Ministeren vil tage det bedste fra hf med over i epx

”Hvorfor skal vi egentligt lære det her?”

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lader spørgsmålet hænge i luften i 1.W’s klasselokale et øjeblik, før han fortsætter.

”Noget af det, der har overrasket mig mest som minister, er, hvor mange elever der stiller det spørgsmål, og hvor dårlige vi nogle gange er til at besvare det.”

Eleverne kigger afventende op på ministeren, som holder en kort kunstpause.

”Vi står med den udfordring lige nu, at mange unge efter 9. klasse siger: ’Jeg kan ikke rigtigt se et tilbud, der passer til mig’. Og det er dem, vi skal skabe et tilbud til,” siger han.

Da Mattias Tesfaye mandag besøgte Frederiksberg HF, var det med det formål at snakke med lærere og elever for at høre om deres erfaringer med hf-uddannelsen for at få input til udarbejdelsen af den nye epx-uddannelse.

Epx skal være en ny toårig gymnasial uddannelse, og dermed ligger den på sin vis tæt op af den nuværende hf. Desuden får elever på epx også muligheden for at forlænge uddannelsen med et ekstra år, hvis de ønsker det.

“Hf er allerede et rigtig godt tilbud for mange. Men vi kan godt udvikle det endnu mere i retning af de praktiske og professionsrettede uddannelser,” siger ministeren.

Elevernes ønske: Ro, rytme – og virkelighed
Efter ministeren har udlagt sit syn på epx og hf, spørger han ind til eleverne. Han lægger ud med at spørge: Hvad fik jer til at vælge hf?

Hurtigt rækker en elev hånden op og svarer:

“Hvis jeg skal være helt ærlig, valgte jeg hf, fordi det tager to år – og fordi jeg troede, kravene ville være lavere. Men fagligt synes jeg egentlig, det minder meget om andre gymnasier,” fortæller hun.

En anden elev fortæller, at han vil være håndværker, men han ville gerne have det sociale med, som gymnasiet giver, hvilket var hans primære årsag til at vælge hf.

Og netop det, at hf er hurtigere overstået, og at det betragtes som ”nemmere” end for eksempel stx, samtidig med at eleverne kan få ’gymnasieoplevelsen’ med, virker til at være en af de primære årsager bag flere af deres valg.

Ministeren lytter og anerkender, at det teoretiske niveau på ungdomsuddannelserne i dag kan være svært at følge med i for nogle elever. Da han spørger eleverne, hvad der kan motivere dem og hjælpe dem til bedre og hurtigere at forstå undervisningen, er der hurtigt flere, der fortæller, at de godt kan lide, når undervisningen tager fat i aktuelle problemstillinger.

“Det gør det lettere at forstå, hvorfor vi skal lære teorien – og hvad den kan bruges til,” fortæller en af dem.

Praksisfaglighed skal integreres i fagene
På en efterfølgende rundbordssamtale med blandt andet ledelsen, lærerne på Frederiksberg HF og GL Gymnasielærernes formand, Anders Frikke, lyder der bred opbakning til mere praksisfaglighed – under én betingelse: Det skal integreres i fagene og ikke bo ved siden af.

“Vi gør allerede mange af de ting, der bliver talt om her – praktik, brobygning og samarbejde med eksterne aktører – og det fungerer godt, når det er integreret i fagene. Udfordringen opstår, når det bliver et sidespor, og så kræver det enormt meget arbejde at holde samarbejderne i live med opkald, koordinering og aftaler år efter år,” siger lærer Julie Wessel Iversen.

Hun mener, at mere praksisfaglighed og samarbejde med omverdenen kræver faste strukturer, incitamenter og ikke mindst timer til at inkorporere og passe det.

“Det må ikke være båret udelukkende af, at én lærer har ekstra overskud,” siger hun.

Lærerkollegaen Anders Gudme Knudsen tilføjer.

“Hvis tværfagligt samarbejde og praksisfaglig undervisning ikke er tydeligt forankret i læreplaner og eksamensformer, så vil det altid blive nedprioriteret. Lærere bliver målt på deres fag – så hvis samarbejde ikke tæller, er det svært at prioritere,” siger han.

Efter en kort tænkepause forholder ministeren sig til spørgsmålet om vurdering af praktisk arbejde. Han mener, at praktiske produkter bør være lige så nemme at vurdere som boglige præstationer og henviser til, at vurdering af praksis allerede er en del af erhvervsuddannelsernes hverdag.

“Men vi mangler en taksonomi for praksisfaglighed i gymnasiet – og det er netop et argument for at gøre noget. Det er et argument for at udvikle den,” siger han.

Dansk og AI
Flere gange i løbet af hans besøg på Frederiksberg HF nævner Mattias Tesfaye danskfaget, der måske står over for en større omvæltning på epx.

“Vi hører fra professionsuddannelserne, at studerende kan have bestået dansk på A-niveau, men alligevel kæmper med at skrive klart og præcist.

Udfordringen med elevers skriftlige niveau, mener ministeren, rejser spørgsmålet om, hvorvidt indholdet skal gentænkes.

”Ikke for at gøre det lettere, men for at gøre det mere anvendeligt. Dansk skal stadig være et dannelsesfag, men også et fag, hvor eleverne lærer at bruge sproget i virkelige sammenhænge,” siger han.

Dansklærer Anne Winding Top genkender det billede, ministeren opstiller her.

”Vi oplever, at mange elever skriver meget i hverdagen over sociale medier og lignende, men de skriver ikke nødvendigvis hverken sammenhængende eller særligt forståeligt,” siger hun.

Hun fortæller, hvordan udfordringen ligger i at lære dem mere forståelig skriftlighed og samtidig at give dem lysten til også at skrive mere forståeligt, selvom det ”bare” er til en Messenger besked eller et Instagram-opslag.

“Samtidig skal vi passe på, at skrivning ikke kun bliver til noget, som man bliver rettet i, for så mister eleverne motivationen for det,” siger hun.

Desuden ser hun et potentielt stort problem for danskfaget i forhold til AI skrivemodeller som for eksempel ChatGPT.

”Vi er nødt til at tale om, hvad der sker, når en ansøgning er skrevet af en robot – og hvordan den læses af et menneske på den anden side. Autenticitet betyder stadig noget, og det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at bevare,” siger hun.

Epx er ikke et B-gymnasium
Efter næsten en times dialog og diskussion om det runde bord på lærerværelset, slår ministeren fast, at epx ikke er et alternativ for dem, der ikke kan klare gymnasiet, det er en udvidelse af, hvad gymnasiet også kan være.

”Hvis gymnasiet skal rumme en hel generation, så er vi nødt til at have forskellige veje og ikke bare presse alle ind i den samme model, og det håber jeg, at epx kan være med til at sørge for.”