Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
Fordybelse og vedholdenhed er afgørende studiekompetencer – også fremover, siger Anja C. Andersen, professor i astrofysik på Niels Bohr Institutet. Hun er bekymret over de studerendes evne til at læse.
Nysgerrighed, fordybelse og evnen til at tænke selvstændigt og kritisk. Det er nogle af de færdigheder, unge får allermest brug for fremover, når de skal læse videre og begå sig i et komplekst og foranderligt samfund. Det mener Anja C. Andersen, der er professor i astrofysik på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Og derfor er det den slags studiekompetencer, hun håber, at fremtidens gymnasium vil give eleverne med i rygsækken.
Fokus: Det nye gymnasium
Politikerne vil lave stx, hhx og htx om. Hvad skal de tre år indeholde, og hvad skal eleverne lære?
Astrofysiker Anja C. Andersen, psykologiprofessor Svend Brinkmann og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver deres bud.
”Nysgerrighed er den mest undervurderede kompetence. Men den bliver afgørende i fremtiden – uanset hvad man skal læse,” siger Anja C. Andersen.
“Det er nysgerrighed, der driver mennesket til at stille spørgsmål, undersøge nye ting og lave forandringer.”
Hun har indrettet sit kontor med en bogreol, der fylder en hel væg og er tætpakket med avanceret matematik og fysik. Rundtomkring står nipsgenstande, der alle har med videnskab, rumfart eller himmelrummet at gøre. En lille lyseblå plysraket dingler ned fra loftet, og på reolen sidder en bamse formet som rumsonden Rosetta. Hun tager en cremefarvet trækugle ned fra en hylde.
”Det her er månen,” siger hun.
”Prikkerne er dér, hvor månelandingerne har været.”
Siden hun var barn, har hun været fascineret af stjernerne, og i sit arbejdsliv forsker hun blandt andet i de uhyre små partikler, som stjernestøv består af. Sammen med internationale fagfæller undersøger hun, hvordan støvet dannes i universet, og hvilken betydning det har. Og under det hele ligger spørgsmålene: Hvorfor findes vi? Hvad er meningen med livet?
Nysgerrighed er det, der har drevet hende.
”For mig handler naturvidenskab om at forstå den verden, vi er en del af. Forskning går jo ud på hele tiden at løse nye gåder.”
Man lærer af fejl
Men hvordan kan gymnasiet arbejde med at fremme nysgerrigheden, når der er bestemte ting, der skal læres i alle fag, og når mange elever i dag har fokus på ikke at sige noget forkert og på deres karaktergennemsnit?
Anja C. Andersen erkender, at det ikke er en let opgave i en præstationskultur, men ikke desto mindre er lærerne nødt til at tage den på sig. Noget af det vigtigste er at få eleverne til at forstå, at ingen spørgsmål er dumme, og at det faktisk er vigtigt at lave fejl.
”Det er, når man regner noget forkert, siger noget forkert, gør noget forkert, at man lærer og vokser,” siger Anja C. Andersen, der kalder det dybt bekymrende, hvis vi får en generation, der bare lærer udenad, reproducerer viden og siger det, de tror, læreren gerne vil høre.
For at få skabt et klasserum, hvor det kan føles naturligt og trygt at eksperimentere og fejle, er lærerne nødt til at opbygge en nær relation til eleverne og et stærkt fællesskab. Anja C. Andersen ærgrer sig over, at der ofte sidder 28-30 elever i en gymnasieklasse, for det gør opgaven ekstra svær.
Nysgerrighed er den mest undervurderede kompetence.
”Hvis politikerne var modige og virkelig ville højne det faglige niveau, så skulle de gøre klasserne mindre. Og ja, det ville kræve flere lærere og koste nogle penge, men det er sådan, man skaber et bedre læringsrum. Det ville fremme den gode dialog og få flere til at turde række hånden op og sige noget. Tillid kræver nærhed.”
Dårlige til at læse
Stjerneforskeren er ikke kun begejstret for astronomi, men for naturvidenskab generelt, og hun brænder for at dele sin passion med andre og skabe interesse for universets gåder og naturvidenskabelig forskning i det hele taget. Derfor har hun i flere år skrevet bøger, lavet podcast og holdt foredrag, blandt andet på landets gymnasier. Der er også jævnligt elever, som skriver og ringer til hende for at høre, hvad det kræver at læse fysik og matematik.
