Studenterhuen er sværere at få for alvorligt syge unge – 10 forslag skal sikre de unge lige vilkår

Et nationalt rådgivningscenter og fleksibilitet i forhold til fravær. Vilkårene for unge med sygdom i uddannelse skal forbedres, mener ny alliance, som stiller 10 forslag.

Olivia Braad Honoré blev diagnosticeret med en kronisk nyresygdom, da hun gik i 2.g i 2018. Kontrolbesøg på hospitaler, bivirkninger af medicin og voldsom træthed prægede en stor del af hendes gymnasietid.

Hun blev mødt med forståelse og støtte af lærere og ledelse på det daværende Hvidovre Gymnasium, og hun endte med at tage sin studentereksamen.

”Desværre er der mange andre unge med sygdom, som ikke bliver mødt at den samme fleksibilitet og forståelse, som jeg blev,” siger Olivia Braad Honoré.

Godt tidspunkt at stille forslag
Olivia Braad Honoré er medlem af Ungepanelerne i Danmark, som består af unge med alvorlige og kroniske sygdomme. Og via Ungepanelerne er hun talsperson i Alliancen for Uddannelse på Lige Vilkår, som består af 11 organisationer fra hospitals-, uddannelses- og civilsamfundsområdet. Alliancen har netop afleveret 10 anbefalinger, som skal hjælpe unge med alvorlig sygdom eller funktionsnedsættelse, som ønsker at tage en ungdomsuddannelse.

Den nye uddannelse epx begynder i 2030, og de treårige gymnasier også skal forandres. Derfor er det et oplagt tidspunkt at skabe forbedringer for unge med alvorlig sygdom eller funktionsnedsættelser på ungdomsuddannelser, mener alliancen.

Rådgivende enhed
Den første anbefaling handler om at etablere en national specialiseret rådgivende enhed, som kan informere om rettigheder og støttemuligheder. Enheden skal for eksempel kunne rådgive ledelse og studievejledere på gymnasier. Derudover bør hver region i Danmark ansætte en studievejleder, som kan vejlede og støtte unge i ambulant behandling og under indlæggelse, foreslår alliancen.

”Vi kan se, at der tegner sig et billede af, at det er forskelligt, hvilken hjælp de unge får. Det er ikke alle, som kender love og regler, og med en rådgivende enhed kan eksempelvis en studievejleder få rådgivning og information. Det vil skabe mere lighed, hvis der er god adgang til viden og rådgivning,” siger Olivia Braad Honoré, som i dag er ved at tage en kandidat i filosofi på Københavns Universitet.

Fravær stresser
Alliancen foreslår også, at gymnasierne håndterer fravær på en måde, så unge med sygdom ikke risikerer at få breve om en høj fraværsprocent, samtidig med at de kæmper med sygdom. Det kan for eksempel ske med en markering i de studieadministrative systemer, som registrerer fravær.

”Jeg har talt med mange unge med sygdom, og for mange er fravær en unødig stressfaktor,” siger Olivia Braad Honoré.

I en række artikler satte Gymnasieskolen tidligere i år fokus på problematikken med unge med sygdom eller funktionsnedsættelser, som på den ene eller anden måde mødes med udfordringer på ungdomsuddannelser. En lang række af de udfordringer, som artiklerne handlede om, vil Alliancen for Uddannelse på Lige Vilkår have løst med deres 10 anbefalinger.

Lotte Klein

Formand
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

Studievejledere bakker op
Forperson for Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening Lotte Klein er glad for de forskellige anbefalinger.

”Det er en rigtig god idé med en enhed, som kan yde rådgivning. De unge kan have behov for at få hjælp, og en studievejleder kan stå i en situation, hvor man ikke kender regler og love godt nok,” siger Lotte Klein.

Hun foreslår, at en rådgivende enhed også kunne lave små kurser eller webinarer for eksempelvis studievejledere om problematikker om unge med kronisk og alvorlig sygdom.

Skoler ikke vant til alvorlig sygdom
Lotte Klein påpeger, at de fleste gymnasier og ungdomsuddannelser efterhånden er vant til at håndtere, hjælpe og søge Socialpædagogisk Støtte (SPS) til unge med psykiatriske diagnoser.

”Alvorlige og kroniske somatiske sygdomme er vi heldigvis ikke så vant til, og derfor kan der også være større behov for viden om området, og om hvilke love og regler som gælder,” siger Lotte Klein.

Hun mener også, at det er vigtigt, at fravær ikke bliver en stressfaktor for unge med sygdom. Ifølge hende vil studievejlederne på gymnasierne også være opmærksomme på det, hvis de er klar over, at en elev har meget fravær på grund af sygdom. Hun synes derfor også, det er en god idé, hvis man i de studieadministrative systemer får mulighed for at markere, hvis en elev er kronisk eller alvorligt syg, som alliancen foreslår. På den måde er der ikke risiko for, at der automatisk bliver sendt fraværsbrev til en elev med sygdom, og alle lærere og studievejledere vil kende elevens situation, hvis eleven ønsker det.

”Der skal selvfølgelig tages individuelle hensyn. Mange steder er man opmærksom på, at elever med funktionsnedsættelser ikke nødvendigvis skal have de formaliserede fraværsbreve, men at man i stedet skal have tilbudt en støttende samtale,” siger hun.

Maja Bødtcher-Hansen

Formand
Danske Gymnasier

Vi skal arbejde sammen
Formand for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, er også en del af alliancen. Hun peger på, at der stadig er flere unge med kroniske sygdomme og funktionsnedsættelser, som ikke får en uddannelse sammenlignet med andre unge.

”Der er et potentiale for, at vi gør det bedre. Vi har derfor lavet et tværgående samarbejde mellem de forskellige ungdomsuddannelser, sundhedsvæsenet og organisationer for at se, hvordan vi samlet kan gøre det bedre. Nogle ting kræver politikernes hjælp, men vi som gymnasier tager også en del af ansvaret på os,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Et af forslagene er, at staten finansierer, hvis en elev får forlænget sin gymnasiale uddannelse i et år, som det er muligt ved kronisk sygdom.

”De fleste unge vil gerne gøre deres uddannelse færdig med deres kammerater, og derfor er det ikke mange elever, det drejer sig om. Men for nogle er det nødvendigt for at klare uddannelsen, og i de tilfælde bør det ikke være en ekstra udgift for skolerne,” siger hun.

Et politisk flertal lavede tidligere i år en aftale for erhvervsuddannelsesområdet, hvor netop en forlængelse af uddannelsen for unge med sygdom eller funktionsnedsættelse bliver finansieret af staten.

Potentiale for den enkelte og for samfundet
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er også med i alliancen.

”Skolerne er for eksempel blevet gode til at hjælpe og søge støtte til ordblinde, men flere steder er man ikke vant til at håndtere, når en elev bliver alvorligt syg og er væk i længere tid. Derfor er det godt, at vi samlet set finder ud af, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter de unge,” siger Jesper Nielsen, som er direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Han peger også på, at færre unge med sygdom og funktionsnedsættelser får en uddannelse.

”Hvis vi med det samme kan fange den type elever med hjælp og støtte, så er der et kæmpe potentiale for den enkelte og for samfundet,” siger Jesper Nielsen.