Artikel
Overblikket: Her er fagene og de fire ’grene’ på epx
biologi_undervisning_2-aspect-ratio-348-234

Eleverne på epx skal have undervisning i blandt andet laboratorier, værksteder og udenfor på en praksisnær uddannelse.

Overblikket: Her er fagene og de fire ’grene’ på epx

Velkendte og nye fag skal være en del af epx, lyder anbefalingerne fra ekspertgruppe. Eleverne skal vælge mellem fire grene og skal fra begyndelsen gå i en stamklasse.

Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Shutterstock

Den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx) bliver som ventet en helt ny og anderledes uddannelse med meget fokus på praksisfaglighed. Men den skal samtidig være en gymnasial uddannelse med en mindre række af kendte obligatoriske gymnasiale fag samt et par nye.

Ekspertgruppen for epx har netop afleveret deres anbefalinger til politikerne, som med udgangspunkt i dem skal blive enige om udformning og indhold for uddannelsen.

Går politikerne med ekspertgruppens anbefalinger, vil eleverne i 2030 begynde i en stamklasse på én af følgende grene:

  • Samfund, sikkerhed og sundhed
  • Natur, teknologi og forbrug
  • Business og innovation
  • Håndværk, resurser og design

Uanset hvilken gren eleverne vælger, skal de have flere obligatoriske fag, som ekspertgruppen kalder stammefag. Som det allerede er politisk vedtaget, skal eleverne have dansk, matematik og engelsk. Ekspertgruppen anbefaler, at dansk og engelsk bliver på B-niveau, mens matematik bliver på C-niveau.

Derudover skal alle elever have fagene:

  • Krop, bevægelse og udeliv
  • Naturfag C
  • Digital teknologiforståelse C/B
  • Historie og samfundsforståelse C og historie B (på den treårige overbygning)
  • Kunst og kulturliv

I 1.g skal de obligatoriske fag fylde 70 procent af undervisningen, mens grenfag og valgfag udvides og fylder halvdelen af skemaet i 2.g.

EPX opbygning

Som det også fremgår af den politiske aftale om epx, er det en gymnasial uddannelse, som retter sig mod erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser. Grenene, som eleverne skal vælge, binder dem dog ikke, til en bestemt uddannelsesretning. Meningen er også, at de undervejs skal afklares om, hvilken uddannelse de ønsker.

På grenen samfund, sikkerhed og sundhed har eleverne blandt andet pædagogik og psykologi og mental og fysisk sundhed, mens grenen håndværk, resurser og design blandt andet indeholder fagene fremstilling og produktion og materialelære.

De gymnasiale fag – eller stammefagene – skal tilpasses til de forskellige grene. Det kan for eksempel være, at eleverne i et forløb skal løse en række matematikopgaver om tøjindustriens forbrug af bomuld, vand og CO2-udledning eller genanvendelse og øget tøjforbrug, som det nævnes som et eksempel i anbefalingerne.

Grenfag epx

Mange valgfag
Udover stammefag og grenfag, skal eleverne også kunne vælge valgfag, men dog først i 2. og 3.g. Ekspertgruppen anbefaler et til to valgfag i 2.g, og to til fire valgfag i 3.g. Valgfagene giver eleverne muligheden for at tone deres uddannelse og sikre sig de adgangsgivende kompetencer til videregående uddannelser.
Ekspertgruppen anbefaler, at skolerne som minimum udbyder matematik B, fysik C og B, kemi B, biologi B og/eller virksomhedsøkonomi B, da disse fag er adgangsgivende til videre uddannelse.

Derudover skal skolerne have mulighed for at udbyde alle de fag, som i dag udbydes på de gymnasiale uddannelser. Det kan for eksempel ske ved samlæsning, så epx-elever eksempelvis har et valgfag med hhx-elever, lyder en anbefaling.

Ekspertgruppen foreslår desuden, at nuværende gymnasiale fag, som i dag ikke udbydes som C-niveau, kan blive det på epx. Der nævnes for eksempel teknologi og teknikfag fra htx samt afsætning, international økonomi og virksomhedsøkonomi fra hhx.

Endelig skal det også være muligt for eleverne at vælge lokalt udformede valgfag, skriver ekspertgruppen. Det kan blandt mange eksempler være cybersikkerhed, maritimt grundkursus, performance og formidling og ernæring og madværksted.

En ny type uddannelse
Eleverne på epx skal begynde på en anden type gymnasial uddannelse, end vi hidtil har set i Danmark, fremgår det af den 76 sider lange rapport med anbefalinger.

På uddannelsen kommer der til at være et tæt samspil mellem praksis og teori.

”Det sker for eksempel ved, at eleverne selv arbejder med materiale, genstande og stof, som kan føles, høres, læses, smages, og ved at eleverne arbejder med menneskelige relationer og træner forskellige aspekter af mødet med andre mennesker,” lyder anbefalingen.

”Epx skal være en uddannelse, hvor der i undervisning og udprøvning lægges vægt på, at det højeste niveau af en faglighed kan vises i et produkt, i en demonstration eller i en simulation og ikke kun i en mundtlig eller skriftlig fremlæggelse,” lyder det videre fra ekspertgruppen.

Almendannende uddannelse
Epx skal være en almendannede uddannelse, bliver det slået fast af ekspertgruppen. Ekspertgruppen ønsker dog at udvide forståelsen af den almene dannelse og peger i den sammenhæng på de ”naturfaglige, teknologiske, håndværksmæssige, sundhedsmæssige samt æstetiske vidensformer og praksisser.”

Gruppen peger på, at almen dannelse også skal handle om undersøgende og producerende arbejde med ting, materialer, simulerede situationer og dermed ikke alene via boglige medier og fremstillinger, som det formuleres.

Læs ekspertgruppens samlede anbefalingerne her.

Det indeholder anbefalingerne blandt andet også:

  • Epx-projektet i 2.g.
  • Epx-overbygningsprojektet i 3.g.
  • Valgfagspakker rettet mod visse professionsuddannelser.
  • Prøveformerne afspejler uddannelsens erhvervs- og professionsrettede fokus og skal understøtte det enkelte fags faglige mål.
  • Vejledning: Overgangsvejledning fra 9. klasse, gennemførselsvejledning og uddannelsesvejledning undervejs.

Ekspertgruppen for epx

  • Trine Ladekarl Nellemann, rektor, NEXT Vestskoven Gymnasium (formand)
  • Anja Østergaard Jensen, leder, 10. Klasse Center Skive
  • Anya Eskildsen, adm. direktør, Niels Brock
  • Allan Kruse, direktør, Svendborg Erhvervsskole
  • Camilla Wang, rektor, Professionshøjskolen Absalon
  • Jan Bjørn, rektor, Politiskolen
  • Mads Haugbølle Behrendsen, tidligere formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO)
  • Naia Wandel Jacobsen, underviser og koordinator for simulation som pædagogisk metode, SOSU H
  • Pernille Brøndum, vicedirektør, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
  • Ruth Birgitta Funder, rektor, Haderslev Katedralskole
  • Steen Enemark Kildesgaard, rektor, Erhvervsakademi København
  • Stefan Hermann, adm. direktør, LIFE Fonden
  • Thomas Jørgensen, uddannelsesleder, Maribo Gymnasium
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater