Dansk er ikke en løs brik i epx – det er en forudsætning

Når regeringsforhandlingerne falder på plads, venter næste store runde: udmøntningen af ungdomsuddannelsesreformen og den nye epx. Med aftalen fra februar 2025 er retningen sat – en ny toårig praktisk gymnasieuddannelse med mulighed for overbygning. Men mange afgørende brikker mangler stadig at falde på plads.

Epx er tænkt som et puslespil af forskellige hensyn: erhvervsrettethed, gymnasial dannelse og bred rekruttering. Spørgsmålet er, om danskfaget risikerer at blive en løs brik, der ikke for alvor får lov til at binde det hele sammen.

På papiret ligner epx en videreudvikling af tankerne bag eux: en kobling mellem det erhvervsfaglige og det gymnasiale. Men konstruktionen rummer en velkendt udfordring. Eleverne starter, hvis de skal følge ekspertgruppens anbefalinger, med dansk på B-niveau – med mulighed for at afslutte på C – og kan senere løfte sig til A-niveau via et tredje år.

Det lyder fleksibelt. Erfaringerne fra eux viser noget andet.

Her kæmper både lærere og elever med at skabe reel faglig progression fra C til A. Resultatet er ofte, at eleverne formelt opnår et A-niveau, men reelt ikke når derop. Jeg har selv oplevet denne problematik på nærmeste hold i min tid som underviser på den tekniske eux. Det går ud over elevernes faglige selvtillid – og skaber skæv konkurrence i forhold til elever fra de øvrige gymnasiale uddannelser.

Den udfordring er ikke løst i epx-anbefalingerne.

Samtidig retter den to-årige epx sig mod professionsuddannelser som socialrådgiver og SOSU. Her er sproglig sikkerhed og kommunikationskompetence ikke en luksus – det er en forudsætning. Næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, Marie Vethen, var i januar ude og tone rent flag (Næstforkvinde: Epx-anbefalingerne har en stor, uhensigtsmæssig konsekvens). Hun mener ikke, at dansk på B-niveau er nok for deres studerende, der, som hun siger, er nødt til at kunne kommunikere og forstå dansk på højt niveau for at kunne udføre deres komplekse arbejdsopgaver. Når der sås tvivl om, hvorvidt dansk på B-niveau er tilstrækkeligt, bør det tages alvorligt. Dansk er ikke bare litteraturhistorie, men fundamentet for at kunne forstå, formidle og handle i komplekse menneskelige situationer.

Der er dog også lyspunkter. I ekspertgruppens anbefalinger om den nye epx lægges der op til mere tid til skriftlighed på skolen. Det åbner for en ny og mere praksisnær skrivedidaktik, hvor eleverne skriver, afprøver og udvikler sig i tæt samspil med læreren. Her ligger et stort potentiale – ikke mindst for en elevgruppe, der har brug for tydelig støtte og rammesat træning.

Men hvis epx skal lykkes, kræver det mere end ekstra skrivetid. Det kræver en didaktik, hvor gørelyst og praksisnær undervisning er bærende principper – også i danskfaget. Udviklingen af denne særlige epx-didaktik bør for mig at se udvikles i samspil mellem danskundervisere og de erhvervsrettede undervisere på de forskellige epx-retninger.

Det betyder ikke lavere faglige ambitioner. Tværtimod.

Hvis epx reducerer dansk og engelsk til fag, der skal afsluttes på B- og i nogle tilfælde C-niveau, risikerer vi at udvande selve idéen om en gymnasial uddannelse. I denne sag er jeg enig med GL’s formand, Anders Frikke, i, at der er risiko for at udvande begrebet, hvis ikke vi insisterer på, at en gymnasial uddannelse kræver nogle fag på højt niveau. En gymnasial uddannelse forudsætter faglig fordybelse og progression. Uden det mister epx både tyngde og troværdighed.

Udfordringen er ikke elevernes niveau – men hvordan vi møder dem.

Epx skal samle en mangfoldig elevgruppe fra eud, eux, hf og VUC. Det kalder ikke på lavere forventninger, men på en anden måde at undervise på: mere praksisnær, mere anvendelsesorienteret og med fokus på at skabe mening og motivation.

Her bliver kontinuitet afgørende. Faste lærere, stærke relationer og tid til at opbygge faglig selvtillid er langt vigtigere end at skrue ned for niveauet.

Samtidig må vi ikke glemme den almene dannelse. Den opstår ikke af sig selv – den bæres af fagene. Hvis vi reducerer danskfaget i timer og niveau, reducerer vi også elevernes mulighed for at udvikle den sproglige og kulturelle forståelse, som både arbejdsmarked og demokrati kræver.

Derfor er min opfordring til politikerne klar:

Lad være med at pille så meget ved de bærende brikker, at det samlede billede falder fra hinanden.

Hvis epx skal blive en reel styrkelse af det gymnasiale landskab, kræver det, at dansk ikke behandles som en fleksibel, letudskiftelig brik – men som det fundament, der får uddannelsen til at hænge sammen.