Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Tidsregistrering

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog OK 13 Gymnasiereform 2030 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage
Debat Fremmedsprog Naturvidenskab Studieretning
Solveig-Skadhede-NAG-2ify-aspect-ratio-348-234

Debat om GL’s politik for nye studieretninger

28. april 2023
Skrevet af_
Solveig Skadhauge

Af: Solveig Skadhauge, medlem af GL’s PSFU for Fysiklærerforeningen, Christine B. Almstrup, forperson for Biotekundervisere i Danmark, Ellen Berg Seiersen, forperson for Geografilærerforeningen, Jacob Stenløkke Bentzen, forperson for It-lærerforeningen, Jon Gaarsmand, forperson for Fysiklærerforeningen,  Lone Andersen, forperson for Kemilærerforeningen, Mikkel Rønne, forperson for Matematiklærerforeningen, Christian Rix, forperson for Foreningen af danske biologer.

 

Ved den seneste reform i 2017 blev studieretningsudbuddet ændret, og det har vist sig at have en stor påvirkning af elevernes fagvalg og dermed, hvilke kompetencer de kommer ud af gymnasiet med. I grove træk kan man sige, at eleverne i stor grad vælger samfundsfag.

GL har givet deres bud på ændringer i studieretningsudbuddet, som skal kunne afhjælpe problemer med speciel rekruttering til de sproglige studieretninger. GL har fremsat deres politik for ændringer af studieretninger i artiklen ”Fejl i ministeriets tal, det står værre til med fremmedsprog i gymnasiet”  her i ”Gymnasieskolen”.

Kort ridset op, foreslår GL følgende, som allerede er vedtaget i hovedbestyrelsen:

1)     To samfundsfaglige studieretninger, begge med en stærk sprogprofil.

2)     Ligestilling af alle 2. fremmedsprog i de samfundsfaglige og sproglige studieretninger.

3)     Forsøgsstudieretninger der kombinerer 2. fremmedsprog på A-niveau med naturvidenskabeligt fag på A-niveau eller musik på A-niveau.

Af speciel interesse for os foreslår GL, at eleverne i de to samfundsfaglige studieretninger med en stærk sprogprofil, gives mulighed for at fravælge et af de to C-fag i naturvidenskab (kemi, biologi, naturgeografi eller informatik) som er obligatorisk sammen med fysik C. Sammen med særreglen om mulighed for at udskifte det ellers obligatoriske naturvidenskabelige B-niveau fag med et sprogfag, åbner dette op for samfundsfaglige studenter med kun to naturvidenskabelige C-fag.

Vi anerkender fuldt ud de store problemer med rekruttering til sprogfagene, men vil samtidig udtrykke vores bekymring og uenighed i den politik, som GL fremsætter. Vi mener helt enkelt ikke, at forslaget til nye studieretninger lever op til gymnasiets formålsparagraf og de reelle uddannelsesmæssige behov. Vi har også vores tvivl om, hvorvidt forslaget vil løse sprogproblemet, og vi finder det forkert at prøve at løse sprogkrisen på bekostning af naturvidenskab. I den nuværende hovedbestyrelse sidder der ingen med et naturvidenskabeligt fag. For at kunne inddrage de naturvidenskabelige fag på et ordentligt grundlag, ville det derfor have været rart, hvis de faglige foreninger var blevet hørt. Vi mener, at GL bør tage alle fag med på råd, når de formulerer forslag til nye studieretninger.

Udover at de fleste sprogfag er gået tilbage siden 2005/2017, så er også de naturvidenskabelige fag gået tilbage. I grove træk er andelen af elever, som får en studentereksamen, som er adgangsgivende til de fleste af ingeniøruddannelserne og de naturvidenskabelige uddannelser faldet fra 44% før 2004 til 27% med 2005 reformen til omkring 20% efter 2017-reformen. Desuden er det blevet svært at få eleverne til at tage A-niveau i nogle naturvidenskabelige fag; fysik, kemi, geovidenskab og bioteknologi. Fysik A er faldet med 1,3 procentpoint siden 2017, og bioteknologi A er faldet med 1,4 procentpoint de seneste 3 år.

Gymnasiets formålsparagraf lyder: “§ 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse.” og vi mener ikke, at GL’s forslag lever op til dette.

I et stigende teknologisk samfund presser naturvidenskaben sig på som en del af almendannelsen. Mange af de problemer, som står højt på dagsordenen. og som de samfundsfaglige studenter muligvis kommer til at arbejde med, er af naturvidenskabelig karakter. Emner som klimaforandringer, biodiversitetskrise, kunstig intelligens og bæredygtige energikilder er vigtige elementer i dagens samfund. Manglende dannelse og viden indenfor naturvidenskab skaber grobund for konspirationsteorier – senest om bl.a. vacciner, stråling fra 5G-netværk og global opvarmning. Ved GL’s forslag til nye samfundsfaglige studieretninger med en stærk sprogprofil, vil de unge miste en større del af den almene naturvidenskabelige dannelse, der er grundlaget for at kunne tage kvalificeret stilling til en række af de vigtige samfundsmæssige udfordringer.

Vi foreslår, at GL genovervejer sin politik.
Solveig Skadhauge, medlem af GL’s PSFU for Fysiklærerforeningen, Christine B. Almstrup, forperson for Biotekundervisere i Danmark, Ellen Berg Seiersen, forperson for Geografilærerforeningen, Jacob Stenløkke Bentzen, forperson for It-lærerforeningen, Jon Gaarsmand, forperson for Fysiklærerforeningen,  Lone Andersen, forperson for Kemilærerforeningen, Mikkel Rønne, forperson for Matematiklærerforeningen, Christian Rix, forperson for Foreningen af danske biologer.

GL ‘s forslag om en studieretning med 2. fremmedsprog på A-niveau med naturvidenskabeligt fag på A-niveau, må vi også erklære os uenige i. Der påstås desuden, at de nuværende studieretninger er et udtryk for “silotænkning”.  Men, eksempelvis skal bioteknologi på A-niveau være sammen med fysik B og matematik A for at give adgang til videregående uddannelser inden for naturvidenskab. Det samme gør sig gældende for andre naturvidenskabelige fag på A-niveau. I naturvidenskab er vi altså afhængige af samarbejde på tværs af fagene. Det er ikke silotænkning, men derimod oplagt tværfagligt samarbejde med fagnære fag og helt i trit med gymnasiets formålsparagraf om at udbyde studieretninger, der muliggør, at eleverne kan komme ind på en videregående uddannelse.

Generelt skal man tænke sig grundigt om, når man forsøger at styrke et bestemt område, da det hurtigt kan have utilsigtede konsekvenser. Dette ses f.eks. med den eksplosive vækst i elever, der vælger latin C eller græsk C. Denne vækst er koblet med muligheden for at fravælge et naturvidenskabeligt B-niveau, hvis man har tre sprogfag. Da alle elever i forvejen har to sprogfag, er denne regel altså opfyldt, hvis man vælger endnu et sprogligt fag på C-niveau.

I artiklen, som vi her debatterer om GL’s sprogpolitik og forslag til nye studieretninger, angives denne vækst i speciel latin C som en succes. Men er det egentlig det, når det så i stedet for går ud over naturvidenskaben? Kunne man ikke argumentere for, at man i fremtiden bør forsøge at gøre forskellige valg ækvivalente? Et latin på C-niveau fylder 75 timer, mens en opgradering i et naturvidenskabeligt fag fylder 125 timer måske med yderligere fordybelsestid. Kunne det ikke være en bedre ide at arbejde for at det tredje sprogfag kunne blive et sprogfag på mindst B-niveau?

Hvad er de reelle uddannelsesmæssige behov?
Det er selvfølgelig svært at bestemme de reelle uddannelsesmæssige behov, og behovet ændres over tid. Men vi vil gerne medvirke til at nuancere debatten.

Dansk industri har udgivet en analyse af behovet for fremmedsprog i Danmark i artiklen ”Fremmedsprog og dobbeltkompetencer er vigtige for danske virksomheder” .

Analysen viser, at det fortrinsvis er medarbejdere med dobbelt kompetencer inden for naturvidenskab og sprog, der mangler. GL’s politik vil i stedet styrke samfundsfag og sprog.  Analysen peger yderligere på et moderat behov for medarbejdere, hvis primære kompetence er sprog og kulturel indsigt.

Ingeniørforeningen IDA har lavet en analyse, som spår mangel på naturvidenskabelige kandidater og ingeniører i fremtiden, og dansk byggeri melder om stor mangel på ingeniører. I samme artikel ses, at antallet af ansøgere til studiet er faldet med 7,5% i forhold til sidste år. I GL’s forslag vil de omtalte mangler ikke blive løst.

Andre muligheder for ændrede regler i studieretningsgymnasiet
Vi foreslår, at GL genovervejer sin politik. En mulighed, som kan undersøges, er som i Norge at ændre bonusreglerne fra antallet af A-fag til typen af A-fag.

●      Et naturvidenskabelig A-fag giver bonus, hvis eleven samtidig har matematik A.

●      Et sprogligt fortsætter A-fag giver bonus, hvis man samtidig har engelsk A.

Det vil give eleverne et ekstra incitament til at vælge mere sprog eller naturvidenskab.

Hvis flere skal have lyst til at arbejde mere med sprog eller naturvidenskab, skal jorden nok allerede gødes i grundskolen. Grundforløbet i det almene gymnasium skulle netop styrke både sprog og naturvidenskab med ”almen sprogforståelse” og ”naturvidenskabeligt grundforløb”, men intet tyder på, at dette er tilfældet.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget
  1. Tomas Kepler siger:
    1. maj 2023 kl. 16:25

    Kære Solveig Skadhauge m.fl.,

    tak for jeres kommentar til GL’s udspil om studieretninger som skal styrke sprog.

    Som skrevet i andet svar givet her i Gymnasieskolens spalter til repræsentanter for engelsk-, tysk-, fransk- og erhvervsgymnasiernes engelsklærerforening, så skal udspillet drøftes i morgen på mødet i Pædagogisk Samarbejdsudvalg, hvor GL møder de faglige foreninger, hvorfor jeg ikke skal foregribe hele debatten hér. Jeg vil dog gerne give et par korte kommentarer.

    GL’s bekymring for sprogfagene er ikke ny, og det har i efterhånden en del år været vores erklærede opfattelse, at situationen er så alvorlig for sprogfagene, at vi har truffet et valg om at prioritere dem. Vi har ikke set noget i sprogfagenes udvikling, som har fået os til at betvivle rigtigheden af den prioritering. Generelt ønsker GL i øvrigt ikke at være en del af en ‘fagenes kamp’.

    Det er ikke vores intention at tvinge unge til at tage flere eller mere sprog, men at gøre det mere attraktivt at vælge sprog ved at give flere og mere attraktive muligheder, og deri ligger så en prioritering af sprogfag før andre fag. Imidlertid kan det også tænkes, at forslagene kan skabe en bevægelse fra andre fag end naturvidenskabelige fag.

    At der ikke pt. er medlemmer af GL’s hovedbestyrelse, som selv har naturvidenskabelige fag, har efter min bedste overbevisning ikke nogen betydning for dette udspil (ikke for at forklejne den politisk værdi i at have mange forskellige fag ‘med’ i GL’s HB og forskellige udvalg). Foruden den brede politiske enighed der er og har været om GL’s prioritering af sprog har vi jo også et neutralt og professionelt arbejdende sekretariat at støtte os til. Og der er altså ikke tale om, at vi i GL har truffet et ‘ubevidst’ valg.

    Jeg deler i øvrigt til fulde jeres kritik af grundforløbet, ligesom jeg gerne lige vil nævne, at gymnasiereformens indførelse af Mat B som obligatorisk fag heller ikke var på GL’s ønskeliste – tværtimod.

    Jeg ser frem til udfaldet af diskussionen på PS.
    Med venlig hilsen,
    Tomas Kepler
    Formand for GL

    Log ind for at svare
  2. Solveig Skadhauge siger:
    2. maj 2023 kl. 8:12

    Du siger: Vi vil ikke være en del af fagenes kamp, men vil vælge (uden reelt en eneste analyse, der begrunder dette) at prioritere sprogfagene. Læs lige den sætning igen,
    I øvrigt har vi ikke udtalt os om grundforløbet.
    Jeg tror, du skal tage vores indlæg mere alvorligt, end her hvor du bare siger det samme, som I altid har gjort. Det er en MEGET SKÆV prioritering, som netop bunder i, at I kun har snakket om “sprogkrisen” i mange år – så mange at I selv tror på, at det er “sandheden”.

    Log ind for at svare
  3. Solveig Skadhauge siger:
    2. maj 2023 kl. 21:51

    Og bare for god ordens skyld, så blev punktet kun taget op på dagens PS-møde pgra af at jeg selv, Bodil fra engelsklærerforeningen og Christian fra tysk pressede på. GL’s eget forslag var at de ville bruge ganske kort tid til at snakke med fremmedsprogs repræsentanterne om det til sidst på mødet – og vi andre skulle slet ikke inddrages. Så stop med at få det til at lyde som GL eller dig selv har inddraget PS i punktet. Og jeg mærker jo også at punktet bare er blevet syltet.

    Log ind for at svare

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image
    Debat

    Længe leve!

  • 2-1-Mikael-Busch-.jpg
    Debat

    Er alle fremmedsprog lige vigtige?

  • No image
    Debat

    Sprog er nøglen til verden

  • Janne-Plauborg-aspect-ratio-348-234
    Blog

    Undskyld, men jeg synes faktisk, Tesfaye har en pointe…

  • Debat

    Grønt iværksætteri motiverer HF-elever til at lære naturvidenskab

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater