Ny analyse: Adgangskrav rammer 7.229 elever

Omtrent hver sjette elev, der begyndte på stx, hhx eller htx i 2025/26, ligger under den karaktergrænse, der indføres i 2030. Det viser beregninger fra GL – Gymnasielærerne. Helt konkret er der tale om 7.229 elever.

For forpersonen for GL, Anders Frikke, rejser tallene en bekymring for den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx.

”Risikoen med et adgangskrav på 6 er, at vi får skabt et B-hold og en uddannelse, der ikke bliver eftertragtet. Det er en kæmpe risiko,” siger han.

Tallene tyder på, at nogle grupper rammes særligt hårdt. Blandt elever med grundskoleuddannede forældre ligger 39 procent af dem under kravet mod 14 procent blandt unge med forældre, der har en videregående uddannelse. 28 procent af unge med udenlandsk herkomst ligger under kravet mod 15 procent af unge med dansk herkomst.

Det tyder dermed på, at de grupper bliver overrepræsenterede på den kommende epx. Anders Frikke frygter derfor, at epx fra begyndelsen får en socialt skæv elevgruppe og bliver opfattet som uddannelsen for dem, der ikke kan vælge andet.

”Det er afgørende, at uddannelsen også kan tiltrække unge, der ikke er tvunget til at vælge den,” siger han.

Hver fjerde under kravet på Tietgen
Hhx-eleverne bliver, ifølge beregningen, hårdest ramt af de kommende karakterkrav. Her ville 24 procent ikke opfylde kravet mod 14 procent på stx og 13 procent på htx.

På Tietgen HHX i Odense gælder det 147 af de nye elever i 2025/26, svarende til 25 procent.

Rektor Jimmy Mangelsen er opmærksom på, at karakterkravet isoleret set kan betyde færre ansøgere, men han håber, at faktorer som demografi og ændret adfærd hos elever i udskolingen kan føre til et andet resultat.

”Men det er klart, at konsekvensen af ikke at have de elever fremover, ville være, at man ikke har pengene, der følger med,” siger han.

Jimmy Mangelsen er dog samtidig ikke overbevist om, at hhx er det bedste tilbud til alle de elever, skolen har i dag. En del af eleverne under kravet trives efter hans erfaring socialt og følelsesmæssigt, men er ikke særligt optagede af det boglige.

”De er måske ikke optagede af det akademiske eller af at læse på CBS, men de har et drive, der kan bruges andre steder,” siger han.

Deres energi og interesser kan måske få bedre plads på epx, mener han. Men Tietgen har også elever, der kommer med lave karakterer, udvikler sig undervejs og ender med at læse videre, understreger rektoren.

”Der er klart noget, der går tabt med sådan et krav. Nu er der nogle, der kommer ind med et lavt snit, men ender med at blomstre og læse videre,” påpeger han.

Anders Frikke genkender Jimmy Mangelsens beskrivelse af elever, der udvikler sig undervejs.

”Jeg synes, det er et godt dansk princip, at man langt hen ad vejen har nogle valgmuligheder på hylderne, og at man ikke skal udelukkes fra det hele, hvis man har fået en dårlig start,” siger han.

Motiverede elever kan komme i klemme
På Høje-Taastrup Gymnasium, der har en stor gruppe elever med minoritetsetnisk baggrund og fra uddannelsesfremmede hjem, ville 31 stx-elever ikke opfylde kravet. Det svarer til 27 procent.

For rektor Ida Diemar er det afgørende, at de unge fortsat får mulighed for at forfølge deres uddannelsesønsker.

”Kan de ikke komme ind på gymnasiet, så skal de have et andet lige så attraktivt tilbud,” siger hun.

Ida Diemar forventer, at epx kan blive et attraktivt tilbud. Men om uddannelsen ligefrem vil passe bedre til eleverne under karakterkravet, mener hun, det er for tidligt at afgøre.

”Det er svært at vide, når uddannelsen ikke er mere konkret, end den er nu.”

Hun slår samtidig et slag for at være opmærksom på fagligt motiverede elever med autismespektrumforstyrrelse. Nogle kommer med ufuldstændige prøvebeviser, fordi de eksempelvis er blevet anbefalet ikke at gå til en bestemt prøve. Det behøver efter hendes erfaring ikke at sige noget om deres evne til at gennemføre stx.

”De er motiverede, de har et højt fagligt niveau, og de læser videre. Det er vigtigt, at de i fremtiden ikke bliver frataget muligheden for en uddannelse, de passer rigtig godt til,” understreger Ida Diemar, der håber, at det kommende krav vil tage hensyn til dem.

Anders Frikke er ikke imod adgangskrav, understreger han. Men gymnasiet skal være en dannelsesinstitution, ikke en sorteringsmekanisme, og vi har et ansvar for at nedtone karakterpresset på eleverne, siger han.

”Det sender et signal til de unge om, hvad der er bedre og dårligere. Det synes jeg ikke, vi kan tale os ud af,” siger Anders Frikke.