Lærere efterlyser sprog i ny reform – elever bliver dårligere stillet 

“Det er en hård kamp, hvor vi er på barrikaderne hele tiden. Du kan næsten ikke være fremmedsprogslærer, hvis ikke du også er ildsjæl. Men ildsjæle brænder jo ud.”

Det siger Christine Leturgie, der underviser i fransk, historie og samfundsfag på Nørre Gymnasium.

Sammen med sin kollega, Ingrid Agostoni, har hun taget initiativ til et fremmedsprogsnetværk. De oplever, at både de og sprogkolleger på andre gymnasier sidder med de samme problemer og udfordringer i forhold til udbredelse af fremmedsprog.

“Vi har fra start været meget fokuseret på, at netværket skal bruges til at styrke fremmedsprogene – og ikke bare til at ventilere over, hvor mange udfordringer der er,” siger Ingrid Agostoni.

Ideen opstod i forlængelse af arbejdet med skolens sprogstrategi, UNESCO-profil og udviklingen af fremmedsprogskoordinatorfunktion på skolen.

“Vi kunne godt tænke os at skabe et eksemplarisk regionalt fagligt netværk for fremmedsprogslærere med det formål at fremme erfaringsudveksling, vidensdeling, faglig udvikling og sparring i forhold til faglige udfordringer og virkningsfulde indsatser,” uddyber Ingrid Agostoni.

Siden 2022 har netværket bestået af fremmedsprogslærere fra Aurehøj Gymnasium, Gefion Gymnasium, Christianshavns Gymnasium, Gladsaxe Gymnasium, Nørre Gymnasium og Roskilde Gymnasium, og det er er støttet af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).

På skift har lærerne arrangeret møder og arrangementer for hinanden og udviklet forskellige tiltag blandt andet et masterclass-forløb. Denne gang er de samlet på Nørre Gymnasium til et oplæg om scenariedidaktik.

“Sprogene er jo stadig ret pressede, så det har været godt at blive klogere på, hvordan andre skoler tackler udfordringer. Og hvordan vi kan skabe noget sammen. Både lærere og elever har fået et netværk,” siger Terese Kokseby, der underviser i italiensk og engelsk på Gefion Gymnasium.

Henriette Bruun, der underviser i fransk og dansk på Aurehøj Gymnasium, fortæller, at hun har været glad for den kollegiale sparring i netværket.

“Det har været en måde at holde hovedet oppe, og det har givet en fornyet tro på, at sprog stadig kan noget. Som fremmedsprogslærer føles det nogle gange som at være på en ørkenvandring.”

Fremmedsprog som hobby
Fremmedsprogenes eksistens er i for høj grad afhængig af engagementet hos den enkelte lærer og skole, mener de fire lærere. Men ildsjælene alene kan ikke sikre sprogfagenes overlevelse. Mange af udfordringerne ligger i strukturen, og der er mere end nogensinde brug for, at politikerne sætter en redningsplan i gang, understreger de.

“Der er faktisk nogle ting, politikerne kunne gøre, som er ret lette. De kunne skabe nogle incitamenter for at vælge sprog – bare se, hvordan det gik med latin efter sidste gymnasiereform. Tilsvarende kunne man gøre med de øvrige fremmedsprog,” siger Christine Leturgie.

Den seneste gymnasiereform fra 2017 fik andelen af stx-studenter med latin på C-niveau til at stige kraftigt.

Lærerne peger desuden på en anden udfordring for, at eleverne hæver andet fremmedsprog til A-niveau, nemlig at det med de nuværende studieretninger i de fleste tilfælde betyder, at eleverne skal have fem fag på A-niveau i stedet for fire.

“Fremmedsprog blev med reformen degraderet til at være en ekstra hobby, og reelt kun for de få, meget dygtige elever. Det har vi advaret om, siden reformen trådte i kraft, men nu hvor det ses så tydeligt, bør politikerne få ændret på det,” påpeger Henriette Bruun.

Den politiske målsætning for reformen i 2017 var blandt andet, at flere elever skulle vælge fremmedsprog – det har dog vist sig, at det gik den stik modsatte vej.

Fremmedsprogenes fremtid?
Lærerne frygter, at epx-reformen vil betyde endnu færre elever med fremmedsprog, blandt andet fordi den politiske intention er, at færre unge skal gå på det almene gymnasium. Derfor er det ifølge dem et oplagt tidspunkt, at ministeren handler på de store udfordringer.

“Alt for længe er sprogene ikke blevet prioriteret politisk, og oprettelsen af sproghold har været for afhængigt af den enkelte skoles ledelse. Så vi har brug for bedre rammer, ressourcer og incitamenter, så de sidste fødekæder til sprog ikke også bliver skåret over,” pointerer Terese Kokseby.

Endnu er den endelige fagrække for den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, ikke fastlagt, udover at fagene dansk, matematik og engelsk bliver obligatorisk på mindst C-niveau for alle epx-elever. De fire lærere opfordrer kraftigt til, at andet fremmedsprog også bliver obligatorisk for de kommende epx-elever.

“Eleverne kan ikke klare sig kun med engelsk – også håndværkere har brug for gode sprogkompetencer, mange har jo også internationale kontakter eller medarbejdere,” siger Ingrid Agostoni.

Lærerne peger desuden på nogle af de andre gevinster ved at lære sprog.

“Fremmedsprog kan også give eleverne en større forståelse og tolerance for andre mennesker og kulturer. I en polariseret verden har eleverne mere end nogensinde brug for det,” siger Terese Kokseby.

“Hvis ministeren virkelig mener, at den nye uddannelse ikke må lukke døre, og epx-elever skal kunne vælge en universitetsuddannelse efter gymnasiet, så er han også nødt til at klæde epx-eleverne ordentligt på i forhold til sprog. Ellers bliver epx-eleverne jo dårligere stillet,” siger Christine Leturgie.

Støtten fra NCFF var tidsbegrænset og stopper ved slutningen af dette skoleår, men da alle de deltagende skoler er UNESCO-skoler, fortsætter de i stedet i det regi. Netværket er for værdifuldt til at stoppe nu, fortæller lærerne.

Det har været vigtigt for de deltagende skoler, at eleverne også er en del af netværket, for eksempel i et masterclass-forløb, der blandt andet har til formål at gøre noget konkret for at fremme interessen for sprog på skolerne og pleje talenter og imødekomme eleverne og deres kompetencer og sproglige kunnen.

“Der findes jo mange masterclasses, men primært for science-fagene. Derfor har vi forsøgt at skabe noget tilsvarende, hvor eleverne kan fordybe sig i sprog og opleve alt det, sprog kan. Og eleverne har været meget begejstrede for at mødes på den måde,” siger Henriette Bruun, og Christine Leturgie supplerer:

“Vores sprogelever møder nok ikke så mange i hverdagen, som de kan spejle sig i fagligt. Men her oplever de en fælles sprogidentitet.”

På Nørre Gymnasium har de i flere år haft elever til at være sprogambassadører, og det tiltag er nu udbredt på flere af de andre gymnasier.

“Sprogambassadørerne er engagerede og gode til at promovere sprog til andre elever. Og de har nu fået et netværk på tværs af klasser og skoler,” siger Ingrid Agostoni.