Regeringen vil styrke tysk og fransk med 68 millioner på de videregående uddannelser. Men samtidig bliver bevillingen til Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) ikke forlænget, og dermed vil centeret reelt set lukke.
Isoleret set er tysk- og fransklærerne og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) glade for, at de videregående uddannelser får flere penge til tysk og fransk, men man undrer sig i den grad over lukningen af NCFF.
”Det virker uigennemtænkt og kontraproduktivt at uddele penge til videregående uddannelser med den ene hånd og så lukke NCFF med den anden,” siger Bodil-Marie Gade, som er hovedbestyrelsesmedlem og forkvinde for Uddannelsesudvalget i GL.
Fødekæden mangler føde
NCFF blev oprettet i 2017 og arbejder blandt andet på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser med initiativer til at styrke sprogfagene.
Elevernes valg af sproglig studieretning
Stx: 7 procent
Hhx: 1 procent
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, 2023
”Det er fint at styrke de videregående uddannelser, men det nytter jo ikke noget samtidig at svække indsatsen i fremmedsprog for grundskole og ungdomsuddannelser, som jo netop er fødekæden til de videregående uddannelser,” siger Bodil-Marie Gade.
Hun nævner, at der over flere år er sket et markant fald af unge i gymnasiet, som vælger fremmedsprog. Et fald, der allerede begyndte efter den forrige gymnasiereform i 2005.
”Den manglede interesse for sprog blandt de unge har bredt sig som ringe i vandet, og der er i den grad brug for en øget indsats på området. Det var nu, vi skulle høste erfaringerne fra NCFF i stedet for at lukke det,” siger hun.
Vi har brug for at styrke fødekæden markant mere med ekstra midler til grundskole og ungdomsuddannelser.
De faglige foreninger for tysk og fransk er glade for en styrkelse af fagene på de videregående uddannelser, men efterlyser en målrettet indsats for at få børn og unge til at interesse sig for sprog.
Mangel på tysklærere
”Vi mangler uddannede tysklærere i grundskolen, og på sigt kommer vi til at mangle gymnasielærere, der har kompetencer til at undervise i tysk. En styrkelse af de videregående uddannelser er derfor godt. Men vi har brug for at styrke fødekæden markant mere med ekstra midler til grundskole og ungdomsuddannelser,” siger Christian Smith, som er forperson for Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF.
Han mener, det er ærgerligt at NCFF ser ud til ikke at blive forlænget.
”Hvis arbejdet på tværs af uddannelser og indsatsen i grundskolen og ungdomsuddannelser, som centreret har lavet, ikke bliver erstattet af noget andet, så er det ærgerligt, at det lukker. Der skal være en indsats på langs af fødekæden til sprogfagene. Hvem der laver indsatsen, eller hvordan er ikke så vigtig, men det er vigtigt, at området styrkes,” siger han.
Han sammenligner med, at der for år tilbage kom et langt større fokus på STEM-fagene, som også blev styrket med ressourcer.
”I dag er alle enige om, hvor vigtig matematik er. Vi har brug for den samme fokus på fremmedsprog,” siger han.
Sprog er et kommunikationsredskab
Christian Smith mener, at der skal laves en indsats for, at børn og unge kan se, at sprog er attraktivt og spændende.
”Vi skal i højere grad have fokus på, hvad tysk kan bruges til ude på arbejdspladserne, som samarbejder med Tyskland. Vi skal have mere fokus på tysk som et kommunikationsredskab, hvor det er mere vigtigt, at man bruger de rigtige ord, frem for om kasusbøjningerne er helt præcis rigtige,” siger Christian Smith.
Vi kommer i endnu højere grad til at mangle lærere med sprogkompetencer.
Fransklærerforeningens forperson Iben Schneider starter med at rose regeringen for at ville styrke fransk og tysk på de videregående uddannelser.
”Men vi kommer til at mangle NCFF og den indsats, centeret laver. NCFF understøtter den nationale sprogstrategi fra 2017 og har mange vigtige opgaver, som understøtter fagene og styrker indsatsen for sprog i folkeskolen og på ungdomsuddannelser,” siger Iben Schneider.
Andet fremmedsprog på epx
Hun er glad for en styrkelse af sprog på de videregående uddannelser, men det er ikke nok. Og hun er bange for, at den kommende gymnasiereform trækker endnu mere i den forkerte retning.
”Epx skal levere studerende til professionshøjskolerne og læreruddannelsen, men som udgangspunkt bliver epx uden andet fremmedsprog. Det er uhensigtsmæssigt, fødekæden forringes, og vi kommer i endnu højere grad til at mangle lærere med sprogkompetencer.
Hun foreslår derfor, at fortsættersprog på B-niveau bliver obligatorisk på epx. Og hun peger på, at et højere karakterkrav til gymnasiet vil betyde færre elever med et andet fremmedsprog på ungdomsuddannelserne.
Iben Schneider ønsker også, at undervisningen i gymnasiet skal have mere fokus på mundtlighed.
”Vi skal have lidt mindre fokus på grammatik og lidt mere fokus på, hvad eleverne kan bruge sproget til. Vi skal kigge lidt mere på den praksisnære undervisning,” siger hun.
Centerleder ”dybt forundret”
På NCFF er centerleder (øst) Mette Skovgaard Andersen ”dybt forundret over”, at centeret ikke får forlænget bevillingen på finanslovforslaget.
”Det betyder reelt, at vi bliver nedlagt, og at vores arbejde med eksempelvis vidensindsamling og brobygning fra grundskole til universitet forsvinder,” siger Mette Skovgaard Andersen.
NCFF blev oprettet og fik en bevilling på 100 millioner kroner i 2017 og begyndte arbejdet i 2018. Ifølge Mette Skovgaard Andersen var det budgetteret med, at de 100 millioner kroner skulle dække fem års arbejde. Men NCFF har reelt fået pengene til at strække til syv år til og med i år.
”Vi vurderer, at vi vil kunne fortsætte, konsolidere og udvide indsatsen for 15 millioner kroner om året. Men der er ikke afsat nogen penge til os,” siger hun.
Hun mener, der bliver et hul i den sammenhængende indsats for sprog for eksempel i grundskole og ungdomsuddannelser, når centeret lukker.
Lærere mødes på tværs
”Vi har for eksempel lavet inspirationsseminarer, hvor lærere fra det lokale gymnasium mødes med lærere fra grundskolerne i området og får indblik i hinandens logikker. Vi har finansieret fagdidaktiske udviklingsprojekter for gymnasierne, og i det hele taget er vi med til at understøtte, at lærere på tværs af uddannelser og skoler lærer af hinandens erfaringer. Det er virkelig en svær opgave, sproglærerne står med, og derfor er det vigtigt, at ledelserne på skolerne ser strategisk på, hvordan sprogfagene kan styrkes. Den opgave støtter vi også,” siger Mette Skovgaard Andersen, da hun nævner flere af centerets indsatsområder.
Der er positivt, at de videregående uddannelser styrkes, mener centerlederen, men hun frygter, at sprogindsatsen for eksempel i gymnasierne bliver glemt. Og uden en samlet indsats kan udfordringerne ikke løses, mener hun.
”Vi ved ikke, om øgede midler til universiteterne i sig selv vil skabe flere gode gymnasielærere. Vi antager, at de får bedre sprogkompetencer, men vi ved ikke, om de vil komme til at føle sig bedre klædt på til den svære opgave, de står med ude på gymnasierne,” siger hun.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2025
En logik, der gennemsyrer diskussionen om fremmedsprog, er, at der er for meget fokus på grammatik. Læs fx https://www.dr.dk/nyheder/kultur/deutsch-espanol-eller-francais-vi-har-nedlagt-os-selv-som-en-sprogkyndig-nation, og påstanden forfægtes også i artiklen her og giver bare mere næring til en allerede negativ fortælling om at fx tysk er grammatik. Gad vide om de næsten 100 millioner borgere der har tysk, østrigsk eller schweizertysk som modersmål ved det? Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt at der er alt for meget fokus på grammatik i skolesystemet, men aldrig har der været så meget fokus på mundtlighed i undervisningen, fx når det gælder grammatikalsk kompetence: samtale med afsæt i minikontekster med fokus på ét grammatisk punkt hvor netop den praktiske anvendelse af fremmedsproget er i højsædet, og hvor det netop understreges overfor eleverne at grammatisk korrekthed i den type opgave er sekundært. Hav kun fokus på det her punkt, og hvis du siger noget forkert, gør det ikke noget; vi følger op. Snakken om for meget grammatik i fremmedsprogsundervisningen kaster en skygge over diskussionen og er en default der reciteres igen og igen. Det handler om balance mellem ordforråd, grammatik og mundtlig sprogfærdighed, og hold fast det er svært i den kunstige situation som klasseværelset er.