"Jeg er meget ked af, at vi har tabt, for vi føler, at vi har en god og principiel sag,” siger GL's formand, Anders Frikke.
En uddannelsesinstitution kan godt gå konkurs. Det mener Landsretten, der i går stadfæstede Skifteretten i Sønderborgs kendelse om VUC Syds konkurs. Derved har GL – Gymnasielærerne tabt sagen.
GL havde indbragt sagen for Landsretten på vegne af 11 lærere, som mistede deres arbejde, da VUC Syd gik konkurs og blev overtaget af IBC Kolding i 2024.
Både GL og GL’s advokat mener, at det er en principiel og vigtig sag. De stiller spørgsmål ved, om det overhovedet er juridisk muligt at gå konkurs for en uddannelsesinstitution, som er et statsligt selveje, på samme måde som en privat virksomhed. Det skyldes, at en statslig selvejende institution, som udbyder uddannelse for staten, i høj grad er underlagt styring af børne- og undervisningsministeren og ikke kan oprettes af private.
De har derfor argumenteret for, at når nu oprettelse og lukning af VUC’er er styret af Børne- og Undervisningsministeriet og ministeren, så bør det også være ministerens ansvar, hvis en institution bliver lukket. Frem for at lade det være muligt for en bestyrelse blot at erklære institutionen konkurs, som det er sket med VUC Syd, oplyser, GL’s advokat, Karen Margrethe-Schebye fra advokatfirmaet Németh Sigetty.
Lærere i klemme
Dommen overrasker Gymnasielærerne.
”Jeg er meget ked af, at vi har tabt, for vi føler, at vi har en god og principiel sag. Der er lærere, der er kommet i klemme, derfor har det været meget vigtigt for os at forfægte deres rettigheder,” siger formand for Gymnasielærerne, Anders Frikke.
På grund af konkursen har de afskedigede medarbejdere ikke fået de samme rettigheder og vilkår, som offentligt ansatte normalt ville have, hvis de mistede deres arbejde på grund af dårlig økonomi. For eksempel har medarbejderne måttet vente på at få deres løn i opsigelsesperioden og eventuelt fratrædelsesgodtgørelse erstattet af Lønmodtagernes Garantifond.
De berørte medlemmer har kun fået dækket 160.000 kroner fra Lønmodtagernes Garantifond samt feriepenge. De fik mulighed for at optage lån hos GL frem til afgørelsen fra Lønmodtagernes Garantifond. Bortset fra én enkelt ud af de 11 medlemmer, så har alle berørte lærere tabt penge på konkursen. Der er rundt regnet tale om en million kroner i løntab, oplyser GL.
”Det er et voldsomt perspektiv, for det betyder jo, at du som offentligt ansat, ved en omlægning af din arbejdsgivers konstruktion, måske pludselig skal stå og kigge i vejviseren efter din fratrædelsesgodtgørelse eller dele af din løn,” siger Karen-Margrethe Schebye.
Konkursboet er endnu ikke opgjort, da man har ventet på Landsrettens afgørelse.
”Vi har derfor ikke det fulde overblik over, hvem der bliver dækket. Men det er desværre nok mest sandsynligt, at der ikke er fuld dækning til alle de afskedigede medarbejdere, som derfor vil tabe penge,” siger Karen-Margrethe Schebye.
Ministeriet har meget bekvemt vasket sine hænder ved at lægge ansvaret ud til den lokale uddannelse.
Karen-Margrethe Schebye
Advokat med blandt andet arbejds- og ansættelsesret som fagområder
Advokatfirmaet Németh Sigetty
Advokaten beskriver sagen som kompleks, fordi den bunder i lovgivning tilbage fra Strukturreformen i 2007, der blandt andet betød, at gymnasier og VUC’er gik fra at være en del af amterne til at være statsligt selvejende institutioner, som er en del af den offentlige forvaltning.
”Efter Landsrettens opfattelse fik man i forbindelse med Strukturreformen skabt en hybrid af egentlige offentlige institutioner og selvejende institutioner, men vel at mærke uden at man fik tænkt nærmere over konsekvenserne i forhold til medarbejderne bortset fra konsekvenserne for tjenestemændene,” forklarer Karen-Margrethe Scheby.
Der er få tidligere eksempler på selvejende institutioner, som er gået konkurs.
”Dommen lægger op til, at der er skabt en mulighed for, at man i forbindelse med omstruktureringer af den offentlige administration kan flytte offentligt ansatte til noget, der ligner en privat ansættelse. Det må jo så indebære en væsentlig stillingsændring,” vurderer advokaten.
Ministeriets ansvar
Hun placerer ansvaret for det konkrete uheldige forløb hos ministeriet.
”Det er betænkeligt, at ministeriet ikke træffer beslutningen om at lukke institutionen på et langt tidligere tidspunkt, så skolen ikke var nødt til at gå ind i en konkursbegæring, for så havde man kunnet ordne det på en langt mere hensigtsmæssig måde for medarbejderne. Ministeriet var jo i dialog og havde kontrol med institutionen om den økonomiske situation lige fra det tidspunkt i 2018, hvor ministeriet indsatte et midlertidigt styre på VUC Syd,” siger Karen-Margrethe Schebye.
