ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, er et gymnasium uden de mange studieretninger. Politikerne foreslår, at man erstatter studieretningsgymnasiet med få indgange, der på stx kunne være rettet mod henholdsvis ’sprog og kultur’, ‘natur og samfund’ eller ‘teknik’.

Grundforløbet forsvinder
Dermed er der også lagt op til, at man kan begynde at skrive en nekrolog for grundforløbet og i stedet sige goddag til stamklasser, som eleverne går i fra første skoledag til sidste eksamen i 3.g.

I den politiske aftale nævnes det, at man ønsker at ”styrke tilvalget af sprog, kulturfag og naturvidenskab”. Samfundsfag er ikke nævnt i aftalen. Men børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har benyttet enhver lejlighed til at sige, at han synes, at for mange elever vælger studieretningen med samfundsfag A og engelsk A. Med forslaget om at lave indgangen ‘natur og samfund’ kan samfundsfag måske blive bundet til naturvidenskab og komme til at virke mindre spiselig for eleverne, som i dag er glade for samfundsfag. Det er dog i første omgang op til ekspertgruppen og det kommissorium, gruppen skal arbejde efter.

At det faglige niveau skal styrkes i gymnasiet, er politikerne enige om. Og her er det igen op til ekspertgruppen at komme med anbefalinger til ændringer af indhold og struktur for at nå det mål. I regeringens udspil til den politiske aftale nævnes muligheden for flere A-fag.

Htx’ skæbne bliver også lagt i hænderne på ekspertgruppen. Politikerne foreslår, at htx visse steder i landet integreres i stx-uddannelsen, mens ‘velfungerende’ htx-udbud kan opretholdes.

Styrkelse af historie
Historiefaget bliver nævnt særskilt i den politiske aftale om fremtidens gymnasier. Politikerne ønsker, at ekspertgruppen skal se på, hvordan historiefaget kan styrkes ”med henblik på at fremme blandt andet mulighederne for udvikling af historisk viden, fordybelse og skriftlighed i faget”.

Den nye gymnasieuddannelse, epx, er målrettet unge, som senere vil have en erhvervsuddannelse, professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse. I den politiske aftale bliver det dog nævnt, at stx, hhx og htx skal understøtte de unges valg af videregående uddannelse, herunder også i overgangen til professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet.