Daniel og Noah er udfordret af sygdom og fravær – det er der plads til på denne skole

Elever med sygdomme og diagnoser har meget lang elastik på Sukkertoppen Gymnasium. Eleverne Noah og Daniel mener, at skolens tilgang til deres sygdom er en lettelse sammenlignet med deres tid i folkeskolen.

Kronisk og alvorligt syge elever

Gymnasieskolen sætter i den kommende tid fokus på kronisk og alvorligt syge elever på de gymnasiale uddannelser.

Har du ideer eller en historie, du vil dele, så skriv til johan@gl.org.

Noah Wessel Lindberg på 18 år fik kræft i bugspytkirtlen, da han var 10 år og måtte kæmpe sig gennem et årelangt kræftforløb. En serie af operationer reddede hans liv, men han vil altid være fysisk svækket, og hans immunforsvar er skrøbeligt. Han har en kørestol, men prøver at undgå at bruge den i skolen.

16-årige Daniel Salvang Moreno fik konstateret muskelsvind som fireårig. Han har haft en kørestol, lige så længe han kan huske, og idræt i folkeskolen deltog han ikke i. Hans immunforsvar er svækket, og han har flere sygedage end de fleste.

De to elever er begge i gang med htx på Next Sukkertoppen Gymnasium i Valby i København.

Stor erfaring med sygdomme
De to elever går sammen med omkring 1.120 andre elever på det store tekniske gymnasium, og de er langt fra de eneste elever, som er udfordret i hverdagen. Skolen har en række elever, som er ramt af alvorlig sygdom, følgevirkninger af sygdom eller en diagnose.

”Vi har stor erfaring med elever med både fysiske sygdomme og diagnoser. Vores tilgang er, at vi finder ud af det. Vi kan ikke gå til eksamen for eleverne, men vi kan gå langt for at hjælpe og støtte elever, som har brug for det,” siger ledende studievejleder Bo Hørslev.

Han og vicerektor Kristian Hertz sidder i et mødelokale med Noah Wessel Lindberg og Daniel Salvang Moreno og fortæller om Next Sukkertoppen Gymnasiums tilgang til elever med fysiske og psykiske udfordringer og deres behov for støtte.

Vigtigt at snakke sammen
”Forældrene til eleverne har været vant til, at de skal kæmpe med kommunen eller skolen for hver enkelt lille ting, de skal have igennem i forhold til deres barn. De opdager dog hurtigt, at vores tilgang er, at det meste godt kan godt lade sig gøre. Vi finder ud af det og er lydhøre over for ønsker. Og så kommer der ofte ro på fra starten,” siger vicerektor Kristian Hertz.

Bo Hørslev nikker.

”Vi tager fat i forældrene, inden eleverne begynder i gymnasiet, hvis vi ved, eleverne har udfordringer og for eksempel får meget sygefravær. Det er vigtigt at forventningsafstemme, og vi siger også, at vi kommer til at lave fejl, men så finder vi ud af det og snakker om det,” siger han.

Han henvender sig til Noah Wessel Lindberg og Daniel Salvang Moreno og nævner, at deres forældre var meget aktive for at sørge for, at deres sønner fik en god begyndelse på Next Sukkertoppen, og at skolen jævnligt er i kontakt med deres forældre.

Noahs historie
Inden Noah Wessel Lindberg begyndte på Sukkertoppen Gymnasium, havde hans mor haft flere samtaler med skolen. Hun ønskede blandt andet, at han fik en seng til at stå på skolen. Sengen står nu i et lille rum, men er stort set ikke blevet brugt siden skolestart.

”Min mor er læge, så hun har godt styr på min sygdom,” konstaterer Noah Wessel Lindberg.

”Jeg har gennemgået en del operationer og fået fjernet flere organer, og fysisk er det relativt begrænset, hvad jeg kan klare. Jeg kan ikke holde til en hel skoledag. Jeg udtrættes meget hurtigt og er ved at falde i søvn efter frokost. Hvis jeg trækker den for længe, får jeg hovedpine,” fortæller Noah Wessel Lindberg.

Sover, laver lektier, sover
Hans far kører ham i skole om morgenen og henter ham, når han skal hjem. Som regel bliver det til en halv skoledag.

”Jeg tager hjem, sover, laver lektier og sover lidt mere. Nogle gange spiller jeg om aftenen med dem fra klassen. I skolen bliver jeg normalt siddende i klassen i frikvartererne. Mobilitet er mit store problem,” siger han.

40 procent i fravær er en anden måde at beskrive hans tilstand på.

”Jeg taler med lærerne om, hvad jeg skal lave derhjemme, og hvad klassen har lavet i timerne. Det fungerer godt. Det er dejligt at vide, at det ikke får konsekvenser, når jeg ikke møder op. På den måde har det været en lettelse at begynde i gymnasiet. I folkeskolen blev jeg hele tiden spurgt: ”hvorfor har du ikke været her, hvorfor har du ikke afleveret. Det er meget bedre oplevelse at være her,” siger Noah Wessel Lindberg.

Han har planer om at uddanne sig inden for arkitektur, og derfor har han valgt studieretningen teknologi og design.

Daniels historie
Daniel Salvang Moreno har flere sygedage end de fleste. Hans muskelsvind betyder, at immunforsvaret er svækket, og når han for eksempel får en virus, er han ofte syg i længere tid end hans jævnaldrende.

”Jeg har omkring 15-16 procent fravær, men det er mindre end flere andre fra min klasse,” konstaterer han.

De ekstra sygedage, som han har, betyder dog ikke, at han er fagligt bagud.

”Jeg kan følge med på grund af Lectio, hvor der står, hvad vi laver i timen. Og ellers skriver jeg til lærerne og får de samme informationer som mine klassekammerater,” siger han.

Skolens røde gamle bygninger, som for over 100 år siden husede sukkerraffinaderi, er i dag blevet moderniseret. Elevatorer betyder, at Daniel Salvang Moreno kan komme op og ned til de forskellige undervisningslokaler.

Kørestol med på studietur
”Jeg bruger ikke min kørestol på skolen, men skal have den med, når vi for eksempel snart skal på studietur til Aabenraa,” fortæller han.

Han oplever, at han får den hjælp og støtte, han har brug for til at tage sin uddannelse på Next Sukkertoppen. På introturen i 1.g skulle eleverne sejle i kano og sove i telt.

”En lærer hjalp mig med at komme ned i kanoen og at ro og senere med at pakke ud og slå mit telt op. Men i hverdagen får jeg ikke ekstra støtte,” siger Daniel Salvang Moreno.

Han har, siden han var lille, været fascineret af rummet, og han har planer om at læse astrofysik på Niels Bohr Instituttet.

Smider ikke syge elever ud
Vicerektor Christian Hertz har siddet og lyttet til Noah og Daniel.

”De to herrer klarer sig godt og er meget selvkørende. Det er jo faktisk hårdt at gå i gymnasiet, men de er enormt seje,” siger han.

Han understreger, at skolen giver lang elastik i forhold til fravær, hvis man er syg eller har en diagnose. Og derfor hører Noah Wessel Lindberg heller ikke noget for de 40 procent i fravær.

”Vi har en lang elastik, som dog ikke er uendelig. Men vi giver ikke advarsler for fravær til syge elever, og vi smider ikke elever ud, som er i et sygdomsforløb, eller som er i et forløb med speciel pædagogisk støtte (SPS),” siger han.

Hvis en elev ikke møder op i en periode, så bliver eleven kontaktet, og en studievejleder tager en samtale med dem om, hvad der skal til, for at de bedst muligt kan følge deres uddannelse.

60 til 70 elever med diagnoser
NEXT Sukkertoppen har som skrevet 1.120 elever. Kristian Hertz mener, skolen fået et ry for at være god til at hjælpe og støtte elever, som har udfordringer, og måske tiltrækker det lidt flere elever med udfordringer.

”Vi har taget en beslutning om, at vi skal rumme alle elever og hjælpe dem til at gøre det til en god oplevelse at gå her. Vi er en mangfoldig skole, og mange elever med udfordringer søger os,” siger Kristian Hertz.

Bo Hørslev er enig.

”Vi har omkring 60 til 70 elever med diagnoser ud over de elever, vi har med fysiske udfordringer og sygdomsforløb. Vi søger normalt SPS til elever med diagnoser, og dermed kan de få en mentor, som kan støtte dem i hverdagen,” fortæller Bo Hørslev.

Det er lærerne på skolen, som er mentorer for eleverne, og i dag er der afsat 2,5 lærerårsværk som støtte til eleverne.

Eleverne har typisk en samtale om ugen med deres mentor, og nogle har flere timer.

”Antallet af elever med diagnoser er eksploderet i de senere år, og det er meget forskellige behov for støtte, de enkelte elever har. Når vi har orienteringsaften inden skolestart, gør vi meget ud af at sige til forældre og elever, at de med det samme skal sige, hvis de har behov for støtte. Hvis vi kender elevernes behov fra begyndelsen, er det meget nemmere for os at hjælpe dem,” siger Bo Hørslev.

Gymnasieskolen besøgte Sukkertoppen kort før Kristian Hertz skiftede job. Nu er han rektor på Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster.