

”I bedste fald er det status quo, men det ligner en forringelse.”
Sådan siger Christian Smith, der er forperson for Tysklærerforeningen for gymnasiale uddannelser, når han skal vurdere vilkårene for faget tysk og andre fremmedsprog i fremtidens gymnasiale uddannelser.
Før jul udkom Ekspertgruppen for epx med anbefalinger om fag og indhold af den nye gymnasiale uddannelse. Gruppen anbefaler, at tysk og fransk fortsættersprog C eller tysk, fransk eller spansk begyndersprog B kan blive et valgfag i 2. og 3. g..
”Vi ved fra hf, at det reelt betyder, at der vil være ganske få, som kommer til at vælge fagene, og så bliver holdene ikke oprettet,” siger Christian Smith.
Han peger på, at sprogfagene er i krise i gymnasiet, og derfor efterlyser han, at den nye uddannelse epx og forandringer af indholdet på de treårige gymnasiale uddannelser vil styrke fremmedsprogene.
”Folkeskolerne råber på uddannede tysklærere, og erhvervslivet savner medarbejdere, som kan tale tysk. Der er behov for, at vi gør noget,” siger han.

Formand
Tysklærerforeningen for gymnasiale uddannelser
Det politiske flertal bag epx og ikke mindst børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker, at epx kommer til at levere mange studerende til professionshøjskolerne og dermed lærerseminarierne. Karakterkravet for at komme på stx, hhx og htx hæves til 6, og dermed vil flere elever også blive henvist til epx.
”Med anbefalingerne om epx er det tydeligt, at der ikke kommer flere studerende med fremmedsprogskompetencer på læreruddannelserne,” siger Christian Smith.
Praksisfagligt tysk
Han peger på, at der lægges op til, at epx skal være en ny uddannelse, som skal stå i sin egen ret og være mere praksisfaglig end stx.
”Man kan også arbejde praksisfagligt med sprog. Man kan for eksempel koble sprog til et praksisfag og have fokus på det talte sprog og lære at læse en manual på tysk,” siger han.
Det behøver ikke nødvendigvis svare til tysk på C- eller B-niveau, mener han.
”Når de unge en dag står i en virksomhed og skal tale tysk, så er tyskundervisningen fra 9. klasse langt væk, hvis du ikke har brugt sproget siden,” siger Christian Smith.
Stx: 7 procent
Hhx: 1 procent
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, 2023
Innovation og fremmedsprog
Ekspertgruppen for epx anbefaler ’grenen’ business og innovation, som en ud af fire grene, eleverne kan vælge. Faget kommunikation og globale kulturer indgår i grenen, foreslår ekspertgruppen.
”Det undrer mig, at man ikke tænker tysk eller et andet fremmedsprog ind her. Det vil være oplagt at gøre praksisfagligt i en sammenhæng med resten af det faglige indhold,” siger Christian Smith.
De faglige foreninger for fransk og spansk er også bekymrede på deres fags vegne. Dem vender vi tilbage til senere i artiklen.
Tendensen med færre studerende, som vælger fremmedsprog, kan blive forstærket med den nye epx.
På Københavns Professionshøjskole bekræfter institutchef og ansvarlig for læreruddannelsen Lis Madsen, at det er svært at rekruttere studerende, som ønsker at læse fagene tysk eller fransk. Og dermed bliver der på sigt færre lærere med de kompetencer.

Institutchef og ansvarlig for læreruddannelsen
København Professionshøjskole
”Vi oplever, at selv studerende med fremmedsprog på B- og A-niveau ofte føler sig fagligt usikre i forhold til at vælge tysk og fransk, samtidig er der for få, der har de formelle kvalifikationer til at læse tysk eller fransk,” siger Lis Madsen.
På Københavns Professionshøjskole blev 22 lærerstuderende optaget på tysk sidste år, året før var det 15, og i 2020 blev kun fire optaget på tysk på læreruddannelsen i København.
Tallene for studerende på franskfaget var 11 sidste år og 9 året før, og ingen andre professionshøjskoler optager lærerstuderende på fransk.
Prioriter sprog
Lis Madsen mener, at fremmedsprog skal prioriteres højere på epx, end der er lagt op til i ekspertgruppens anbefalinger, for at få flere lærerstuderende med stærke sprogkompetencer.
”Jeg synes, det er bekymrende at lave en uddannelse, som er rettet mod professionsuddannelsen, uden at der er en linje, hvor eleverne kan vælge andet fremmedsprog fra 1.g. Hvis eleverne ikke har fremmedsprog fra begyndelsen af deres ungdomsuddannelse, kan vi ikke på læreruddannelsen nå at løfte de studerende til et højt nok sprogligt niveau, så de kan undervise i tysk eller fransk,” siger Lis Madsen.
Københavns Professionshøjskole og andre professionshøjskoler har fået ekstra midler til at rekruttere blandt de lærerstuderende til at vælge sprog som fag og løfte de studerende, som vælger sprog.
”Vi giver dem sprogkurser, inden de begynder på selve faget, og når de begynder giver, vi dem et stort sprogboost med masser af talt sprog, så de får noget selvtillid fra begyndelsen,” siger hun.
Men det er ikke i sig selv nok, der er også behov for, at ungdomsuddannelserne leverer flere unge med kompetencer inden for fremmedsprog.
”Den tendens med færre studerende, som vælger fremmedsprog, kan blive forstærket med den nye epx,” siger Lis Madsen.
Anvendelsesorienteret fransk
I Fransklærerforeningen mener forperson Iben Schneider, at undervisningen i fremmedsprog burde være anvendelsesorienteret og tværfaglig på epx.
”Vi har også argumenteret for, at fremmedsprog som minimum kobles på andre fag og undervisning. Sprog er ikke kun en akademisk disciplin, og vi er nødt til at udvikle sprogfagene, så flere elever bliver interesserede i og får øjnene op for fremmedsprog,” siger Iben Schneider.
Vi kan ikke nøjes med engelsk som eneste fremmedsprog.
Hun peger på at epx skal levere studerende til professionshøjskolerne og til erhvervsuddannelser, og ifølge hende vil det være gavnligt både for politifolk, kokke og bygningskonstruktører og kontoruddannede at kunne mere end dansk og engelsk. Hun næver også, at der bliver færre folkeskolelærere med kompetencerne til at undervise i fremmedsprog.
”Fremmedsprog handler også om demokratisk dannelse, om mobilitet og kommunikation med resten af Europa. Vi kan ikke nøjes med engelsk som eneste fremmedsprog,” siger hun.
Vækker elevernes lyst
Mette Skovgaard Andersen er den ene af to centerledere for Det Nationale Center for Fremmedsprog, som lukker, efter regeringen ikke har fortsat finansieringen.

Centerleder (øst)
Det Nationale Center for Fremmedsprog
Hun mener, at fremmedsprog ud over engelsk godt må fylde mere på hf, og samme holdning har hun dermed til epx, især hvis den skal være fødekæde til læreruddannelsen.
Hun anbefaler, at man på epx, men også gerne på de andre gymnasiale fag uddannelser, i højere grad tænker sprog i kombination med eller integreret med andre fag.
”Der kan være brug for en mere praksisfaglig tilgang til sprogundervisningen, som også kan vække elevernes lyst til fremmedsprog. Næsten lige meget hvad du kommer til at lave, vil det være godt at kunne eksempelvis tysk – en dag har du en tysk kollega eller skal læse en tekst på tysk.”
Hun henviser til det såkaldte Content and Language Integrated Learning (CLIL), hvor man både har fokus på fag/fagligt indhold og sprog.
”Det åbner øjnene for eleverne, og der sker noget andet, når fremmedsprog er i samklang med andre fag. Det kan for eksempel være i historie, hvor man i et forløb læser en tekst på tysk,” siger Mette Skovgaard Andersen.
Fagtrængsel på epx
Camilla Wang er rektor for Professionshøjskolen Absalon, formand for Rektorkollegiet for professionshøjskolerne, og så har hun siddet i ekspertgruppen for epx.

Rektor for Professionshøjskolen Absalon.
Formand for Rektorkollegiet for professionshøjskolerne.
Medlem af ekspertgruppen for epx.
Hun har med andre ord flere kasketter på hovedet i forhold til at vurdere, om epx har nok fokus på andre fremmedsprog end engelsk.
Som ekspertgruppemedlem siger hun:
”Når der puttes noget nyt ind i en uddannelse, er der også andre ting, som der ikke er plads til, og vi har i ekspertgruppen ikke prioriteret fremmedsprog højt på epx,” siger hun og henviser til flere nye fag, som der også skal være plads til på uddannelsen ved siden af dansk, engelsk og matematik.
Når hun taler på vegne af Rektorkollegiet siger hun:
”Første prioriteten for os har været, at epx bliver en uddannelse, som står stærkt og selvstændigt i egen ret og reelt tilbyder unge et alternativt uddannelsesvalg. Det er vigtigt for os, at de unge lærer på en anderledes måde end gymnasiet i dag, og at det er meget anvendelsesorienteret læring,” siger hun.
Hun understreger, at det er vigtigt, at unge lærer fremmedsprog, og at der specifikt også er folkeskolelærere med linjefagene tysk og fransk. Men hun pointerer, at stx og hhx også i høj grad fremover skal levere studerende til professionshøjskolerne.
”Der vil også fremover være mange unge, som går på stx, og de skal ikke alle sammen på universitetet,” siger Camilla Wang.
Hvis man ikke lærer sprog på ungdomsuddannelserne, så er det for sent, når man tager en videregående uddannelse.
Mere sprog – por favor
Når politikerne skal lave en aftale om indhold og fag for epx og derefter også ændre på struktur og indhold på de treårige gymnasieuddannelser, så har Spansklærerforeningen et klart ønske:

Forperson
Spansklærerforeningen
”Vores holdning er, at eleverne ikke kan få for meget sprog. Det er vigtigt, at eleverne har mange muligheder for at vælge sprog på ungdomsuddannelserne. Hvis man ikke lærer sprog på ungdomsuddannelserne, så er det for sent, når man tager en videregående uddannelse,” siger Kristina Knappe, som er forperson for Spansklærerforeningen.
Hun ønsker blandt andet, at fremtidens gymnasium er mindre bundet af studieretninger, og at det giver muligheden for, at flere elever kan vælge flere sprog.
Handel med Sydamerika
EU har netop indgået en frihandelsaftale med fem lande i Sydamerika blandt andet Argentina og Brasilien. Ifølge Kirstina Knappe er det et godt eksempel på, at der er behov for, at vi i Danmark også fremover har brug for mennesker, som kan tale andre fremmedsprog end engelsk.
”Som en lille nation som Danmark er det nødvendigt, at vi tilsammen kan mange sprog og kan kommunikere med omverden,” siger hun.
Hun er enig med sine kolleger i de faglige foreninger om, at eleverne på epx skal have muligheden for at lære fremmedsprog, og hun kan sagtens se ideen med at lære sprog på tværs af fag.
”I forvejen har vi mangeårige erfaringer med meget praksisorienteret undervisning i spansk i gymnasiet og samarbejder også med andre fag og andre lande. Den erfaring kan vi godt overføre til epx,” siger hun og nævner som eksempel undervisning med online fællesskaber med unge fra spansktalende lande.
Læs alle anbefalingerne fra ekspertgruppen her.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode