Lærere slår fast: Indsatsen for fremmedsprog svækkes

Hvem laver en koordineret indsats for fremmedsprogene på tværs af skoler og uddannelser? Hvem indsamler og deler viden om god undervisning i fremmedsprog?

Flere spørgsmål har meldt sig, efter at regeringen nu lukker Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF). Svarene på de spørgsmål vækker ikke begejstring blandt lærerne.

”Sprogindsatsen videreføres hos de ansvarlige myndigheder og institutioner: Børne- og undervisningsministeriet vil understøtte og udvikle sprogfagene og prøverne i grundskole og gymnasier,” lyder det blandt andet i et skriftligt svar fra Børne- og Undervisningsministeriet til Gymnasieskolen.

Forringelse af indsatsen
Forkvinde for Uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Bodil-Marie Gade har læst svaret fra ministeriet, og hun mener, at det bekræfter, at lukningen af NCFF er en forringelse af indsatsen for fremmedsprogene i gymnasiet.

”Den samlede indsats for fremmedsprog på tværs af uddannelser og skoler kommer til at mangle. Jeg synes, ministeriet skylder at svare på, hvem der skal have det store overblik og koordinere indsatsen for at fremme fremmedsprog i gymnasiet og på tværs af uddannelser,” siger hun.

Sprogfag i krise
Det er ifølge hende beklageligt, da stort set alle med interesse i sprogfagene er enige om, at de er i krise. Færre unge vælger fremmedsprog, og fødekæden mellem grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og i sidste ende arbejdsmarkedet er blevet forringet over flere år.

Børne- og Undervisningsministeriet skriver i sit svar, at der bliver bevilget 68 millioner kroner til tysk og fransk på de videregående uddannelser. Det er i sig selv godt, mener Bodil-Marie Gade.

”Men det er jo så på bekostning af andre fremmedsprog, som også trænger til at blive styrket.”

Hun mener, at regeringen ved at lukke NCFF ovenikøbet risikerer at stoppe gode projekter, som er i gang.

”Der er gode ting, som er sat i søen, som sikkert ikke bliver afrundet, og så er der gode tiltag, som der kan være behov for fortsætter,” siger Bodil-Marie Gade.

Forpersonen for Tysklærerforeningen for STX og HF, Christian Smith, mener også, at fremmedsprog reelt bliver svækket med lukningen af NCFF.

”Fremmedsprog har det hårdt som fag i gymnasiet. Det har vi råbt højt op om i mange år, men det er, som om det ikke trænger igennem til politikerne. Ministeriet skriver, at de vil understøtte sprogfagene, men der kommer ingen reel erstatning for arbejdet i NCFF,” siger han.

Han mener, at der er behov for, at der afsættes flere midler til projekter og udviklingsarbejde for at gøre sprogfagene mere attraktive for eleverne.

”Udviklingsarbejde kræver, at lærerne har tid. Og for eksempel spændende brobygning mellem grundskole og gymnasier kræver tid og ressourcer, som lærerne ikke har. Der er brug for ekstra midler, til at sætte projekter i gang på skolerne,” siger Christian Smith.

Brug for opmærksomhed
Christian Smith efterlyser, at politikerne kaster de samme ressourcer og opmærksomhed efter sprog, som de har gjort med STEM-fagene.

”I dag er alle enige om, at matematik er vigtigt. Den samme opmærksomhed har fremmedsprog brug for,” siger han.

Både Bodil-Marie Gade og Christian Smith er enige om, at det er et langt, sejt træk at få vendt interessen for fremmedsprog.

”Vi har brug for nogle strukturelle ændringer i gymnasiet, som får flere til at vælge fremmedsprog. Det er vigtigt, at ekspertgruppen for gymnasiet, som skal nedsættes, har fokus på den indsats,” siger Bodil-Marie Gade.

Samtidigt beklager hun, at der på nuværende tidspunkt ikke er lagt op til, at fremmedsprog, ud over engelsk, skal fylde på den nye uddannelse epx.

”Der er lagt op til, at 40 procent af en ungdomsårgang skal gå på epx. Hvis ingen elever har undervisning i andet fremmedsprog, vil fødekæden svækkes yderligere,” siger hun.

Sprog i nye kombinationer
Christian Smith ønsker også strukturelle ændringer i gymnasiet.

”Jeg ser gerne, at man i højere grad kombinerer fremmedsprog med naturvidenskab og samfundsfag,” siger han.

Og så efterlyser han også et anderledes syn på fremmedsprog som fag.

”Jeg tror, at forældregenerationen i dag ofte omtaler andet fremmedsprog, som noget svært, hvor man skal lære en masse grammatik. Middagsbordsamtalen får ikke flere til at vælge fremmedsprog. Vi skal have større fokus på, at fremmedsprog er et kommunikationsværktøj til at tale med andre, frem for at det handler om korrekt grammatik,” siger han.