Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Marie Hald
Skoler og ”systemet” skal sikre, at unge med sygdom får den hjælp, de har ret til. Og skoler skal økonomisk kompenseres for at forlænge uddannelser for de unge, mener politikere.
Når børn og unge rammes af alvorlig sygdom stiger risikoen for, at de ender uden en ungdomsuddannelse. Og senere i livet parkeres flere på overførselsindkomst.
Det viser en ny undersøgelse udgivet af Egmont Fonden.
”Som velfærdssamfund møder vi ikke de unge godt nok i forhold til de forventninger og livsdrømme, de har. Det handler om ligebehandling af borgere, og den opgave løfter vi som samfund ikke godt nok,” siger Carolina Magdalene Maier, som er leder af SygtStærkt – et projekt under Egmont Fonden, der hjælper unge med kronisk og alvorlig sygdom.
Økonomi må ikke være afgørende
Ordførere fra flere partier siger til Gymnasieskolen, at de mener, at vilkårene for unge med sygdom, som ønsker at tage en ungdomsuddannelse, skal forbedres. Og samtidig skal det sikres, at de rettigheder, som de unge allerede har, også reelt bliver tilbudt til de unge.
I dag har skolerne mulighed for i særlige tilfælde at forlænge en stx, hhx, htx eller toårig hf-uddannelse med et år, hvis en elev med funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis. Men der følger ikke penge med, når skolerne spreder undervisningen ud over længere tid.
Flere politikere mener, det er forkert.
Sofie Lippert
Gymnasieordfører
SF
”Der bør være en økonomisk kompensation for at lave udstrakte og særligt tilrettelagte forløb, da sandheden jo er, at det ikke kan gøres for de samme midler, som man laver forløb på normeret tid. Det er vigtigt, at det ikke er økonomien, der bliver afgørende for, om der er et tilbud til de unge,” siger gymnasieordfører for SF Sofie Lippert.
Tager fat i ministeren
Gymnasieskolen har i en række artikler sat fokus på de udfordringer, unge med kronisk og alvorlig fysisk eller psykisk sygdom har. På baggrund af de udfordringer, de unge og flere fagfolk rejser og undersøgelsen fra Egmont Fonden, har vi kontaktet alle partiernes ordførere på gymnasieområdet.
Flere partier vil nu tage fat i børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for at sætte ekstra fokus på udfordringerne og samtidig sikre skolerne økonomiske midler til at hjælpe unge med sygdom.
Regeringen har for nylig lavet et udspil om forbedringer af erhvervsuddannelser, som partierne forhandler om. Regeringen foreslår, at elever med funktionsnedsættelser fremover kan tage en erhvervsuddannelse på udstrakt tid. Det har hidtil ikke været muligt. Regeringen foreslår samtidig, at skolerne skal kompenseres økonomisk for at tilrettelægge længere skoleforløb.
Undervisningsordføreren for Radikale Venstre, Lotte Rod, mener, at det vil være naturligt, at den samme økonomiske kompensation bliver indført på gymnasiale uddannelser.
”Det virker ikke fair, at regeringen vil lave den forskel mellem uddannelserne. Jeg vil derfor tage sagen op med ministeren og bede ham svare på det,” siger hun.
Christina Olumeko
Undervisningsordfører
Alternativet
Sæt tempoet ned
Undervisningsordføreren for Alternativet, Christina Olumeko, er enig.
”Unge med handicap har dårligere chancer for at starte på en ungdomsuddannelse. Det skyldes, at vi politisk ikke har skabt uddannelser, hvor det er nemt at sætte tempoet ned, hvis man har brug for det. Det er forbilledligt, at nogle gymnasier af egen lomme laver særlige klasser for elever med handicap. Men vi skal fra statens side sørge for, at det økonomiske fundament er på plads, fordi ellers risikerer vi, at nogle elever ikke har adgang til forløbet på deres uddannelse. Derfor bør der laves særskilte taxametre til treårig hf og fireårig stx, htx og hhx,” siger hun.
Danmarksdemokraterne glæder sig i første omgang over, at elever på erhvervsuddannelser får mulighed for at forlænge deres uddannelse.
”Det kan være lige den støtte, nogen har brug for, hvis de skal nå i mål. Vi er glade for ,at mange gymnasier og hf også tilbyder, at man kan få lidt mere tid til studierne, hvis man har brug for det, samtidig er det vidt forskelligt, hvilke behov de unge har. Vi er åbne for at se på, hvordan vi kan sikre, at endnu flere, som kan og vil, får en ungdomsuddannelse,” siger undervisningsordfører Karina Adsbøl.
Det er vigtigt, at man ikke bare opgiver de unge.
Flere skal tilbydes sygeundervisning
Hvis en elev på en gymnasial uddannelse har fravær på grund af sygdom, som forventes at tage længere tid, skal skolen ifølge gymnasieloven tilbyde eleven sygeundervisning snarest og senest efter 10 sygedage.
Lotte Rod
Undervisningsordfører
Radikale Venstre
Det sker det dog sjældent, fortæller Rasmus Forsberg, som indtil marts måned i år var studievejleder for kronisk og alvorligt syge unge i Region Hovedstaden.
Læs: Han hjælper alvorligt syge gymnasieelever og er ikke imponeret af skolerne
Sofie Lippert fra SF understreger, at elever selvfølgelig skal have de tilbud, de har ret til.
”Hvis elever ikke får tilbudt den undervisning, de har ret til, er det klart noget, ministeren bør kigge på. Jeg vil gerne tage det op med ministeren, så vi kan finde ud af, om de regler, vi har lavet, bliver overholdt, og hvilke barrierer der eventuelt måtte være, for at de kan overholdes,” siger hun.
Lotte Rod er enig.
”Det er vigtigt, at man ikke bare opgiver de unge. Derfor er der grund til at kigge på, hvad der står i vejen for at leve op til reglerne. Regeringen skal tage ansvar for, at skolerne har rammerne for at kunne gøre det,” siger hun.
Ministeriet bør gå i dialog med sektoren, eleverne og regionerne om løsninger.
I Egmont Fondens undersøgelse er unge med alvorlig sygdom også blevet interviewet, og nogle af de unge peger på, at skolerne ikke altid forventer så meget af dem, og måske tager misforstået hensyn til dem.
Kronisk og alvorligt syge børn og unge
- 9% af børn og unge mellem 12 og 24 år har haft berøring med en kronisk/eller alvorlig sygdom.
- 3-4% af børn og unge mellem 12 og 24 år har haft en særlig alvorlig sygdom (5 eller flere hospitalskontakter).
Data: Børn og unge mellem 12 og 24 år i 2022.
Kilde: Rambøll Management Consulting og Egmont Indsigt
Christina Olumeko fra Alternativet siger:
”Syge elever skal selvfølgelig tilbydes sygeundervisning og informeres om både SPS og eventuelt forlænget uddannelsesforløb, hvis de har behov for det. Problematikken virker til at opstå på grund af uvidenhed hos skolerne og måske også et misforstået hensyn om at ”lade eleven være”. Umiddelbart er det mere et implementeringsproblem end et problem med den lovgivne ret. Ministeriet bør gå i dialog med sektoren, eleverne og regionerne om løsninger. Vi skal overveje om tilbud om sygeundervisning skal igangsættes automatisk med besked til eleven, så skolerne ikke er flaskehals på, at tilbuddet er givet videre,” siger Christina Olumeko.
SPS bliver forbedret
Gymnasier og uddannelsesinstitutioner har længe påpeget, at den såkaldte specialpædagogiske støtte (SPS) er bureaukratisk. I dag skal skoler og uddannelsesinstitutioner for eksempel genansøge om SPS hvert halve år, selvom en elev eller studerende har en varig funktionsnedsættelse.
Med udspillet om erhvervsuddannelser foreslår regeringen også en række administrative forenklinger af SPS til gavn for elever, studerende og institutioner på alle uddannelser.
Og det er meget vigtigt, understreger Sofie Lippert.
Flere skal kunne få hjælp fra første dag på uddannelsen.
”Med aftalen om erhvervsuddannelser er det et hovedkrav for SF, at vi laver markante forbedringer af SPS-systemet, som hele uddannelsessystemet får gavn af. Flere skal kunne få hjælp fra første dag på uddannelsen, og det skal være nemmere at tage støtte med fra en uddannelsesinstitution til en anden. Det kommer til at gøre en kæmpe forskel for de unge, der i dag bøvler med en masse bureaukrati for at få den støtte, de er berettigede til,” siger hun.
Karina Adsbøl
Undervisningsordfører
Danmarksdemokraterne
Alternativet er enige.
”SPS er for tungt at administrere for både elever og skolerne, ventetiden er for lang, og det er for svært at få SPS med sig mellem forskellige uddannelser. Hvis vi skal understøtte unge med særlige behov, så starter arbejdet i høj grad med SPS-systemet,” siger Christina Olumeko.
Bekymret over nedlæggelsen af hf
Danmarksdemokraterne er bekymret for, om nedlæggelsen af 10. klasse og hf kan gå ud over elever med sygdom og særlige behov.
”Unge, der er ramt af sygdom, lever med funktionsnedsættelser eller har nogle særlige ønsker og behov, skal ikke parkeres på perronen. De skal have det rette tilbud og den nødvendige støtte for at få en uddannelse eller komme i job. Vi kan godt være bekymret for, at vi taber nogle af de elever, der har brug for et ekstra skub og støtte for at få en ungdomsuddannelse,” siger Karina Adsbøl.
Enhedslisten, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er ikke vendt tilbage på Gymnasieskolens henvendelse.
SygtStærkt: Her kan politikerne gøre en forskel
På mange måder er lovgivningen og rettighederne for børn og unge med alvorlig og kronisk sygdom god i Danmark.
Det mener Carolina Magdalene Maier fra SygtStærkt, som dog peger på, at politikerne godt kan forbedre mulighederne for unge med kronisk og alvorlig sygdom.
Er uddannelse kun for de raske?
Læs hele Egmont Fondens Indsigt – Er uddannelse kun for de raske?
Hun mener også, at skoler skal have dækket ekstra omkostninger ved forlængede uddannelsesforløb. Og det skal gælde for alle typer uddannelser.
”Det er et problem, at skolerne selv skal betale for en forlængelse af uddannelser for de unge, som har brug for det. Det er godt, at erhvervsuddannelser nu også får muligheden for at blive forlænget,” siger hun.
Hun mener også, at skolerne skal have mulighed for at udbyde en fireårige gymnasieuddannelse.
”Som det er nu, er det en mulighed for en elev at forlænge uddannelsen med et år. Det kan for eksempel være, at du går i 3.g to år i træk med forskellige klassekammerater. Hvis en elev har behov for det, skal det være muligt at tage en uddannelse på fire år fra begyndelsen,” siger hun.
Samme mulighed som idrætsudøvere
Det er en mulighed, eliteidrætsudøvere har, pointerer Carolina Magdalene Maier.
SPS-systemet skal også forenkles og afbureaukratiseres, mener hun og glæder sig derfor over, at regeringen allerede har taget initiativet.
Selvom lovgivningen og rettigheder for de unge på mange måder er god nok, så ønsker Carolina Magdalene Maier alligevel, at børne- og undervisningsministeren og ministeriet har ekstra fokus på området.
”Måske kender uddannelsesinstitutionerne og de unge ikke lovgivning og regler om for eksempel tilbud om sygeundervisning godt nok. Der kan være et behov for, at ministeriet laver en oplysningskampagne for at klæde skolerne bedre på, eller at ministeren sender et hyrdebrev ud til skolerne om reglerne,” siger hun.
Danske Gymnasier: Brug for rådgivning
Det er forbundet med flere udgifter at forlænge en treårig uddannelse til fire år. Derfor skal skolernes selvfølgelig også kompenseres økonomisk, mener formand for Danske Gymnasier Maja Bødtcher-Hansen.
”Jeg undrer mig over, at politikerne ikke anerkender det arbejde og lader midlerne følge med,” siger hun.
Hun nævner også, at nogle især nyere gymnasier har bedre adgangsforhold og fysiske rammer for elever med funktionsnedsættelser. Og derfor vil elever, som har behov for en fireårige uddannelse, søge mod bestemte gymnasier.
Maja Bødtcher-Hansen kan godt se en ide i at lade gymnasier udbyde en fireårig uddannelse fra start, frem for at eleverne skal have forlænget deres uddannelse undervejs.
”Mange elever vil jo rigtig gerne gøre deres uddannelse færdig på tre år, så de kan følges med deres kammerater. Men for elever med kronisk sygdom og/eller funktionsnedsættelse er det nogle gange for krævende at tage uddannelsen på tre år,” siger hun.
Ikke ond vilje
Hun understreger, at det ikke er ond vilje, hvis elever har oplevet, at de ikke har fået tilbudt sygeundervisning eller ikke bliver gjort opmærksom på deres rettigheder om SPS eller anden støtte.
”På nogle skoler er det heldigvis sjældent, at der er en elev med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse. Studievejledere og ledere skal selvfølgelig kende regler, rettigheder og muligheder for at hjælpe elever, men der er også en risiko for, at den viden glider ned mellem to stole, når det er sjældent, der er brug for den,” siger Maja Bødtcher-Hansen
Hun foreslår derfor, at der bliver oprettet en form for rådgivning- eller hjælpeinstans, som skoler kan bruge, når de har en elev, som har brug for særlig hjælp for eksempel ved alvorlig sygdom.
”Sygeundervisning er ikke bare sygeundervisning, og den enkelte elev har brug for meget forskellig hjælp og støtte. Det er heller ikke altid klart, hvad kommunen skal gøre, og hvad skolen skal gøre i forhold til at hjælpe den unge. Det vil være godt med et sted, hvor skolen kan søge rådgivning,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Mattias Tesfaye: Forventer at skoler lever op til forpligtelse
Det har ikke været muligt at få et interview med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), men han har svaret på mail.
Om regeringens udspil for erhvervsuddannelserne skriver han:
“Unge, der rammes af sygdom eller har et handicap, skal mødes af et system, der tror på dem. Og et system, der tilbyder dem rammer, der passer til deres behov. Det må aldrig være systemet, der spænder ben for unge, fordi de ikke helt passer ind i samfundets kasser. Derfor lægger vi i vores udspil om en markant styrkelse af erhvervsuddannelser op til eudfleks, forsøg med ASF-klasser og en styrkelse af SPS-ordningen. Det gør vi for at give en hånd i ryggen til dem, der har brug for ekstra støtte til at gennemføre deres uddannelse,” skriver børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Sygeundervisning er en ret
Ministeren understreger også, at elever med langvarig sygdom skal tilbydes sygeundervisning.
”Elever, der bliver ramt af alvorlig sygdom, skal selvfølgelig tilbydes den undervisning, de har ret til. Hvis en elev er fraværende på grund af langvarig sygdom, har skolen pligt til at tilbyde sygeundervisning tilpasset elevens helbredstilstand. Den forpligtelse forventer jeg, at skolerne lever op til.”
Forskel på forlængede forløb på eud og stx
I forhold til de andre partiers ønske om, at stx, hhx og htx skal kompenseres økonomisk for forlængelse af uddannelse til unge med funktionsnedsættelse eller lignende, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en mail:
”Institutionerne kompenseres ikke via undervisningstaxametret ved forlængede forløb, da der er tale om, at den samlede undervisningstid fordeles over længere tid. Der er således ikke flere undervisningstimer end på almindeligt tilrettelagte forløb. For så vidt angår bygnings- og fællesudgiftstaxameter udløser elever på forlængede forløb dog fuldt taxameter hvert år, hvorfor institutionen i dette tilfælde kompenseres for det ekstra år, som eleven er tilknyttet. I eud-udspillet lægges der op til, at skolerne kompenseres økonomisk for de længere uddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende vaskeligheder. Det skyldes en forventning om, at længere forløb på erhvervsuddannelserne i høj grad vil udløse individuelle forløb for eudfleks-elever, hvilket vil være ressourcekrævende for skolerne.”
Børne- og undervisningsministeren har ikke yderligere kommentarer.
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode