Sproglærere: Særlig sprogundervisning er oplagt til epx

Det ser ud til, at fremmedsprog kommer til at fylde lidt på den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx. Men sprog i en praksisfaglig undervisning bør få plads på uddannelsen, og her er Content and Language Integrated Learning (CLIL) den helt rette vej at gå.

Det mener Iben Schneider, forperson for Fransklærerforeningen og underviser i fransk og engelsk på Rungsted Gymnasium.

For CLIL er konkret, praksisfagligt og anvendelsesorienteret, og så kan tilgangen få eleverne til at se sig selv som sprogbrugere frem for sprogelever, og det bliver deres sprog bedre af.

”Når man griber fremmedsprogsundervisningen an med en CLIL-tankegang, tager man afsæt i indhold frem for sprog, og det øger nysgerrigheden, motivationen og muligheden for dybdelæring,” siger Iben Schneider.

Når man som underviser benytter sig af CLIL, knytter man et andet fag tæt sammen med undervisningen i fremmedsprog. Formålet er at skabe et læringsrum, som giver eleverne dobbeltkompetencer og en langt større forståelse for, hvad fremmedsprog egentlig kan bruges til.

Brug for mere sprog
Iben Schneider er ligesom mange andre forfærdet over, at fremmedsprog fylder så lidt i anbefalingerne for fag og indhold til den kommende epx, som Ekspertgruppen for epx offentliggjorde lige før jul.

I anbefalingerne er engelsk på B-niveau det eneste obligatoriske sprogfag. Derudover anbefaler ekspertgruppen, at tysk og fransk fortsættersprog C eller tysk, fransk eller spansk begyndersprog B kan blive et valgfag i 2. og 3.g.

Ifølge hende er der ikke brug for mindre sprogundervisning. Tværtimod. For epx skal være rekrutteringsgrundlag for professionshøjskoler og erhvervsuddannelser – og for begge uddannelsesområder er sprogkompetencer vigtige.

”I dag har vi en sprogkrise, hvor mange unge ikke kan se, hvad de skal bruge andet fremmedsprog til, og her er epx oplagt til at skabe en mere anvendelsesorienteret fremmedsprogsundervisning med tværfaglige og praksisorienterede forløb – ved at gøre brug af CLIL,” mener Iben Schneider.

Mere tværfaglighed og udsyn 
Fra 2020-2023 var Iben Schneider co-projektleder på projektet ”CLIL-stifindere – Flersprogede veje til viden og læring i gymnasiet”, hvor lærere fra Espergærde Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium og Gefion Gymnasium eksperimenterede med undervisning, hvor de koblede fransk med kemi, matematik, samfundsfag, dansk og mediefag.

Thomas Feer

Underviser i fransk og idræt

Gefion Gymnasium

Den ene af lærerne var Thomas Feer, der underviser i fransk og idræt på Gefion Gymnasium. Sammen med sin kollega i kemi – Linda Schneider – afprøvede han et forløb i fransk og kemi ad flere omgange.

CLIL arbejder med en matrixmodul med 16 fokusområder, og allerede inden projektet gik i gang, kunne Thomas Feer krydse flere af områderne af.

”Vi lavede i forvejen en moderne sprogundervisning med fokus på det kommunikative, sprog som noget, eleverne kan bruge til noget, og at de ikke skal lære grammatik for grammatikkens skyld, men vi ville gerne have noget mere tværfaglighed og noget mere udsyn – til verden og virksomheder,” fortæller Thomas Feer.

Med hans personlige interesse og viden om vin skruede de to undervisere et forløb sammen, hvor elever i 2.g med fortsættersprog fransk B og kemi C over ti moduler i hvert fag havde et tværfagligt forløb om vin.

”Vi lavede et projekt i et sjovt krydsfelt, hvor mennesket og naturvidenskaben smeltede sammen, og vi kunne krydse rigtig mange faglige mål af ved at lave projektet,” fortæller Thomas Feer.

Begejstrede elever
I projektet lærte eleverne blandt meget om kemiske processer i vin, de lavede deres egen cider og besøgte vinproducenten Frederiksdal, hvor det gjorde stort indtryk på eleverne at høre ejeren fortælle om nødvendigheden af at kunne sprog og kultur for at kunne entrere på det franske marked.

Derudover lavede de blandt andet et metodisk forsøg, hvor de undersøgte, om man taler bedre fransk, efter man har drukket et par glas vin.

Slutproduktet var en A1-poster, hvor de i grupper skulle fortælle hinanden på fransk om forskellige emner – herunder om forskellen på biodynamisk og konventionel vin.

”I løbet af projektet lavede vi et fælles oplæg, afslutningen og nogle forsøg sammen begge undervisere, og ellers underviste vi hver for sig – ikke så meget i fransk og kemi, men i CLIL,” fortæller Thomas Feer.

Eleverne var meget begejstrede for projektet, fordi det var praktisk, håndgribeligt, og de kom ud af huset.

”Der er noget uforløst potentiale i CLIL-tankegangen med det praksisfaglige og det tværfaglige, som virker meget motiverende for eleverne, og som vil passe rigtig godt til epx,” mener Thomas Feer.

Pia Charlotte Thorbøll

Underviser i fransk, dansk og mediefag.

Espergærde Gymnasium

Giver lyst til sprog
Pia Charlotte Thorbøll underviser i fransk, dansk og mediefag på Espergærde Gymnasium, og hun var også med i stifinderprojektet i et tværfagligt projekt med fransk og matematik.

”Jeg er fuldstændig vild med CLIL, fordi det hjælper eleverne til at fordybe sig i et fagligt stof. Det giver lyst til sprog, når eleverne oplever, hvor meget de egentligt kan sige, når de arbejder med sprog i forskellige situationer, fordi CLIL giver sproget en sammenhæng,” siger hun.

I stifinderprojektet prøvede de flere forskellige forløb af i 1.g – på klasser med matematik B og fransk fortsættersprog B. Blandt andet et om billedbeskrivelse, da det er fælles eksamensstof, et forløb om pandemier og et om valgsystemer i forbindelse med parlamentsvalg i Frankrig.

Forløbene kørte over otte moduler i hvert fag over to uger.

I forløbet om pandemier lærte de en masse om blandet andet statistik og dykkede ned i lokale forskelle i udviklingen af corona i forskellige franske regioner. Slutproduktet var en opgave, hvor de i grupper skulle zoome ind på én region, vise udviklingen og komme med løsningsforslag til, hvordan den opadgående kurve i smitte kunne bremses.

”I matematik foregik det meste på dansk, og i fransk tog vi det et spadestik dybere og arbejdede med en masse gentagelser, hvor eleverne i stadigt større grupper fik lært et fagsprog. Hvor de skiftes til at lave oplæg og stille faglige spørgsmål,” fortæller Pia Charlotte Thorbøll.

Når hun og matematik-kollegaen overhovedet gik ind i stifinderprojektet, skyldes det, at de oplevede de samme udfordringer med eleverne. Modstand fra eleverne mod selve faget – i både fransk og matematik – udfordringer med at læse og forstå en opgave, sætte i sammenhæng og forstå nødvendigheden af at lave en opgave.

”Så vi håbede, vi kunne skabe nogle synergier i forhold til fordybelse, sproglig forståelse og kontekstforståelse, og det lykkedes vi i stor stil med,” siger Pia Charlotte Thorbøll.

Eleverne var glade for CLIL-projekterne og syntes, de både fik mere matematik og fransk.

”Sprog er overalt, så det er vigtigt at få mere sprog i epx, og her er CLIL en interessant metode, fordi eleverne helt konkret producerer noget viden, som de formulerer på et sprog. Samtidig giver metoden en anden dynamik mellem eleverne, hvor de lægger facaderne ned og ikke er bange for at blotte sig og tale fransk,” fortæller hun.

Komparative forløb vækker nysgerrighed
Typisk bruges metoden tværfagligt, men den kan også bruges enkeltfagligt, og Iben Schneider bruger selv CLIL i sin franskundervisning i forskellige komparative forløb.

Her inddrager hun gerne samfundsfag og historie i franskundervisningen i forløb om blandt andet familiestrukturer eller styreformer i henholdsvis Frankrig og Danmark.

”Der er et stort potentiale i at arbejde komparativt, for ved at sammenligne og dykke ned i viden fra de to lande bliver elevernes nysgerrighed vakt, og ved at tage afsæt i indhold i stedet for sprog får eleverne et fagsprog, hvor kommunikationen bliver autentisk på en ny måde,” siger hun.