Sprog er en nøgle til verden

Fokus: Studieretninger

Sprog, naturvidenskab, økonomi, kunst eller samfundsvidenskab? Elevernes valg af studieretning er en vigtig del af gymnasiet. Men hvad er det, de forskellige fagområder giver af viden og kundskaber?

Fem faglige fyrtårne fortæller, hvorfor netop deres område er vigtigt.

For DR-korrespondent Matilde Kimer handler sprog om at kunne forstå andre mennesker og samfund. Det var i gymnasiet, hun første gang fik en kompetent sprogundervisning. 

Matilde Kimer tjekker jævnligt sin mobil, for beskederne vælter ind fra den krypterede tjeneste Telegram. Tjenesten er den hurtigste måde, hun kan få opdateringer fra krigen mellem Ukraine og Rusland på, fortæller hun. Det er en afgørende del af hendes arbejde som Danmarks Radios Ukraine- og Rusland-korrespondent, at hun hurtigt kan sætte sig ind i, hvad der foregår.

”Jeg kan ikke sidde og vente på, at en anden har lyst til at oversætte beskederne,” fortæller Matilde Kimer, som selv forstår og taler russisk.

Det russiske sprog lærte hun først efter gymnasiet, men sprogforståelse var noget, hun allerede fik med sig fra Slagelse Gymnasium, hvor hun havde engelsk, tysk, fransk og latin.

”Jeg tror ikke, at der er mange, der bliver flydende på et sprog på grund af undervisningen i gymnasiet, men det var i gymnasiet, at jeg fik en forståelse for, hvordan man lærer sprog,” siger Matilde Kimer.

Hun fortæller, at hun ud over russisk taler engelsk og noget tysk, fransk og ukrainsk. Desuden forstår hun de skandinaviske sprog ret godt. Unge vælger i mindre grad end tidligere en sproglig studieretning i gymnasiet. For Matilde Kimer er det at kunne tale andre sprog end engelsk helt essentielt for, at hun kan udføre sit job som korrespondent.

”Jo flere sprog jeg kan putte ned i min baglomme, jo flere mennesker kan jeg møde og kommunikere med. Det er lidt arrogant at forvente, at andre skal møde én på et sprog, som man selv kan.”

Matilde Kimer sidder og fortæller i en sofa i DR Byen, der har været hendes arbejdsplads gennem mange år.

En ‘hjerteforståelse’
For Matilde Kimer skal der være en faglig begrundelse, når hun skal lære et nyt sprog. Krigen i Ukraine har gjort, at det er blevet en prioritet for hende at lære ukrainsk. Det har betydet, at hun i de seneste år har brugt meget tid på at lære sproget.

Om Mathilde Kimer

Job_ Korrespondent for Danmarks Radio.

Uddannelse_ Bachelor i journalistik fra Syddansk Universitet.

”Når jeg bruger så meget tid på at lære ukrainsk, så er det for at blive bedre til mit arbejde. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg har disciplin til at lære et nyt sprog uden et mål,” fortæller Matilde Kimer i et klart og præcist sprog, som når hun jævnligt rapporterer hjem til Danmark fra Ukraine.

Det at kunne tale ukrainsk er ifølge Matilde Kimer mere end bare en måde at kommunikere med ukrainere på. For selvom mange ukrainere taler russisk, har det russiske sprog fået andre associationer, end det havde for 10 år siden.

”Jeg taler ikke nær så godt ukrainsk, som jeg taler russisk, men det at tale ukrainsk er et sindssygt vigtigt signal at sende. Når jeg taler ukrainsk, viser jeg, at selvom jeg ikke er flydende endnu, så har jeg brugt enormt meget tid på deres sprog. Det lyder måske en smule storladent, men når man taler ukrainsk, anerkender man også Ukraines selvstændighed.”

Matilde Kimer tror ikke, at man kan lære et land rigtigt at kende uden at kunne sproget. For hvis man ikke kan sproget, kan man kun forstå samfundet på et teoretisk plan, mener hun.

”Du kan læse alle mulige rapporter og afhandlinger, men så får du mere en ‘hjerneforståelse’ end en ‘hjerteforståelse’.”

Hun oplever, at kolleger ikke får de samme indtryk og den samme forståelse og viden i Ukraine, hvis de ikke kan sproget.

”Jeg har jo simpelthen oplevet, at fotografen har været ved at falde i søvn, mens et menneske har fortalt noget af det mest spændende, jeg nogensinde har hørt,” fortæller hun.

Sprog tager tid
Tilegnelsen af nye sprog er ikke noget, Matilde Kimer finder let. Spørger man hende, hvor lang tid det har taget at lære russisk, så svarer hun gravalvorligt ”20 år”.

”Jeg er glad for, at jeg aldrig satte mig ind i, hvor mange år det tager at blive god til russisk. Så havde jeg måske givet op på forhånd,” siger hun med et smil på læben.

Matilde Kimer taler ikke estisk, så da hun for nylig var i Estland, måtte hun bruge en tolk, når hun skulle tale med de lokale. Hun sad under interviewene og nikkede, mens hun så forstående ud, men den nærhed, hun normalt har i en samtale, var ikke til stede.

Samtidig er det rigtig meget tillid, man skal have til en tolk, og ofte bliver en oversættelse en fortolkning af det egentlige svar. Turen til Estland mindede Matilde Kimer om, at det har været alle de lange eftermiddage med grammatik værd.

”I rigtig meget af det jeg laver, skal jeg jo virkelig have et menneske til at stole på mig. De har tit meget på spil. I Ukraine er det ofte folk, der er i livsfare eller har mistet meget,” fortæller hun, da hun forklarer, hvorfor et filter, som en tolk ifølge hende er, kan være en udfordring at bruge.

”Nogle gange kan jeg være lidt overrasket over, at man kan reducere sprogundervisning til bare at være sprog. For sproget er altså en nøgle til at forstå den verden, vi er i. Når man kan et andet menneskes sprog, så viser man en fundamental interesse for det menneske,” siger Matilde Kimer, som efter gymnasiet fik mod på at rejse ud i Europa.

Det var i gymnasiet, hun første gang fik en kompetent sprogundervisning.

”Jeg følte, at lærerne kunne rykke mig sprogligt. Jeg blev ikke sindssygt dygtig til sprog, men min verden blev åbnet,” fortæller hun.