Hver 10. gymnasieelev får støtte på grund af ordblindhed

At være ordblind er ikke den samme hindring for at få en studentereksamen, som det var tidligere.

Næsten 14.000 elever på de gymnasiale uddannelser får Specialpædagogisk Støtte (SPS) på grund af ordblindhed. Det er en stigning på 45 procent på fem år, viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Søjlediagram ordblinde

Eleverne får studiestøttetimer, læse- og skriveteknolog eller anden hjælp til at læse og skrive. Dermed bliver det nemmere at lave lektier, skrive opgaver og forberede sig, og chancen for at få en studentereksamen og senere en videregående uddannelse steget støt i de senere år, lyder det fra flere kilder med indsigt i ordblindhed og uddannelse.

”Tidligere gik mange flere børn i skole, uden det blev opdaget, at de var ordblinde. I dag er der et helt andet fokus på ordblindhed og langt flere børn bliver fundet og udredt i grundskolen,” siger Stine Fuglsang Engmose, som er specialkonsulent i Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder.

Ordblindetest har gjort en forskel
I 2015 blev en ny national ordblindetest udviklet, og den har uden tvivl været med til at udrede langt flere børn i grundskolen og unge på ungdomsuddannelserne for ordblindhed.

”Der er sikkert skoler og kommuner, hvor man kan gøre det endnu bedre, men der bliver mange steder lavet en kæmpe indsats. I grundskolen bliver der lavet handleplaner for børn med ordblindhed, og kommunerne arbejder med bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelser,” siger Stine Fuglsang Engmose.

Hvis man som elev får SPS-støtte på grund af ordblindhed, kan det være i form af digitale værktøjer, som for eksempel kan læse teksten op på computeren eller scanne analoge tekster. Og det kan være støttetimer med en lærer eller læsevejleder på skolen.

”Det kræver noget at lære at bruge læse- og skriveteknologi, og derfor er det rigtigt godt, at eleverne bliver udredt og støttet i grundskolen, så de begynder i gymnasiet med en faglig ballast,” siger Stine Fuglsang Engmose.

Anna Marie Knudsen, som er konstitueret formand for Ordblindeforeningen Danmark, glæder sig også over den markante stigning i antallet af gymnasieelever med ordblindhed som modtager SPS.

”Tallene tyder på, at flere unge får den støtte, de har behov for, og at ordblindhed i mindre grad afholder dem fra at vælge en gymnasial uddannelse. Når hjælpen er tilgængelig, bliver det tydeligere for de unge, at deres ordblindhed ikke behøver at være en barriere – og at fordomme om, hvad ordblinde kan eller ikke kan, ikke skal stå i vejen for deres ambitioner,” siger Anna Marie Knudsen.

SPS er afgørende
Hun understreger, at SPS kan være helt afgørende for den enkelte elev.

”Med de rette kompenserende værktøjer og den nødvendige vejledning får ordblinde mulighed for at deltage på lige fod med deres klassekammerater. Støtten øger både trivsel og sandsynligheden for at gennemføre uddannelsen,” siger hun.

Gymnasier screener elever
Marie Ågård Bennike er forperson for Læse- og matematikvejlederforeningen for ungdoms- og videregående uddannelser, og så er hun læsevejleder på erhvervsskolen Tradium, som blandt andet udbyder htx og hhx.

Hun glæder sig over udviklingen.

”I dag får vi mange flere elever ind, som fra starten ved, at de er ordblinde. Mange af de elever gik måske tidligere ikke i gymnasiet,” siger hun og tillægger også den nationale ordblindetest stor betydning for, at flere børn bliver udredt som ordblinde i dag.

På Tradium bliver alle elever læse-/stavescreenet i 1.g.

”Det handler generelt om at finde ud af elevernes læse-/skrivekompetencer – læsehastighed og -forståelse, stavning og så videre. Her opdager vi også, at nogle er ordblinde, men mange ved det allerede, når de begynder hos os,” siger Marie Ågård Bennike, som dog også henviser til, at nogle mennesker stadig først opdager, at de er ordblinde, når de går på universitet.

Elever i gråzonen uden SPS
Selvom der er sket en stor stigning af elever, som får SPS-støtte på grund af ordblindhed, så er det ikke nødvendigvis nemt at få SPS, understreger Marie Ågård Bennike.

”Der er elever i gråzonen, som godt kunne bruge en form for SPS-støtte, men som ikke nødvendigvis får det,” siger hun.

Det sker også, at elever, som bliver diagnosticeret med en funktionsnedsættelse, der påvirker koncentration for eksempel ADHD, mister deres støtteberettigelse. Med sådan en diagnose skal eleven igennem en ny afdækning for at finde ud af, om læse-/skrivevanskelighederne skyldes koncentrationsbesvær eller ordblindhed.

”Det kan godt være et stort arbejde i den situation at lave en ny ansøgning og få bevilget støtte. Jeg kan godt være bekymret for elever på små skoler, som ikke har de samme ressourcer til at søge om SPS. Vi hører fra frustrerede læsevejledere, som skal bruge mange ressourcer på at søge støtte til elever med ordblindhed,” siger hun.

Stadig plads til forbedring
Ordblindeforeningen Danmark mener også, er der stadig plads til forbedring trods stigningen i antallet af elever, som modtager SPS.

”Systemet fungerer grundlæggende godt, men der er fortsat udfordringer. Vi ved, at nogle elever stadig ikke får støtte i tide, enten fordi ordblindheden ikke opdages, eller fordi ansøgningsprocessen trækker ud. Derudover kræver det fortsat opmærksomhed at sikre, at alle uddannelsesinstitutioner har de nødvendige kompetencer og procedurer, og at der hurtigt søges om SPS,” siger Anna Marie Knudsen.

Ordblindhed er blevet normalt i gymnasiet
Fokus på ordblindhed i grundskolen og større viden om det er en kæmpe gevinst for eleverne i gymnasiet. Det mener formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium, Maja Bødtcher-Hansen.

”Vi kan hjælpe eleverne langt bedre med deres uddannelse. De digitale læse- og skriveværktøjer giver eleverne mulighed for at følge med på linje med deres klassekammerater. De kan nemmere forberede sig og deltage i undervisningen og dermed også klare sig bedre i uddannelsessystemet senere,” siger hun.

Hun mener også, at vidensniveauet om ordblindhed er blevet væsentligt større blandt lærerne i gymnasiet.

”Antallet af elever, som, vi ved, er ordblinde, er blevet meget større. I dag har alle lærere haft elever, som er ordblinde, og vi har dygtige læsevejledere ansat, som også kan vejlede lærerne,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Når gruppearbejde bliver svært
Stine Fuglsang Engmose fra Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder mener, det er godt, at der er kommet langt mere fokus på ordblindhed.

”Alt er ikke perfekt, og det kan stadig være stigmatiserende for børn at skille sig ud som ordblinde. Der er store forskelle i lærernes viden om at støtte ordblinde børn og unge i hverdagen,” siger hun og nævner som eksempel situationen, hvor eleverne bliver sendt ud for at læse en tekst og tale om den i grupper.

”I den situation har mange elever med ordblindhed brug for mere tid til at læse teksten – selv når de bruger oplæsningsstøtte, så her kan de hurtigt komme bagud i gruppearbejdet. Det kan løses på mange måder, for eksempel kan man give eleven muligheden for at forberede sig på teksten dagen inden,” siger hun.

“Stemplet som dumme”
Hun har tidligere arbejdet med borgere med læsevanskeligheder i en kommune og kan se den kæmpe udvikling, området har været inde i.

”Jeg har talt med borgere, hvis ægtefælle var død, og nu ikke havde en, som kunne læse for dem. Flere ordblinde borgere var traumatiserede fra deres skoletid og var blevet stemplet som dumme. Sådan er det heldigvis i meget mindre grad i dag,” siger Stine Fuglsang Engmose.