Kan man få flere elever til at tage deres fortsættersprog på A-niveau, hvis de kan slippe for at hæve et naturvidenskabeligt fag fra C- til B-niveau?
Svaret er ja, hvis man kigger på det forsøg, der lige nu kører på tre af landets gymnasier.
”Når vi kigger på de første tal, kan vi se en ret flot effekt. Det viser, at det frem for alt er strukturer og bindinger, der er en forhindring for, at flere vælger sprog på A-niveau,” siger Jakob Sønderskov Sørensen, der er tysklærer på Odder Gymnasium og tovholder på forsøget.
Odense Katedralskole og Frederiksborg Gymnasium og HF er også med i forsøget. På alle tre skoler er der sket en stigning i antallet af elever, der har valgt at hæve deres tysk og fransk fortsættersprog fra B- til A-niveau, når de skal i 3.g efter sommerferien.
Forsøget på de tre skoler
På alle tre skoler er der sket en stigning fra 2025 til 2026 i antallet af elever, der ønsker at hæve deres fortsættersprog:
- Tysk A på Odder Gymnasium: fra 6 til 11
- Tysk A på Odense Katedralskole: fra 5 til 21
- Tysk A på Frederiksborg Gymnasium og HF: fra 4 til 32
- Fransk A på Frederiksborg Gymnasium og HF: fra 9 til 14
”Vi plejer at ligge på seks-syv elever. Nu har 11 valgt at hæve tysk til A-niveau. I en tid, hvor sprogfagene virkelig har det svært, er al fremgang vigtig,” siger Jakob Sønderskov Sørensen.
På Frederiksborg Gymnasium og HF har 32 elever ønsket at få tysk fortsættersprog på A-niveau efter sommerferien. Sidste år havde kun fire ønsket det, og holdet blev derfor ikke oprettet.
”Vi er meget glade. Jeg kan jo ikke sige, at det forklarer samtlige elevers valg, men det forklarer helt sikkert noget af det,” siger Kasper Bøcher, der underviser i tysk på Frederiksborg Gymnasium og HF.
Skolen udbyder også fransk som fortsættersprog på A-niveau. Her er der en lille fremgang.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har godkendt forsøget, der skal køre i tre år. Fritagelsen omfatter ikke elever, der har tysk A eller fransk A som studieretningsfag.
Det her er en lavthængende frugt.
Langvarig sprogkrise
Sprogfagene i gymnasiet har været i krise i adskillige år.
Så mange har tysk A og fransk A
Andel stx-studenter med tysk fortsættersprog A
2019: 8% (sidste årgang med 2005-reformen)
2020: 6% (første årgang med 2017-reformen)
2025: 4%
Andel stx-studenter med fransk fortsættersprog A
2019: 2%
2020: 1%
2025: 1%
Kilde: Det Nationale Center for Fremmedsprog
Stik imod hensigten med gymnasiereformen fra 2017 er der kommet færre studenter med fremmedsprog på A-niveau. Og den ønskede stigning i antallet af studenter med tre fremmedsprog er primært sket, fordi mange flere elever har valgt latin på C-niveau. Stort set alle øvrige sprogfag har oplevet nedgang eller status quo.
I perioden 2010-2025 er andelen af studenter med to fremmedsprog på A-niveau på stx faldet fra 30 til 22 procent og på hhx fra 40 procent til 33 procent.
I svaret til de tre skoler, hvor STUK godkender forsøget, skriver styrelsen blandt andet:
”I afgørelsen er der blandt andet lagt vægt på, at udfordringen med at rekruttere elever til fremmedsprogsfag på A-niveau er velkendt, og den seneste gymnasiereform har ikke medført en bedring i forhold til dette.”
Sprogalliancen, som blandt tæller Danske Gymnasier og GL – Gymnasielærerne, har i flere år udtrykt dyb bekymring for sprogkrisen i gymnasiet.
Det samme har Dansk Industri og Dansk Erhverv, der frygter, at mangel på medarbejdere med sprogkompetencer kan betyde tabte ordrer for danske virksomheder. I forhandlingssituationer i Tyskland og Frankrig er det ikke nok at kunne engelsk, og også den kulturelle forståelse, der følger med at lære fremmedsprog, har betydning.
Ikke flere sprog – men mere sprog
Erfaringen fra de tre gymnasier er, at det især er ét krav, der bremser elever i at hæve tysk og fransk til A-niveau:
Så mange har tre fremmedsprog
Andel af stx-studenter med mindst tre fremmedsprog (uanset niveau)
2019: 3%
2020: 17%
2025: 22%
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Elever, der ikke har en naturvidenskabelig studieretning, skal hæve et naturvidenskabeligt fag fra C-niveau til B-niveau. Det er det krav, forsøget fritager eleverne for. Det gør, at de har plads i skemaet til både at tage et valgfag og hæve deres fortsættersprog til A-niveau.
Den tilsvarende ”rabat” på naturvidenskab gælder i dag for elever med tre fremmedsprog, hvoraf latin på C-niveau kan være et af dem. Den ordning kom allerede med reformen i 2017. Det faktum slog de tre skoler på i deres forsøgsansøgning til STUK.
Siden reformen er antallet af stx-elever med latin på C-niveau steget kraftigt. En undersøgelse fra Det Nationale Center for Fremmedsprog har vist, at valget af latin for 8 ud af 10 elever er strategisk og netop handler om at slippe for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.
Læs: Stort flertal vælger latin for at få ’rabat’ på naturvidenskab
Det er virkelig en gamechanger.
En elev, der hæver tysk eller fransk fra B-niveau til A-niveau får ikke flere sprog, men til gengæld væsentligt mere sprog, påpeger Jakob Sønderskov Sørensen.
”Sammenligner man med latin C, får elever, der hæver deres fortsættersprog fra B til A, 125 timers ekstra sprogundervisning og en skriftlig dimension,” forklarer han.
”Nu kan de begge dele”
Den negative spiral, sprogfagene befinder sig i, gør, at der er brug for at skrue på alle de knapper, man kan, mener Jakob Sønderskov Sørensen, der sammen med fagkollegerne og ledelsen på Odder Gymnasium er ophavsmand til forsøget.
”Det her er en lavthængende frugt. Det er et nemt greb for at få at få flere til at vælge tysk og fransk på A-niveau,” siger han.
For eleverne er der to gevinster i det: De undgår et naturvidenskabeligt fag på B-niveau og har dermed plads i skemaet til at få et valgfag. Det er ret afgørende for mange elever, lyder det fra de to lærere.
”Det er virkelig en gamechanger. Jeg har flere gange stået med elever, der egentlig gerne ville have tysk på A-niveau, men som også gerne ville have for eksempel idræt B som valgfag, og så er de gået med det. Nu kan de begge dele,” fortæller Kasper Bøcher.
Vi er nødt til at få lavet et gymnasium med færre bindinger.
Gymnasierne skal aflevere en delevaluering af forsøget til STUK i efteråret 2026 samt en slutevaluering i efteråret 2028. Den endelige evaluering skal blandt andet indeholde antal af skolernes elever, der har indgået i forsøget, og hvilke karakterer de har fået.
Lige nu er det planen at søge om at fortsætte ordningen efter 2028, fortæller Jakob Sønderskov Sørensen, og håbet er, at STUK vil lade flere skoler komme med.
Reform med mere frihed
De faglige foreninger for tysk og fransk har også været involveret i ansøgningen.
Christian Smith
- Formand for Tysklærerforeningen for gymnasiale uddannelser
”Forsøget er superspændende, og de første tal er virkelig lovende,” siger Christian Smith, der er forperson for Tysklærerforeningen for gymnasiale uddannelser og selv er lærer på Holstebro Gymnasium og HF.
Et politisk flertal på Christiansborg har besluttet, at stx, hhx, og htx skal ændres, blandt andet vil man øge det faglige niveau og styrke sprog og naturvidenskab. Ændringerne skal træde i kraft i august 2030.
Skal reformen styrke sprogfagene, er der ifølge Christian Smith vigtig viden at hente i forsøget.
”Det viser, at de unge faktisk gerne vil have sprog – men vi er nødt til at få lavet et gymnasium med færre bindinger og mere frihed,” siger han.
Politikerne har også kig på, om grundforløbet og studieretningerne skal afskaffes og erstattes af få indgange. Rektorerne i Danske Gymnasier har allerede meldt ud, at man fremover ønsker to hovedindgange på stx: sprog og kultur samt naturvidenskab og samfund.
Den model kan Christian Smith godt se fordele i, især fordi ”vi så kan komme af med grundforløbet”.
Uanset hvilken model man lander på, drømmer han om et gymnasium, hvor det er lettere for eleverne at kombinere sprog på A-niveau med matematik og naturvidenskab på A-niveau. Det efterspørger en del elever, fortæller han.
”Det er strukturelt umuligt i dag, og det er synd,” siger Christian Smith.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Både sprog og naturvidenskab har de sidste 20 år oplevet udfordringer med manglende elevtilslutning. At give rabat på antallet af naturvidenskabelige fag er en slags symptombehandling. Det virker egentlig lidt skørt, at mange matematisk orientrede elever vælger latin C for at slippe for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, og det er jo nok for, at få en lettere vej gennem de tre år, at eleverne gør det. Den virkelige udfordringer ligger i, at mange elever af forskellige årsager ikke bryder sig om at lære sprog og naturvidenskab (udover engelsk), når de starter i gymnasiet, og at de bedre kan se dem selv i samfundsfag. I naturvidenskab kan man se, at elever fravælger f.eks. fysik A eller kemi A, fordi de er optaget af et begyndersprog på A. Måske kunne man overveje genindførsel af begyndersprog på B-niveau? I 2005 var jeg med i russisklærerforeningen bestyrelse, og kravet om begyndersprog på A-niveau udslettede faget. Så strukturen af gymnasieuddannelsen betyder noget, hvilket man jo også kan høre på artiklen. Vi har brug for sprog, men der er også i høj grad brug for, at man har en erfaring og viden inden for naturvidenskab, så det er en lidt ærgerlig ting at gå på jagt her. Hvis man ikke vil gøre noget ved undervisningen i grundskolen, så kan man jo overveje f.eks. at kræve at samfundsfag på A-niveau skal ledsages af matematik A. Man kunne også belønne elever med bestemte A-niveauer i forhold til eksamenskaraktererne. Jeg har ikke løsningen. De sidste par år har vi set, at elever ikke vælger de klassiske sciencestudieretninger til (mat, fysik, kemi). Det er i min optik også et kæmpe problem, og også en årsagerne til at jeg reagerer på denne artikel, fordi det der foreslås jo er endnu en svækkelse af naturvidenskaben. Måske kunne vi få flere elever på science, hvis man ikke krævede, at eleverne f.eks. skulle have 2. fremmedsprog på stx? Det er ikke, fordi jeg seriøst foreslår dette- det er bare en provo. Men jeg har på fornemmelsen at elever netop vælger htx til, fordi der netop ikke er det krav.