I flere år har hun undervist på fysikstudiets 2. og 3. semester. Mange af de studerende er i dag gode til at formulere sig og lave præsentationer. Men hun har bidt mærke i, at de generelt er blevet dårligere til at læse og fordybe sig. Det bekymrer hende, og hun håber ikke, at politikerne slækker på kravene til tekstmængder og sværhedsgraden af det, der skal læses i de tre gymnasieår. Gymnasiet kan ikke løse læsekrisen blandt de unge alene, men man må gøre, hvad man kan, mener hun.
”Gymnasiet skal holde den faglige fane højt og insistere på, at eleverne skal lære at læse lange og svære tekster. Det kan sgu godt være, at de synes, at Oehlenschläger er bøvlet, og at de ikke kan se pointen i at læse digte. Men det skal de, fordi de lærer noget af det. Det er både en vigtig studiekompetence og en del af at blive et dannet menneske.”
Om Anja C. Andersen
Født 1965.
Professor i astrofysik ved Niels Bohr -Institutet på Københavns Universitet.
Er desuden professor for offentlig-hedens forståelse af naturvidenskab og teknologi.
Holder foredrag, har skrevet bøger og -modtaget en lang række priser, senest -Hørups Debatpris og Rungstedlundprisen.
Kun én vej frem
Gymnasiet er ifølge Anja C. Andersen også nødt til at lære eleverne, at læring kræver vedholdenhed. At alt, man skal lære, er kedeligt i starten, og at der kun er én vej frem: at sidde på sin flade og terpe, indtil man begynder at forstå tingene. Først når man fået en vis viden, og de fundamentale færdigheder er på plads, begynder tingene at blive spændende. Det gælder alle fagområder.
”Man bliver dygtigere, hvis man øver sig. Det budskab skal vi have solgt til de unge. Det kan ikke være sjovt hele tiden, alt kan ikke leges ind. De mange små hop på stedet i starten kommer man ikke uden om,” siger Anja C. Andersen.
Hun oplever, at de studerende, der for eksempel er dygtige til at spille på et musikinstrument, bruger mange timer på at spille Counter-Strike eller nørder med skak, hurtigere indser, hvad der skal til.
Man bliver dygtigere, hvis man øver sig. Det budskab skal vi have solgt til de unge.
”Det er jo faglig fordybelse. Det er fejl, gentagelser og gradvis mestring. De ved, hvilken arbejdsindsats det kræver for at kunne noget ordentligt. Og kan man gå i dybden med én ting, kan man gøre det med andre ting.”
De dygtigste på fysikstudiet er lige så dygtige som for 10 år siden, men den fagligt svageste andel er blevet ringere, påpeger hun.
”Først var jeg modstander af det højere karakterkrav til stx, hhx og htx, men efter at have talt med flere gymnasielærere har jeg skiftet mening. Der er jo nogle i gymnasiet i dag, der ikke klarer sig særlig godt fagligt, og som ville trives bedre et andet sted. Jeg håber, at man får skåret epx på en måde, så det bliver et attraktivt tilbud og ikke noget sekundært.”
Kildekritik bliver afgørende
Anja C. Andersen betoner også behovet for kritisk tænkning. Det handler om at kunne tænke selv, vurdere sandhedsværdien af informationer, argumenter og udsagn og træffe velbegrundede beslutninger. Se en sag fra flere perspektiver og undre sig.
”Gymnasiet skal lære eleverne, at de godt kan stole på eksperter, men at de samtidig ikke skal være så autoritetstro, at de tager alt for gode varer. Jeg siger altid til mine studerende, at jeg forventer, at de er kritiske over for det, jeg siger, og tør stille spørgsmål til det,” siger Anja C. Andersen.
At digitale teknologier som kunstig intelligens lige nu forandrer verden med voldsom fart, gør blot behovet for kritisk tænkning endnu større, understreger hun.
”Eleverne skal både lære at bruge de nye teknologier og forholde sig kritisk og etisk til brugen af dem. Og kildekritik bliver vigtigere end nogensinde. Er det fakta, eller er det reklame? At man kan afkode budskaber og gennemskue, hvem afsenderen er, bliver afgørende,” siger Anja C. Andersen.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode