Praksissproglig win-win for epx

Politikerne ønsker at redde fremmedsprogene i Danmark. Lige som så mange andre færdigheder, kan vi ikke overlade vores kommunikationsevne til en app eller en avatar. For så afvikler vi os selv som mennesker. Sprogfærdighed styrker både faglighed, præcision og åndelighed.

Sprogfagene har brug for et praksisboost for i højere grad at appellere til eleverne og motivere flere til at engagere sig i de mange muligheder, der følger af at kunne flere fremmedsprog.

Og den nye ungdomsuddannelse epx har brug for at blive en ungdomsuddannelse med udsyn til verden omkring os. Erhvervs- og professionsfaglighed er koblet til at kunne kommunikere med sin omverden, både herhjemme og i udlandet.

Heldigvis er der masser af muligheder for at skabe udvikling i epx, og dem vil vi opfordre politikerne til at bruge.  Epx skal være mere praksisnær, mere anvendelsesorienteret og mere varieret end de nuværende gymnasiale uddannelser. Der skal være mindre tavleundervisning, og der skal uddannes direkte relevant for erhvervslivet, både det private og det offentlige.

Pædagogisk viser både forskning og erfaring, at det giver stor mening at lære sprog i relation til handlinger, og professionsmæssigt giver det stor mening, at en sygeplejerske, en pædagog eller en politibetjent kan kommunikere med flere mennesker om dagligdagsemner inden for deres brancher, fx helbred, leg, læring og regler. Tilsvarende giver det god mening, at eleverne på linjen for handel og kontor, med fokus på kommunikation, salg og markedsføring, kan tale med kunder på andre sprog end dansk og engelsk, om relevante emner. Endelig er det værd at bemærke, at også kommende folkeskolelærere skal kunne uddannes i tysk og fransk, med fokus på at gøre eleverne nysgerrige på sprog og på sprogs betydning og anvendelse i praksis og i forholdet mellem mennesker.

Det er altså ikke hverken grammatik eller litteratur, der skal være fokus på, men hverdagen, dialogen og den faglighed, eleven har valgt. Sproglæring bliver på den måde en dimension i en situation, eleverne allerede arbejder med – det bliver tværfaglighed og læringsforløb på tværs af fag, tematisk og situationsbundet, præcis som ekspertgruppen har lagt op til. Man lærer noget, fordi man står med en konkret opgave og har brug for det.

Ja, men der er jo mulighed for at vælge tysk og fransk som valgfag i epx, så hvad er problemet?

Problemet er siloer og manglende relevans, når fag udbydes uafhængigt af hinanden i stedet for at blive integreret og dermed give mening for hinanden. Sprog kan anvendes i værksteder, virksomheder og administration. Visionen er jo at flytte fokus fra boglighed til praksisfaglighed. Pædagogikken skal understøttes af skolens fysiske rammer, herunder brug af værksteder, simulationsrum og medierum.

Det er oplagt at bruge denne vision til at integrere sprog i praksis i epx. Det er sjovt, det giver både kompetencer og dannelse. Epx skal også uddanne verdensborgere, og de unge, der vægter praksisfaglighed, skal også have denne indgang til demokratisk kompetence. Og epx skal gå foran, hvad angår pædagogik og didaktik.

Hanne Leth Andersen, professor, RUC

Iben Schneider, forperson for Fransklærerforeningen

Annette Gregersen, docent emerita, KP

Dorte Fristrup, rektor, Statsgymnasiet i Århus

Birgitte Vedersø, selvstændig konsulent