Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Rie Neuchs
Mange nye job opstår, og andre forsvinder. Gymnasiet skal derfor skabe hele mennesker, som forstår verden og kan stille de rigtige spørgsmål, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.
I fremtiden vil eksamen, som vi kender den i dag, forsvinde eller blive lavet væsentligt om. Den vil nemlig ikke give mening.
”Eksamen som en stationær ting, der afslutter et forløb, vil blive afløst af en mere dynamisk proces, som du i virkeligheden er i gang med igennem hele gymnasiet. Kunstig intelligens betyder, at det er processen, som bliver afgørende for læring og uddannelse,” siger Liselotte Lyngsø, som er fremtidsforsker og direktør og partner i virksomheden Future Navigator.
Fokus: Det nye gymnasium
Politikerne vil lave stx, hhx og htx om. Hvad skal de tre år indeholde, og hvad skal eleverne lære?
Astrofysiker Anja C. Andersen, psykologiprofessor Svend Brinkmann og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver deres bud.
Vi mødes på en cafe i et større kontorfællesskab i København. Hendes stemme er høj og klar og går tydeligt hen over musikken fra højttalerne og arbejdssnak ved de andre borde.
En afskaffelse af den traditionelle eksamen vil også hænge godt sammen med fremtidens arbejdsmarked – nemlig evnen til at lære hele livet, pointerer hun.
”To ud af tre job vil forandre sig væsentligt eller forsvinde i fremtiden. Så der bliver behov for livslang læring. Mange mennesker vil gerne lære mere og tage mere uddannelse, men de har slået sig på eksamen og den traditionelle læring og har ikke lyst til mere skole,” siger Liselotte Lyngsø.
Hun beskriver en fremtid, hvor kunstig intelligens får stor indflydelse på hele samfundet og uddannelsessystemet.
‘Hjernefuck’
”Da jeg gik i skole, skulle vi tænke kronologisk. Vi havde kun kuglepen, skrivemaskine og retteblæk. Så kom computeren, og så kunne man starte hvor som helst i opgaven, og det vænnede vores hjerne sig hurtigt til. Nu har vi så kunstig intelligens, som laver endnu et ‘hjernefuck’ med os,” siger hun.
Som hun også selv erkender, så kan selv fremtidsforskere tage fejl af fremtiden. Hendes arbejde handler også mest om at kende fortiden og studere de nye tendenser fra nutiden for eksempel i Kina og Finland, hvor hun har været for nylig og studeret den teknologiske udvikling. Men også i Danmark har AI allerede nu være en gamechanger for skole, uddannelse og arbejdsmarked.
”Vi går fra et samfund, hvor det handlede om at kunne de rigtige svar, til et samfund, hvor det handler om at kunne stille de rigtige spørgsmål og gå i dybden med tingene. Det er ikke længere relevant at regne ud, om det rigtige svar er fire eller seks. En vigtig kompetence er at lære at lære,” siger Liselotte Lyngsø.
Detektiver på skolen
Hun bruger billedet af, at eleverne i højere grad kommer til at arbejde som detektiver i en proces, hvor de undersøger og undrer sig.
Behøver eleverne så at have en faglig viden, når vi i fremtiden konstant har adgang til kunstig intelligens i ørerne, i brillerne eller på en endnu ikke opfundet device?
Svaret er ja, med tilføjelsen ‘naturligvis’, mener Liselotte Lyngsø.
”Hvis du ingenting ved, så kan du ikke stille de gode spørgsmål. Jo mere man ved, des mere bevidst bliver man også om, hvad man ikke ved, og hvad man skal undersøge. Det vil også i fremtiden være utrolig vigtigt, at vi gennem skole og uddannelse får et fælles sprog for, hvem vi er i verden, og at vi interesserer os for mennesker, som står i andre situationer end os selv,” siger hun.
En vigtig kompetence er at lære at lære.
Netop den menneskelige relation bliver afgørende at kunne mestre på fremtidens arbejdsmarked og derfor også i gymnasiet, mener hun.
”En god måde at forudsige fremtiden på er at se på, hvad der bliver en mangelvare – og det er jo netop øjenkontakten, nærværet, og hvordan man tager den svære samtale. Det er blevet let at leve et friktionsløst liv, og derfor bør gymnasiets rolle også være at give eleverne udfordringer og kaste dem ud i nye situationer, de skal løse.”
Bowlingbørn
Hun bruger begrebet at gå fra curlingbørn til bowlingbørn. Fra at feje udfordringer og forhindringer væk fra børnene til at kaste dem ud i nye udfordringer. Det handler også om at blive sat sammen med mennesker, man ikke er venner med eller enige med. Den menneskelige relation bliver ikke mindre vigtig i fremtiden – tværtimod.
Gymnasiet skal forandres, har et politisk flertal i Folketinget bestemt. Politikerne efterlyser flere unge, som tager en uddannelse inden for STEM-fagene, og at flere unge bliver bedre til fremmedsprog. Desuden peger politikerne på, at det øgede karakterkrav betyder, at stx, hhx og htx kan gøres mere boglige. Samtidig bliver den nye epx den praksis- og anvendelsesorienterede gymnasieuddannelse.
Om Liselotte Lyngsø
Født 1970.
Master of Philosophy i økonomi og politik fra St. Anthony College, Oxford University, England.
Fremtidsforsker, stiftende partner og direktør i Future Navigator.
Holder foredrag og er forfatter til flere bøger.
Liselotte Lyngsø mener dog, at fremtidens arbejdsmarked har brug for, at uddannelsessystemet bliver mindre fastlåst.
”Jeg tror på, at vi kommer til at ryste på hovedet ad, at vi sagde, at noget var bogligt og noget praktisk. Der er et vidensgab mellem det teoretiske og det praktiske. Det nytter ikke kun have en viden om noget, hvis du ikke kan teste det i virkeligheden,” siger hun.
Og AI vil være med til at flette teori og praksis sammen, forklarer hun, mens hun løfter sine hænder og fletter sine fingre ind i hinanden.
AI giver mennesker helt andre muligheder for at teste deres teori og ideer af i praksis, og afstanden mellem tanke og handling er pludselig minimal.
Samtidig peger hun på den tendens, at også unge mennesker har lyst til at bruge deres hænder og for eksempel lærer at strikke og hækle og lave andre ting. Værdien af det fysiske bliver ikke mindre i fremtiden, mener Liselotte Lyngsø.
Når hun ser på det nuværende arbejdsmarked og også ser nogle år frem, så bliver der brug for mennesker, der kan bygge bro mellem flere fag og kompetencer. Mennesker, der forstår verden og dermed kan være med til at gøre en forskel i den. Hun mener, at politikernes fokus på naturvidenskab og fremmedsprog er for snævert.
Det er blevet let at leve et friktionsløst liv, og derfor bør gymnasiets rolle også være at give eleverne udfordringer.
”Ja, vi skal tale fremmedsprog, men ikke blot for at kunne snakke og skrive korrekt. Vi skal også forstå andre landes kulturer, så vi kan agere i den udfordrede geopolitiske verden, vi er i. Vi skal have mennesker, som forstår verden og for eksempel forstår indisk kultur, det er ikke nok bare at kunne tale fremmedsprog,” siger hun.
På samme måde skal uddannelse inden for STEM-fag ikke være snævert naturvidenskabelig.
”Når vi uddanner ingeniører eller andre, som skal udvikle ny robotteknologi, så skal det også være mennesker, som forstår, hvordan robotter skal indgå i vores verden for eksempel i ældreplejen,” siger hun og tilføjer:
”Hvordan får vi løftet verden et bedre sted hen? Det er nok en bedre og sjovere måde at motivere eleverne på end at sige, at vi mangler mennesker inden for naturvidenskab.”
Og sidder der unge derude og frygter for, at robotterne har taget deres fremtidige arbejde, så tager de fejl, mener fremtidsforskeren.
”Prøv at se ud ad vinduet. Der er klimakrise, flygtningekrise og så videre. Der er masser af udfordringer, som ikke bliver løst foreløbig. Så der er masser af arbejde at få i fremtiden.”
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode