Forslag møder modstand fra flere sproglærere

Der er brug for en nytænkning af opbygningen af sprogfagene, hvis vi skal sprogskrisen til livs. Det skriver gymnasielærer Helene Caprani i et debatindlæg på Uddannelsesmonitor. Hun ser den kommende gymnasiereform i 2030 som ’en gylden mulighed for at vende skuden’.

Helene Caprani mener, at en del af problemet er, at mange elever i dag ikke vælger fremmedsprog ud fra lyst, men på grund af strukturelle bindinger. Flere vælger et fortsættersprog på B-niveau frem for et begyndersprog på A-niveau, fordi fortsættersproget afsluttes efter to år uden skriftlig eksamen, mens begyndersproget er treårigt, har flere timer og kan udløse en skriftlig eksamen i 3.g.
Samtidig er de faglige mål for et fortsættersprog på B-niveau og et begyndersprog på A-niveau fuldstændig ens.

”Sprogfagene har fået det dårligere i de seneste årtier. Der bliver oprettet færre sprogfagshold, og færre elever vælger dem. Det er både i bredden og dybden gået den helt forkerte vej. Det skyldes blandt andet strukturer, som forfordeler begyndersprogene, samtidig med at ganske få elever vælger fortsættersprog på et højt niveau. Begge dele er problematiske,” siger Helene Caprani, der underviser i spansk, historie og samfundsfag på Midtsjællands Gymnasium.

Fortsættersprog = tysk
Ifølge hende kan et opgør med opdelingen mellem begynder- og fortsættersprog give plads til en bredere palette af fremmedsprog i gymnasierne. Som det ser ud i dag, har over 80 procent af folkeskoleeleverne tysk, og det giver en uhensigtsmæssig fordeling.

”Vil man absolut fokusere på fortsættersprog, så handler det jo i dag næsten kun om tysk. Det giver en snæver, sproglig viden på nationalplan, hvis man giver så meget plads til ét sprog, som ligger så tæt på vores eget. Argumentet er, at vi har brug for mange, der kan tysk, så vi kan handle med Tyskland. Men hvor mange mennesker kræver det egentlig? Samtidig er det en skam, at der er så få, der vælger at løfte tysk til A-niveau,” siger Helene Caprani, der er medlem af GL – Gymnasielærernes hovedbestyrelse, men udtaler sig på egne vegne.

Christian Smidt fra Tysklærerforeningen er ikke enig i, at vi har nået et mætningspunkt for tyskelever i gymnasiet. Grunden til, at færre vælger tysk på A-niveau, skyldes ikke mangel på lyst, men strukturelle udfordringer, der gør det svært at vælge det til. Han peger på , at der ifølge Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) er markant forskel på slutniveauet på et begynder- og fortsættersprog, og derfor er en afskaffelse af opdelingen ikke relevant, mener han.

”Dansk erhvervsliv skriger efter tyskkyndige på højt niveau, og fortsættersprogene handler netop om at bygge videre på de færdigheder, eleven har tilegnet sig gennem tre til fire år i folkeskolen. Vi løser den aktuelle sprogkrise ved at gøre noget ved alle sprogfag og særligt ved at prioritere fortsættersprogene. Det er ikke længere kun nice to have, men need to have,” siger Christian Smidt.

GL: Vilkårene skal være mere ens
Forperson for Uddannelsesudvalget i GL, Bodil-Marie Gade, mener heller ikke, at løsningen på sprogkrisen er en afskaffelse af begynder- og fortsættersprog. Hun er dog enig i, at der kan være relevans i at se på diskrepansen mellem sprogfagene og de vilkår, de har i dag.

”Et begyndersprog på A-niveau skal ikke nødvendigvis indeholde en stor skriftlig dimension og måske en afsluttende skriftlig eksamen, når fortsættersprogene heller ikke gør. Det kan være interessant at undersøge, om vilkårene for begynder- og fortsættersprog skal være mere ens, og om det kan betyde noget for tilslutningen til fagene,” siger hun.

Hun er enig i, at der skal afsættes økonomiske midler for at gøre det muligt at oprette små sproghold og dermed sikre et større udbud af sprog i gymnasiet, ligesom hun heller ikke er afvisende over for en screening af elevernes sprogfærdigheder for at kunne sammensætte hold på baggrund af fagligt niveau, som Helene Caprani foreslår i sit debatindlæg.

“Hvis forslaget skal forstås således, at alle 2. fremmedsprog er fødte 3-årige fag, men med mulighed for at løfte både begyndersprog og fortsættersprog til endnu højere niveauer, en slags A+, så er det da interessant og noget, vi godt kan diskutere i GL. Men det er ikke noget, vi på nuværende tidspunkt har som en del af vores politik,” siger hun.

Anvendeligheden er afgørende
Ønsker vi at komme sprogkrisen til livs, skal vi ikke fjerne opdelingen af fortsætter- og begynderniveau, men i stedet fokusere på anvendeligheden af sproget, indholdet og opbygningen af undervisningen. Det mener Iben Hannah Schneider, forperson for Fransklærerforeningen.

”Vi skal kigge på, hvordan verden udvikler sig, og hvor vi befinder os i den. Vi har i dag stort fokus på skriftsprog, og det er ikke hensigtsmæssigt. Skal man lære et sprog, er det afgørende at øve sig på den mundtlige kommunikation, det er ikke nok at være dygtig til grammatik. Vi skal blive bedre til at lave task- og casebaseret undervisning, hvor skriftlighed understøtter mundtlighed, og til at knytte sproget til andre fagligheder, så anvendeligheden bliver mere tydelig både for eleverne og lærerne,” siger hun.

Den holdning deler Bodil-Marie Gade. Hun mener, at sprogundervisningen fremadrettet skal være mindre fastlåst på skriftlighed og grammatik og have et større fokus på mundtlighed.

”Vi skal sikre et større samarbejde mellem grundskolen og gymnasiet og tænke på tværs af fakulteter for at styrke sprogmiljøet på gymnasiet. Eleverne skal bruge sproget i den virkelige verden. Det er afgørende, hvis vi vil løse sprogkrisen,” siger hun.