Advokaten understreger, at hun ikke finder anledning til at pege fingre ad dem, der i sin tid overså udfordringerne med det statslige selveje.
”Når man tager den lovgivning i betragtning, som man gennemførte, så tror jeg helt ærligt ikke, at der var nogen, der havde forestillet sig, at man skulle komme i denne situation. Men så meget desto mere er det betænkeligt, at ministeriet ikke forsøgte at løse den konkrete situation, da den viste sig. Det bør få et efterspil.”
GL’s formand efterlyser også, at ministeriet tager ansvar for den uheldige situation.
”Det virker, som om ministeriet meget bekvemt har vasket sine hænder ved at lægge ansvaret ud til den lokale uddannelse. Politisk bør man tage ansvar for de uheldige konsekvenser, for det er en uanstændig måde, det er foregået på,” siger Anders Frikke og tilføjer:
”Det er ikke den lokale ledelses skyld, at det er gået, som det er gået. De har i den grad kæmpet. Men det er udtryk for, at skolen ligger i et område af Danmark, hvor rekrutteringen af elever i stigende grad er blevet vanskelig på grund af demografien. Desuden har man trukket en kæmpe gæld med sig fra den tidligere ledelses meget uheldige dispositioner.”
Man er simpelthen nødt til at skabe en sikkerhed for de ansatte, så de ikke pludselig står med håret i postkassen.
GL-formanden er sikker på, at dommen vil skabe bekymring.
”Jeg tænker, at dommen må give dybe panderynker mange steder på de offentlige institutioner – ikke kun på gymnasierne, for det kan få konsekvenser for mange offentligt ansatte,” siger Anders Frikke.
Han giver som eksempel, at mange gymnasier, ifølge ham, er belånt væsentligt højere, end bygningerne er værd.
”Skolen er velrenoveret, og rammerne er gode, så på papiret er kvadratmeterprisen måske rigtig. Men i realiteten vil man aldrig nogensinde kunne finde en køber, fordi der ikke er brug for to skoler i mange lokalområder rundt omkring i landet. Det er kreditforeningen nødt til at have med i betragtningen, og det vil blive sværere for skolerne at låne penge. Tidligere har man troet, at staten var garant for belåningen, men nu viser det sig, at det er staten ikke. Skolen kan gå konkurs, og de ansatte kan ryge ud på røv og albuer. Det er dybt bekymrende for lærerne, men også for eleverne, fordi det bliver langt sværere at lave uddannelse i lokalområder rundt omkring i Danmark,” siger Anders Frikke.
Karen-Margrethe Schebye mener også, at dommen kan få konsekvenser – ikke mindst set i lyset af at man politisk planlægger en større omkalfatring af ungdomsuddannelserne.
”Politisk er man nødt til at være opmærksom på, at hvis man for eftertiden privatiserer offentlige institutioner, så er man simpelthen nødt til at skabe en sikkerhed for de ansatte, så de ikke pludselig står med håret i postkassen,” siger Karen-Margrethe Schebye.
”Alternativt må det undersøges, i hvilket omfang en manglende sikkerhed for økonomien i ansættelsen fra den hidtidige offentlige arbejdsgiver juridisk udgør et grundlag for, at ALLE på en institution har mulighed for at kræve sig stillet som opsagt på grund af omlægningen med det resultat, at institutionen reelt ikke kan videreføres.”
GL’s advokat har endnu ikke haft mulighed for at drøfte dommen med GL og vurdere, hvordan de vil forholde sig til dommen.
Hvis de ønsker at kære afgørelsen til Højesteret, skal de først søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for højesteret.
”Der skal altid være en særlig begrundelse for, at man får en såkaldt tredjeinstansbevilling til at prøve sagen ved en tredje instans. Det skal vi lige have tid til at gøre os nogle gode overvejelser om,” fortæller Karen-Margrethe Schebye.
Gymnasieskolen har været i kontakt med Børne- og Undervisningsministeriet, men ministeriet oplyser, at man er i gang med at orientere sig i dommen og derfor ikke har kommentarer.
Kort om VUC Syd
VUC Syd blev erklæret konkurs i august 2024 efter flere år med presset økonomi, dårligt arbejdsmiljø og en række afskedigede gymnasielærere.
Nedturen begyndte, da den tidligere ledelse og bestyrelse tog store millionlån til flotte prestigebyggerier – blandt andet et flot domicil på Haderslev Havn. Byggerierne oversteg budgetterne voldsomt, og i de følgende år var der ikke nok elever til at fylde klasselokalerne i de forgældede bygninger.
Oven i det kom skandalesager på VUC Syd med dyre rejser, kunstindkøb og andet overforbrug. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kom med en hård kritik efter at have undersøgt VUC Syd. Styrelsen konkluderede, at VUC Syd havde overtrådt loven i alvorlig grad.
Den tidligere direktør og bestyrelse blev smidt på porten i efteråret 2018, hvorefter Børne- og Undervisningsministeriet indsatte en midlertidig bestyrelse. Det var den bestyrelse, der endte med at erklære institutionen konkurs.
VUC Syd blev overtaget af IBC Kolding. 11 ud af VUC Syds 41 gymnasielærere blev afskediget, resten blev tilbudt job på IBC Kolding.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode