Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jesper Voldgaard
Politikerne må ikke slække på almendannelsen i fremtidens gymnasium. Den ruster eleverne til en mere og mere kompleks verden, siger psykologiprofessor Svend Brinkmann.
Verden er i forandring. Vi befinder os i en tid med krig, klimakrise og kunstig intelligens. Men det ændrer ikke på den almendannelse, som gymnasiet skal give de unge, mener Svend Brinkmann, professor i psykologi på Aalborg Universitet.
”Gymnasiets dannelsesopgave er den samme. Almendannelse er, hvad almendannelse altid har været,” siger han.
Fokus: Det nye gymnasium
Politikerne vil lave stx, hhx og htx om. Hvad skal de tre år indeholde, og hvad skal eleverne lære?
Astrofysiker Anja C. Andersen, psykologiprofessor Svend Brinkmann og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver deres bud.
Der er lidt huller i forbindelsen, da vi fanger den travle psykologiprofessor over mobiltelefonen en torsdag morgen, hvor han er på vej fra hjemmet i Randers til et foredrag i Kolding. Men hans budskab går klart igennem: Når politikerne ændrer de treårige gymnasiale uddannelser, bør almendannelse have præcis den samme tyngde i formålsbeskrivelsen som i dag, hvor den er ligestillet med studieforberedelse.
Men selvom det ifølge Svend Brinkmann altså ikke skal påvirke selve indholdet af almendannelsen i gymnasiet, at vi befinder os i en foranderlig og kompleks verden, så har det alligevel en betydning.
”Med de krige, kriser og konflikter, vi står midt i, bliver almendannelse ekstra vigtig. Vi skal danne de unge til demokratisk deltagelse og til selvstændig og kritisk tænkning. Behovet for det bliver vi mindet om på dramatisk vis,” siger Svend Brinkmann og fortsætter:
“Det er måske utopisk, men hvis vi skal reparere relationer, der er gået i stykker, så er der ikke nogen vej uden om at genfinde en eller anden form for humanitet, og det er netop essensen af almendannelse.”
Om Svend Brinkmann
Født 1975.
Professor i psykologi på Aalborg Universitet.
Er særlig kendt for sin forskning i krydsfeltet mellem psykologi, filosofi og kultur.
Er forfatter til flere bøger, blandt andre Stå fast, Ståsteder og Gå glip, der udfordrer tidens idealer om evig selvudvikling og optimering.
Har blandt andet mod-taget DR’s formidlingspris Rosenkjærprisen.
Vil vi ruste eleverne til at møde verden og dens overvældende problemstillinger, er almendannelse en del af svaret, fastslår han.
”Evnen til at tænke selvstændigt, kritisk og dybt skal gymnasiet virkelig stå vagt om. Det er en helt central del af almendannelsen. Den selvstændige tænkning er udfordret af ChatGPT og andre sprogmodeller, der tænker for os, og den kritiske tænkning er udfordret af algoritmer og segmenterede budskaber, der manipulerer med vores overbevisning,” siger Svend Brinkmann.
Bedre udgave af et menneske
Almendannelsen er forankret i fagene og i samspillet mellem fagene, men det handler om mere end faglige kundskaber, understreger Svend Brinkmann. Når han skal beskrive, hvad almendannelse er, læner han sig op ad den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, der definerer almendannelse som ”højnelse til humanitet gennem kultur”.
”Det handler om, at man udvikler sig og løftes op til at realisere en række fællesmenneskelige egenskaber og dyder. Det handler ikke om specifik kompetenceudvikling eller selvrealisering, tværtimod. Almendannelse er en særskilt livsopgave,” siger han.
Vi skal danne de unge til demokratisk deltagelse og til selvstændig og kritisk tænkning.
I en gymnasiekontekst kan det oversættes til, at eleverne skal åbne sig over for fagene og omverdenen. Det handler om at komme væk fra sig selv for at vende tilbage til sig selv som et mere vidende, reflekteret og ansvarligt individ. Og forstå, at man kun er noget, fordi man er en del af noget.
”Den tyske pædagog og didaktiker Wolfgang Klafki har et beslægtet perspektiv på det. Med hans ord handler det om at lade verden åbne sig for eleven og lade eleven åbne sig for verden,” fortæller Svend Brinkmann, der kredser om menneskets evne til at bruge fornuften, når han skal give sit bud på, hvad ’humanitet’ er.
”Vi kan både bruge vores fornuft til at undersøge verden og til at skabe gode demokratiske samfund sammen. Det er en dannelsesopgave at blive klædt på til det. Så almendannelse er for eksempel at kunne indgå i fællesskaber og agere som en aktiv, kritisk og beslutningsdygtig samfundsborger.”
Værdi i sig selv
Hvis politikerne slækker på almendannelsen, når det gælder selve formålet med gymnasiet, risikerer man at bevæge sig ned ad en vej, hvor fagene i stigende grad legitimeres ud fra deres nytteværdi, advarer psykologiprofessoren og minder om, at den oprindelige græske betydning af ordet skole er ’den frie tid’.
”Dannelse er den proces, der bringer os mennesker til at forstå, at noget kan have en værdi i sig selv. Det gælder både matematik, fransk, historie og så videre. Alle fag er dannende, men stopper med at være det, i det øjeblik de bliver instrumentelle, og det hele handler om, hvor godt man klarede testen, eller hvad man skal kunne til eksamen,” siger Svend Brinkmann.
”Vi skal passe på, at gymnasiet ikke kun bliver en forberedelsesinstitution til videre uddannelse og arbejdsmarkedet. Til alt det, der er brug for i samfundet. Det er også gymnasiets rolle, men ikke kun. Der må gerne foregå rigtig meget i gymnasiet, der ikke peger frem mod et fremtidigt arbejde.”
Hvordan man konkret fremmer almendannelsen i gymnasiets enkelte fag, vil Svend Brinkmann nødigt give bud på. Han ved ikke nok om didaktikken i de forskellige fag, til at han vil gøre sig klog på det, siger han.
”De studerende på 1. semester på psykologistudiet spørger mig altid, hvad det vigtigste er, de skal kunne til eksamen. Mit svar er altid, at det vigtigste er, at de fordyber sig i faget og får en masse aha-oplevelser. Det vigtigste er det, vi ikke kan måle til eksamen.”
Værn mod mistrivsel
Ifølge flere undersøgelser er der gennem de seneste 10-15 år sket en stigning i antallet af unge, der mistrives, og mange har i dag diagnoser som ADHD og autisme. Både gymnasieelever og -lærere beretter om, at der er en usund præstationskultur i gymnasiet.
Så længe karaktererne er afgørende for, hvilke videregående uddannelser man kan komme ind på, vil nogle elever altid jagte 12-taller, understreger Svend Brinkmann. Men kan eleverne finde nogle fag i gymnasiet, de brænder for, så kan det blive et værn mod mistrivsel, mener han.
”Fra psykologien ved vi, at hvis man virkelig er optaget af en aktivitet, så har man det godt imens. Det kan være drama, matematik, billedkunst… hvad som helst. Når ens opmærksomhed er vendt ud mod verden, glemmer man sig selv, og det er en ekstremt glædelig tilstand at være i for mennesker,” siger Svend Brinkmann og tilføjer:
”Meget af det, der handler om mistrivsel og psykiske lidelser, hænger jo sammen med en overdreven opmærksomhed på en selv.”
Han mener, at almendannelse kan være en modvægt til perfekthedskulturen.
Det dannelsesrum, som gymnasiet tilbyder, kan være det sted, hvor de unge kan gå hen uden at tænke på at optimere sig selv.
”Hvis almendannelse er en højnelse til det fællesmenneskelige, kan det måske korrigere præstationskulturen lidt. I dag er selv’et blevet et præstationsobjekt,” siger Brinkmann og fortsætter:
”De unge vil ikke bare klare sig godt til eksamen, de vil også træne, se godt ud, gå til de rigtige fester, vise sig frem på de sociale medier. Det er megasvært at ændre, for alt i vores samfund er gearet til, at du skal blive den bedste udgave af dig selv. Men det dannelsesrum, som gymnasiet tilbyder, kan være det sted, hvor de unge kan gå hen uden at tænke på at optimere sig selv.”
Han råder lærerne til at sige til eleverne, at de allerede er noget særligt. For alle mennesker er helt unikke individer. Men eleverne skal samtidig have at vide, at alle mennesker også er som nogle andre, og at alle mennesker også er som alle andre.
”Eleverne skal forstå, at de i gymnasiet skal tilegne sig noget fællesmenneskeligt – og at der er noget befriende ved det. Lige præcis her skal de ikke tænke på, at de er noget særligt. Lige præcis her skal de tænke på, at de er mennesker ligesom alle andre.”
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode